Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
og Rousseau, Stuart Mill og Carlyle sat i forbindelse med
troen paa verdens fremskridt. Guddommen maa tænkes
at være evig fremadskridende, aldrig færdig, aldrig træt
av at arbeide og skape videre. Gud er for Carlyle the
world-worker, verdens-arbeideren, men vi maa ta vor
del i arbeidet. Deri bestaar for Carlyle og Ruskin
menneskets myndighets-alder, at vi rykker op til at føle
vort ansvar og vor opgave som fortsættere og paa en
maate styrere av det guddommelige arbeide paa vor jord.
Leo Tolstoi er inde paa den samme tanke, naar han vil,
vi skal være ,Guds arbeidsfolk* paa jorden.
Naar Charles Darwin, likesom Spencer og Huxley,
mente, at vi maa være agnostikere, eller erkjende vor
uvidenhet med hensyn til det guddommelige, da er dette et
ufuldstændig religiøst forhold, fra utviklingslærens stand-
punkt. Åt det guddommelige som overmenneskelig
overstiger vor fatte-evne, det er blot den ene side av
saken. Den anden side er den, at hvad der for os maa
staa som det guddommelige, er aabenbaret i lovene for
livs-formernes fremgang. Det guddommelige, som det
kunstnerisk sammenføiende i naturen, er mindre og
mindre ukjendt. Det er alene denne side av det
guddommelige, som er tilgjængelig for vor erfaring. Og
det er alene denne side, vi har menneskelig bruk for.
Med livsfremgangens lovgivende magt, som er ukjendt for
os i alle andre stykker, men i denne egenskab aabenbar
gjennem en mere og mere læselig kjendsgjerningernes
billedskrift, — med denne i sit dypeste væsen ufattelige
magt er det naturlig for os i utviklingslærens tidsalder at
knytte forbund, i tro og troskab. Overfor ,fremgangs-
viljen* eller den fremadskridende utviklings retning, som
den viser sig i livs-historiens gang, kan vi sige med de
gamle hebræere: ,Jeg og mit hus, vi vil tjene Herren.*
Vi vil holde pakt med det guddommelige ved at opsøke
og efterleve lovene for livets vekst.
Dette synes at være et forhold til det guddommelige,
som ingen kritik vil kunne omstyrte, og som vil kunne
bli en fælles fromhet for alle jordens folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
