Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Man vil kanske hertil svare, at den nye livs-videnskab
aabenbarer aldeles ikke nogen guddommelig eller ,demi-
urgisk* magt, men i det høieste en retnings-linje, fra
det mindre til det mere sammensatte, fra mindre mot
større og større samvirken mellem de forskjelligartede
dele. Men netop dette er en retnings-linje, som peker
sammestedshen som vor kunstneriske, videnskabelige og
moralske drift. Trinrækken av mere og mere sammen-
satte organismer blev ikke med urette av grækerne
opfattet som en trinrække av høiere og høiere kunst-
verker.
Det er efter mit skjøn en av de svakeste sider ved
darwinismen (eller ved den ensidige overvurdering av
»det naturlige utvalg*), at den i mere end en menneske-
alder har skygget for det kunstneriske syn paa livs-
utviklingen. Den urimelige tanke, at netop de livsfiendtlige
kræfter (de som utrydder de overkomplette i en tidlig
alder) skulde ha været hoved-aarsakerne til livs-formernes
fremgang, — denne theori drog opmerksomheten bort fra
de kunstnerisk formende energier i naturen; særlig fra
evnen til individuel tilpasning, som av alle naturforskere
indrømmes at være et uomtvistelig faktum.
Ifølge Darwin er arternes oprindelse bestemt, ikke
saa meget av de levende væseners eget byggende og
formende arbeide, som av utenforstaaende kræfter. Han
siger uttrykkelig, at ,det ikke er ved sine egne anstren-
gelser, at mennesket er steget op til toppunktet av den
organiske trin-stige*", Naar arterne gaar fremad, er det
væsentlig derved, at de overfor ethvert kuld fiendtlige
energier rydder væk de overflødige og fortrinsvis de
svakere. Ikke ved egen selv-virksomhet, som Erasmus
Darwin og (for dyrenes vedkommende) ogsaa Lamarck
antok. Nedarvning av selv-erhvervede tilpasninger stod
for Darwin som sekundære faktorer. Og de gunstige
variationer, som ogsaa efter hans mening er det positive
bygge-materiale, hvormed det naturlige utvalg opererer,
* Darwin, The Descent of Man, New Edition (1901), s. 946.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
