Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
han skriver: ,Der synes ikke at være mere plan eller
formaal (design) i organiske væseners variabilitet eller i
det naturlige utvalgs virksomhet end der er i den retning,
hvori vinden blaaser**. Altfor mange organer er nemlig
enten grusomt indrettet overfor andre levende væsener
eller endog overfor vedkommende dyr selv.
I forbindelse med dette store omslag i Darwins
grund-opfatning, nemlig tapet av det religiøse element i
hans theori, staar to andre store forandringer i Darwins
syn paa den omgivende verden, — forandringer, som
neppe tidligere har været klart belyst.
Den ene er den, at Darwin litt efter litt tapte adskillig
av sin ungdoms ubetingede tillid til hvad det naturlige
utvalg formaar at utrette. Fra femte utgave av ,Arternes
oprindelse* fremhæver han til selvforsvar, at han altid,
like fra den første utgave, hadde indrømmet, at det
naturlige utvalg ikke er den eneste aarsak til arternes
omformning. Han fastholder i alle utgaver, at det
naturlige utvalg har været den vigtigste aarsak; men han
fremhæver i de senere utgaver, at den har været
, understøttet paa en betydningsfuld maate ved de arvede
virkninger av bruk eller ikke-bruk av organer (altsaa
den ,lamarckianske* faktor); og paa en mindre betyd-
ningsfuld maate ved den direkte virkning av ydre
betingelser.
I det store verk om ,Menneskets avstamning" (1871)
siger Darwin aapent og likefrem: ,Jeg indrømmer nu
(efter at ha læst Någeli, Broca m. fl.), at jeg i de
tidligere utgaver av min ,Arternes oprindelse* maaske
tilla det naturlige utvalg altfor megen betydning.” Han
fastholder fremdeles, at det naturlige utvalg efter hans
mening har hat ,stor magt*; men han har ,sandsynligvis
overdrevet dets magt.*
Det er et faktum, at Charles Darwin i tidens løp blev
en langt mindre dogmatisk og selvsikker selektionist end
han hadde været det i sine yngre dage. Og der kan vel
* Darwin, Life and Letters, I, s. 309.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
