Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Skulde den tanke være saa ganske urimelig, at menneske-
aanden vil komme til at finde varig hvile og tryghet i
følelsen av forbund med livets fremgangs-kræfter, hvis
magt-grænser og dypeste væsen vi ikke kjender, og at
det religiøse problem, Guds-problemet, som var viden-
skabelig uløselig for grækerne, nu vil kunne finde en i
det væsentlige varig løsning ved den nye livsvidenskabs
hjælp?
Med videnskabens fremskridt følger en klarere bevisst-
het om vor uvidenhet. Vi indser mere og mere klart,
at vor syns-evne overfor det guddommelige er overmaade
begrænset. Men vi er dog ingenlunde, naar vi tænker
paa de vidunderlig kunstfulde kræfter, fuldstændig blinde
for noget guddommelig i naturen. Vi har gang-syn, vi
har haab om at kunne finde veien fremover mot det mere
og mere fuldkomne. Lad forøvrig det guddommelige faa
bevare sit inkognito. Livslæren viser os, at vor forstand
er et arbeidsredskab, utformet for jordiske og menneske-
lige opgaver. Vor Guds-forestilling er ikke, og den
kan ikke være, et adækvat billede av en over-menneske-
lig virkelighet. Den er et menneskelig bevissthets-redskab,
som har et bestemt arbeide at utføre her paa denne jord.
Efter sin arbeids-dygtighet vil den maatte bedømmes, —
som alle andre livs-organer.
Den fuldstændig pantheistiske forestilling om en alt-
virkende, absolut guddom, førte Darwin og Herbert Spencer
til næsten fuldstændig agnosticisme, — til næsten fuld-
kommen intellektuel blindhet overfor det guddommelige.
Det uvurderlige negative resultat av Darwins og Spencers
syslen med Guds-problemet er altsaa dette, at hvis vi
forsøker at anvende en pantheistisk opfatning paa livets
kjendsgjerninger, da kan vi ikke længere se nogetsomhelst
guddommelig i naturen. Dette feil-begrep er som en linse,
der blender, fordi den ikke passer for vor syns-evne.
Men til dette negative resultat svarer et positivt: for-
nyelsen av forestillingen om det ,demiurgiske*, eller den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
