Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Charles Darwins religion - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Darwin har utvilsomt ret: tanken om en almægtig og
alvidende guddom kan ikke forsones med vor erfaring
om virkeligheten. Men det maa tilføies, at hele dette
problem er et falskt stillet spørsmaal. Ingen magt kan
tænkes at være en all-virkende magt. Alene overfor
motkræfter kan en kraft vise sig som kraft. Den pan-
theistiske, absolut monistiske Guds-forestilling er opstaat
ved en personificering av et kollektivt begrep, naturen
som sammenfatning av alt værende og virkende. Det
beror paa en tanke-feil, likesom dets avlægger, Herbert
Spencer’s (fra Hamilton og Mansell laante) forestilling
om det Absolute. |
Det begrep om ,naturens guddom*, som Charles
Darwin fra sin tidlige ungdom hadde benyttet til opbyg-
ning av sin theori, var et metafysisk fantom, hvis hen-
svinden vil rydde pladsen for en mindre illusorisk fore-
stilling om det guddommelige.
Charles Darwin var selv inde paa den naturlige vei
til en fornyet natur-fromhet, naar han i 1873 skrev til en
hollandsk student, som bad ham om hjælp til forstaaelse
av det religiøse spørsmaal: ,Umuligheten av at tænke
sig, at denne store og underfulde verden, iberegnet os
selv, med vor bevissthet, opstod ved tilfældets magt, fore-
kommer det mig at være det vigtigste argument for Guds
tilværelse, * — skriver Darwin. ,Men hvorvidt dette argu-
ment er av virkelig værd, har jeg aldrig været istand til
at avgjøre ... Den sikreste slutning forekommer mig at
være den, at hele emnet ligger hinsides menneskets fatte-
evne. Men mennesket kan gjøre sin pligt.*
Man can do his duty — mennesket kan gjøre sin pligt.
Men hvorledes, om ikke ved at utforske og efterleve
lovene for livets vekst” Men hvis menneskets opgave
og pligt blir den at opdyrke den plastisk videre-dannende
evne i os selv og i den øvrige natur, da vil dette bli en
art av gudsdyrkelse, en opdyrkelse av det guddommelige,
saaledes som Goethe og Shelley, eller Bjørnson og Tolstoi
forstod det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
