Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
»Lykkeligst den, som aldrig blev født.
Næst bakefter følger — langt bakefter — den,
som engang født finder hurtigst tilbake
dit, hvor han kom fra.*
aa sang de græske gubbers kor i Sofokles" tragedie
» Oidipus paa Kolonos*. Og kirkefaderen Lactantius
gjentar med en noget ødsel blanding av billeder: ,Aller-
bedst var det aldrig at fødes og aldrig at strande paa
livets klipper; næstbedst, naar du engang er født, at
flygte som fra en brand saa hurtig som mulig.* ,Hvor
længe skal jeg vente” Kom, død! kom hurtig* — roper
Marcus Aurelius, endskjønt han forenet keiser og vis-
mand i én person; til alle tiders forundring. En anden
stoiker, den ædle Epiktet, higet ogsaa efter at avkaste
ylivets byrde" og ikke længer være ,lænket til dette
elendige legeme*. Men i motsætning til Seneca, som
tillater selvmord, mener Epiktet, vi bør vente taalmodig
paa befrielsens time.
Saa hyppig dukker den op i historien, denne tanke,
at livet er et onde og døden en befrielse; saa hyppig er
den opstaat hos nogen av de ædleste og de mest tanke-
fulde, at man fristes til at spørge: Er dette vort egentlige
fortrin for dyrene, er dette menneskehetens epoke-
gjørende opdagelse” Dyrene kjæmper for livet; deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
