Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
fælles familietræk er arbeidet og kampen for tilværelsen
og lysten til at leve. Menneskene derimot, de mest
fremskredne mennesker, vaagner til besindelse og gjør
oprør mot livsdriftens tvang og tyranni. I sandhet, en
gjennemgripende, en grundig revolution, en avskaffelse av
loven om kampen for livet. Vil mennesket vaagne til
reaktion og frivillig avrunde utviklingen til en cirkel?
Utviklingen paa denne klode, fra ubevisste, uorganiske
stoffer til planter og dyr, fra dyr til mennesker, fra
mennesker tilbake til ubevisst materie! ,Jeg skulde
ønske at stige ned til bunden av naturen, at være selve
materien, * heter det i en av Flauberts romaner. Og i
Zola’s ,Germinal* siger Hennebeau, en av dannelsens
repræsentanter: ,Nei, det eneste gode er ikke at være
til, eller hvis man er til, da at være et træ, en sten,
endnu mindre, et sandkorn, som ikke kan bløde under de
forbigaaendes hæl.
I Tyskland har Arthur Schopenhauer omplantet paa
europæisk grund Buddhas lære om menneskets høieste
Pligt: livets tilintetgjørelse og verdens undergang. I
Rusland tilraadet Tolstoi i ,Kreutzersonaten*, i en mis-
modig stund, almindelig cølibat, et passivt og ublodig
selvmord for den menneskelige race, et punktum finale
efter vor egen generation. Der er noget daarende og
dragende i denne tanke, noget svimlende stort, med det
tomme rums dragsug og avgrundens tiltrækning. Vi selv,
den nulevende slegt, paa os beror det at avslutte aartu-
seners historie; at sætte som gravskrift over os selv: Her
ender livets saga. Med os dør alle fremtidens slegter.
Livets roman trækker ut i langdrag. Til at utarbeide
livet paa denne klode har naturens kræfter antagelig brukt
hundreder av millioner aar. Hvad under, at der er dem,
som længes efter at se utgangen paa det hele, som
ønsker selv at være med tilslut, og fremtvinge en
avslutning. Det beror paa os selv, blot vi er enige.
Vi kan bøie sammen utviklingens brutte ring, be-
virke at yderpunkterne berører hinanden, at hele men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
