Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
neskeheten utmunder i de livløse stoffer, og naturen
biter sig selv i halen.
Det vilde ialfald være en grundig revolution, radikal
nok til at tilfredsstille Henrik Ibsen:
»Jeg gaar ikke med paa at flytte brikker.
Slaa spillet overende: da har De mig sikker.
I sørger for vandflom til verdensmarken.
Jeg lægger med lyst torpedo under arken.*
Det er i det mindste en grei og enkel løsning av
livets knute, en virkelig dramatisk avrunding av historien,
en knaldeffekt tilslut — som i Ibsens skuespil. En
frivillig død, en død i skjønhet. Kampen for døden,
men ikke alene; døden i fællesskab. ,Fælles skibbrud
er søtt,” som det romerske ordsprog siger. Barbariske
fyrster vilde følges i døden av alle sine hustruer, alle
sine haandgangne mænd. Samson drog tusener av
filistere med sig i sit fald; ,saa at de døde, som han
slog ihjel ved sin død, var flere end dem, han slog i
levende live.* Saa siger Dommernes bok. Hos Ibsen
utbryter Julian, træt av striden mellem keiser og galilæer:
50, om jeg kunde lægge verden øde! Maximos, — gives
der ingen gift, ingen fortærende ild, der kan lægge det
skapte øde, som det var paa hin dag, da den ensomme
aand svævet over vandene?*
Schopenhauer trodde at ha fundet denne gift,
den fortærende ild, i den stigende lidelse, som vil
utbrænde lysten til at leve. Arthur Schopenhauer vilde
utrydde hele vor æt, filisterætten, ved at omstyrte livets
søiler: selvopholdelsens og forplantningens drift. Naar
Schopenhauer præket ubetinget cølibat, hadde han en
langt grundigere ødelæggelse for øie, end Leo Tolstoi i
Kreutzer-sonaten. Hele naturen vilde han tilintetgjøre, for-
løse den fra tilværelsens feiltrin, fra kræfternes uro og
rastløse jag. ,Frivillig fuldkommen kyskhet,* heter
det i ,Welt als Wille und Vorstellung* (utgit i 1819),
er det første skridt i askesen eller fornegtelsen av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
