Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
ret godt lidelsen og smerten i naturen; især da han selv
led av en plagsom sygdom, som tre aar senere la ham i
graven. Men han kjæmpet tappert for sit lyse syn paa
livet og sin tro paa dets gode ophav og hensigt. Der er,
mente han, i naturen en i høi grad overveiende tendens
til lykke. Han var en samler, en naturhistorisk samler,
av vidnesbyrd om det gode, det velvillige i de levende
væseners medskapte natur. Han var ganske vist nødt
til ogsaa at lægge merke til slemme undtagelser. Og han
gaar ikke avveien for dem. Han mønstrer dem tilsyne-
ladende rolig. Især to tilfælde (det indrømmer han) vol-
der vanskelighet: giftige dyr, og rovdyr, som lever av
andres død. Begge er forsynet med mordinstrumenter,
slangens gifttand, hvepsens brod, haiens og tigerens tand-
gard. Og disse vaaben maa stamme fra den samme ska-
per som alt andet i naturen.
Ja, men disse mordvaaben er for det første gode og
fordelagtige for dyret selv! For deres eiermænd er de
likefrem fortræffelige. Paley har hjerterum nok til at
glæde sig paa deres vegne. Der er, siger han, blot for-
holdsvis faa arter av slanger, der har gifttænder. Men
disse beskytter og hjælper hele slangefamilien, ved at
utbrede skræk. Efter Linnés beskrivelse er der 218 arter
av slanger; men blot 32 er giftige, — til stor fordel for
dem og for alle med-slanger.
Men ogsaa for deres bytte er det en fordel, naar de
nu engang allikevel skal dø, at de avlives hurtig med et
fuldkomment instrument. Slangens gift hindrer, at dyret
slukes levende. Løvens tænder forebygger, at det seig-
pines. Hvilket vilde være værre.
For det andet er det ganske vist saa, at det ene dyr
ofte fortærer det andet. Men udødelighet her paa jorden,
i dette liv, er utænkelig. Uten døden vilde der ikke
være nogen forplantning, ingen kjøn, intet forhold mellem
forældre og unger, ingen dyrisk lykke. De dyr, som
fortæres, dør en hurtig død, før de faar bli gamle og svake,
hjælpeløse, forkomne av hunger og kulde. Hvem skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
