Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
hjælpe de aldrende og svakelige dyr? Hvordan vilde det
gaa dem, hvis der ikke var andre dyr, som forinden
trængte dem til sin ernæring?
Desuten maa spørsmaalet om dyrenes fiendskab mot
hverandre sees i sammenhæng med deres overflødige
frugtbarhet (superfecundity. Her kommer Paley til
Malthus’s befolkningslov. Han antar den som rigtig. Til-
veksten foregaar i geometrisk progression. ,En eneste
torsk frembringer i et aars tid et større antal egg end hele
Englands befolkning.* Og fordelen ved denne overvættes
frugtbarhet er dobbelt: den opveier alle hindringer for liv
og tenderer mot altid at opfylde jorden med levende væ-
sener, skape den størst mulige sum av liv, dermed ogsaa
av lykke. Den ,ftillater, for det andet, forholdet mellem
de forskjellige arter at forandre sig, eftersom forskjellige
formaal kræver det, eller forskjellige situationer yder plads,
og næring. Hvor der opstaar et tomrum, en ledig plads
er den overvættes frugtbarhet rede til at utfylde den. ,Vi
klager over brysomme insekters kolossalt overdrevne for-
meringsevne, — uten at tænke paa, at ellers vilde uhyre
strækninger av jorden kanske ligge øde, blottet for liv.
Hvorfor ikke unde saa mange væsener som mulig at leve?
I svakt befolkede strøk av Nordamerika, hvor der er
stillestaaende vand og varmt klima, er hele luften opfyldt
av insekter. Istedenfor en ørken finder vi en virksom
og lykkelig, en rikt befolket verden. Istedenfor stilhet og
øde: rastløs rørelse, spillende, yrende liv og glæde. Uhyre
sletter i Sibirien vilde ligge øde, hvis det ikke var for
musene, som vi anser for en plage. Skal vi misunde
dem deres livsalige bosteder, skal vi klage over deres
formering, istedenfor at lovprise den? Naar høiere orga-
niserte skabninger engang faar bruk for disse egne, vil
de lavere vige plads. Nordamerikas sumper vil dræneres,
og myggene vil avløses av andre levende væsener. Sibi-
riens markmus vil vige for jorddyrkeren og hans buskap.
Ogsaa vore egne husdyr er jo overvættes frugtbare. Og
det medfører den fordel, at ,vi altid kan raade over et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
