Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
stort nok antal. Det er jo meget lettere at regulere
overflod end at raade bod paa en mangel.*
Ganske vist, ,overvættes frugtbarhet forutsætter øde-
læggelse, eller den maa ødelægge sig selv*. Der er neppe
noget dyr paa jorden, som ikke vilde opfylde al plads,
hvis det fik lov at formere sig i fuldkommen tryghet. Der
er neppe nogen art av fisk, som ikke vilde fylde hele
oceanet. Derfor maa antallet uttyndes, ved at mange dyr
ernærer sig av andre dyr. En art insekter befrier os for
en anden art, eller holder den i ave. En tredje hindrer
den anden i at bli for talrik. Gjennem den overflødige
frugtbarhet sørges der ikke alene for, at hver ledig plads
blir optat, men ogsaa for at ingen art dør ut.
Denne overvættes frugtbarhet og rovkampen i naturen
(det som Malthus hadde kaldt ,kampen for tilværelsen*,
the struggle for existence) hører sammen med og op-
veier hverandre, i ett og samme kompensations-system.
Dette bevises derav, at inden hver art staar frugtbarheten
i forhold til dyrets svakhet, litenhet, korte livsløp, og til
de fiender og farer, hvorav dyret er omringet. En elefant
frembringer blot én unge, mens en sommerfugl lægger
600 egg. Rovfugler har faa egg, spurver mange. Overalt
kompensation. Forsvarsløsheten opveies av tilsvarende
frugtbarhet.
Dertil kommer, at der kan være mange andre fordele
ved den overvættes frugtbarhet, fordele som vi ikke
kan se.
Paa denne maate optok Paley til en viss grad Malthus’s
befolknings-filosofi i sit system. Han fandt, at den over-
vættes frugtbarhet ganske vist medfører kamp og ødelæg-
gelse. Men at den derfor netop hjælper os til i nogen
grad at forstaa og forsone os med, hvad vi før visste om
denne morderiske kamp. Paley mener ikke at forstaa
alt. Vi er jo blot mennesker. Vi kan selvfølgelig ikke
forstaa mere end stykkevis. Men stykkevis kan vi se
meningen, den guddommelige mening, med baade rov-
dyrenes bevæbning og den store frugtbarhet hos de dyr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
