Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
overvættes frugtbarhet nødvendiggjør en skarp konkurranse
inden hvert enkelt kuld og delvis mellem forskjellige arter.
I gjennemsnit vil de mere livsdygtige, bli de overlevende,
i tilstrækkelig tid til at de kan efterlate avkom. Deres
æt vil bli den utvalgte.
Saa enkel syntes livs-fremgangens mekanisme. Gjennem
den i alt levende indplantede drift til overvættes frugtbar-
het var maskineriet optrukket, én gang for alle, — som
det sømmet sig et verdens-maskineri, ledet av det høieste
væsen. Like siden Galilei og Keppler (og endnu tidligere)
var man i naturvidenskaben vant til at forutsætte, at alt
var indrettet paa den enklest mulige maate. Deri bestod
verdens-kunstnerens vidunderlige mekaniske kunst: i at
utføre alt ved de enkleste midler.
Paley hadde, i sin ,Naturlige theologi*, fornyet de
gamle stoikeres sammenligning av hele universet med et
ur, hvis overordentlig fornuftmæssige indretning beviste,
at det var et verk av den høieste fornuft. Saa længe
gode ure var merkværdige sjeldenheter, i den mekaniske
videnskabs og opfindelsernes barndom og ynglinge-alder,
kunde dette billede vække begeistring for verdens gud-
dommelighet.
» Kampen for tilværelsen*, som i Malthus’s fremstilling
var saa haard og bitter, og som Paley ikke rigtig hadde
kunnet forklare, blev for den unge Darwin med ett slag
forklarlig, som et væsentlig drivhjul i selve skapelsen
av høiere og høiere livsformer. Og der var desuten
særegne historiske vilkaar, som bidrog mægtig til, at den
unge Darwin fortrinsvis saa den lyse side ved kampen
for tilværelsen, — nemlig at den var fremgangens driv-
fjær. Paa sin jordomseiling, især under opholdet i Austral-
asien, hadde han mottat et uutslettelig indtryk av, hvor-
ledes de lavere racer av mennesker maa vige pladsen for
europæerne, især for briterne. Darwin hørte selv til den
seirende race, den som for tiden var den av naturen (og
dens guddom) utvalgte. Intet under, at han i det store
og hele kunde se temmelig lyst paa tilværelseskampen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
