Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
denne indsparing av energi være en medvirkende aarsak
til deres organiske fremgang. Dette at vore husdyr og
kulturplanter faar større og større hjælp av os i livs-
kampen, kan ikke andet end ha tilfølge (under normale
forhold), at de utvalgte dyr og planter faar en ledig spare-
kapital av livs-energi, som kan anvendes til individuel
vekst og, under visse vilkaar, til nydannelse i kimplas-
maet. Derav forklares maaske disse organismers rigdom
paa variationer. De har forholdsvis megen ledig energi-
kapital.
Det at menneskene hjælper sine dyr og planter (for
at faa hjælp av dem), maa ialfald i mange tilfælde med-
føre, at disse dyr og planter faar et større overskud av
energi, end de vilde ha hat i vild tilstand.
Ute i naturen, i vild tilstand, maa planter og dyr uvil-
kaarlig anvende en stor del av sin livs-energi til, saa at
sige, militære utgifter. Der maa kjæmpes en forsvarskamp
(ofte gjennem flugt og gjemsel) mot sterkere dyr. Der
maa kjæmpes mot kulde og storm og overdreven tørke.
Der maa strides med konkurrenter om føden. AI denne
kamp koster energi-utlæg. Og naar dyr og planter av
menneskene tvinges ind i en art av ,symbiose*, hvor
menneskene paatar sig en større og større del av disse
militære utgifter, da maa dette for dyrene og planterne
ha den fordel, at de kan anvende de indsparte krigs-
utgifter til produktive formaal, — til individuel eller endog
arvelig nybygning eller tilpasning.
I hvilket forhold den individuelle (somatiske) nybyg-
ning staar til nybygning av arvestoffet, det er visselig et
overmaade vanskelig spørsmaal at besvare. Men det synes
ganske urimelig at anta, at der ikke skulde være nogen-
somhelst sammenhæng mellem individuel og arvelig til-
pasning. ,Kimplasmaet* eller arvestoffet bæres og er-
næres jo av den individuelle organisme og staar altsaa i
organisk avhængighet av denne. Hvor velbeskyttet og
paaholdende det end er paa sin vidunderlige arvede skat,
— erfaring viser jo, at denne faktisk kan forøkes eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
