Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
formindskes. Og det kan neppe tænkes at ske uten ind-
flydelse fra den individuelle avpasning.
Vi vet, at den individuelle avpasning foregaar langt
lettere og hurtigere end den arvelige. Arvestoffet er tungt
at rokke ved. Mens den individuelle avpasning bevæger
sig som minutviseren eller endog som sekundviseren paa
et ur, kan det hænde at arvestoffets nye avpasning be-
væger sig som timeviseren, der ved første øiekast synes
urørlig, og i øieblikket kan være usynlig.
Darwin selv optok jo Lamarcks theori om nedarvning
av erhvervede individuelle tilpasninger, forsaavidt som han
(Darwin) antok, at individuel bruk eller ikke-bruk av
organerne var en medvirkende, sekundær aarsak til
arternes utvikling. Men hoved-aarsaken, den som regel
dominerende aarsak var for Darwin det naturlige utvaig.
Den moderne energi-lære var ikke grundlagt, dengang
"den unge Darwin først utformet sin theori. Fra energi-
lærens synspunkt synes det litet rimelig at anta, at netop
de livsfiendtlige faktorer, som hungersnød, sterkere dyrs
efterstræbelser, overdreven kulde, væte eller tørke, skulde
ha været livs-fremgangens hovedaarsaker. Motgang kan
ha virket heldig, under visse vilkaar, ganske vist. Store
vismænd og digtere har forherliget fordelene ved motgang.
Sweet are the uses of adversity, siger Shakespeare. Men
at alle de værste former av motgang skulde ha været
livs-fremgangens næsten altvirkende foraarsakere, og at
endel av de levende væseners vidunderlige opstigning, fra
de laveste til de høieste former, skulde væsentlig skyl-
des hungersnød og krig, herjende uveir eller sott, — det
er dog et temmelig forbløffende paradoks. Og et paradoks,
hvortil den unge Darwin efter mit skjøn blev forledet av
Paley’s naturlige theologi. Ifølge denne theologi stod der en
positiv (altvirkende) guddom bakenom disse negative
faktorer.
Motgang kan under ellers heldige vilkaar egge til ny
kraftanstrengelse, til koncentration av energien i en be-
stemt retning. Den menneskelige kulturhistorie tyder paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
