Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Livshistoriens hovedproblem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En
krig og sygdomme som permanente hindringer for
menneskeslegtens ubegrænsede og eventyrlige fremskridt.
Den unge Darwin snudde tingen om paa hodet: netop
disse faktorer var de vigtigste bevirkere av millionaarig,
eventyrlig fremskridt!
Lad os tilslut atter ta frem for os de ord, hvori Darwin
opsummerer sin theori, lad os endnu engang gjense dem i
lys av ovenstaaende undersøkelse. ,Av naturens krig,
av hungersnød og død har altsaa det høieste, som vi kan
tænke os, nemlig frembringelsen av de høiere levende
væsener, været en direkte følge. Der er storhet i dette
syn paa livet.* — Ja, men der er ogsaa pardoksal urime-
lighet i dette syn. Og misvisningen beror dels paa de
historiske vilkaar, hvorunder den unge Darwin utformet
sin theori, dels paa hans natur-theologiske tendens til at
ville se den gode side netop ved det tilsyneladende onde.
Det værste av alt, hvad livet har at opvise, — de frygte-
lige svøper, som især Malthus hadde fremhævet, tjente
ikke alene delvis til det gode, men var hovedaarsaken
til netop det bedste!
Paa denne maate skjøt Darwin over maalet i sin ny-
stoiske trang til at forklare den guddommelige mening
med livets skyggesider. Konsekvent maatte han ha tat
det stik motsatte praktiske standpunkt av Malthus’s: an-
befalt overbefolkning, gjerne med voldsom trængsel, krig,
hungersnød og pest. Kvægopdrættere og gartnere maatte
han konsekvent ha anbefalt at utsætte dyr og planter for
al slags motgang, som sterk trængsel, hungersnød, kulde,
tørke og angrep av fiender.
Der gives neppe i videnskabens historie et merkeligere
eksempel paa selvforblindelse end Darwin’s og Wallace’s
og Weismann’s ensidige selektions-theori, — det være sagt
med al ærbødighet for det utvilsomme element av sandhet,
I At ogsaa Wallace har opfattet selektions-theorien som en for-
sonende forklaring av livets onder, fremgaar av et sted i hans verk
»Darwinism* (1889), s. 477.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
