Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalder. Med Tegninger af G. Blom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Længere tilbage end nogen skriftlig Optegnelse - længere end noget
gammelt og dunkelt Sagn række de mange For-tidsminder, som laa sikkert
forvarede i Jordens Gemme De naa helt tilbage gennem Oldtidens
Række af Ilarlmndreder til den Tid, da Tliennesket forst trængte frem langs
Danmarks 1(yster. Saa længe skjulte, saa længe tavse kaldes uu disse sikre
og sande Vidner frem for at berette om de Tider, hvorfra ingen anden
Fortælling lyder.
C)g hvor langt tilbage skal Tanken soge vor Histories Udspring, det Tids-
punkt da det forste Menneske stillede sin Torst af Landets Kilder og sogte
sit Bytte blandt Skovens Vildt? Det var, da vort Land havde faaet i alt
væsentligt den Skikkelse, hvori vi keude det, lyder Svaret, da de forste Skove
af Dværgpil og Bævreasp vare afloste af Fyrreskoven, da Rensdyret havde
veget Pladsen for Hjorten og Raadyret Det var langt tilbage, for Jernet
blev hamret, for Bronzen var kendt i nogen Egn af Europa, forud for de
store Stengraves Tid, det var i den fjærne Old, som kaldes den ældste
Stcnaldcr. Men ipOrg ikke om Ilntallet af Aarhundreder for Christi Byrd.
Stetmldetu Tlieu sporg ikke om Antallet af Aarhundreder for Christi Byrd.
Thi intet Ilaremaal gælder for disse ældste Tilstande. Vi keude deres Ilrt
og Rcrkkefolge, men mægte ikke at sætte deres Tid, saa lidt som Geologen
formaar det overfor Jorddannelsens Perioder. Naar Steualdereus Be-
gyndelse sættes til 3000 Ilar eller mere for Christi Fodsel, saa er det kun
fordi det vides, at dette Tidsrums Ufssutning faldt sent i det 2. Aartusinde, og
fordi det kan skounes at have strakt sig gennem lange Tider
Men hvad var det for Folk, og hvorfra kom de? Her soges der ikke
forgcwes et Svar i de talrige, store Fuud fra den ældste Stenalder. De
kom fra det vestlige Europa —- ikke hjælvelose og nodlidende som Folk paa
de laveste Kulturtrin, men medbringendesen Ilrv af Kundskaber og Færdig:
heder, vundne i de lange Tidsfolger, gennem hvilket Mennesket havde levet
andetsteds paa Jorden og saa nær ved vore Egne som i Frankrig og det
sydlige England
Allerede i en tidligere Jordperiode havde Uieunesket færdedes der ved
Siden af uddode Dyreformer, Manunut, Fkrsehorn og Flodlsest, og senere
havde de i de samme Egne jaget Renen og Elsdyret Der foreligger Red
skaber og Vaaben i Zliwngde fra denne ældste, palæolithiske Stenalder,
vekslende i Ilrt og Form geunem Tidens Lob, indtil der med den nuværende
Jordperiode, i den forste neolithiske Tid, fremkom mangehaande nye Old-
sag-Former, ganske som de, der kendes fra Damnarks ældste Stenalder.
Fra det vestlige Enropa maa saaledes de forste Judvandrere være komne
til vore Egne, medforende den hele 2er fra mange Slægter-.
Hvad der er efterladt fra denne ældste Befolkning viser da ogsaa nok-
som, at de laveste Tilstande, hvorunder Nkennesket vides at have levet paa
andre Steder af Jorden, forlængst vare tilbagelagte Det var vel Sten-
alders Folk, som alene raadede over Sten, Træ og Dyrenes Ben og Horn
for at skaffe sig Foden og sikre Livet. Men navnlig den haarde og sprode
Flint forstod man at behandle med Feerdighed til en Række af forskellige
Redskaber-, tildaunede paa en bestemt, erfai·ingsmæssig fastholdt Maade, efter
.) -—
i
tiitt
som de vare bestemte til at hugge med, til at fave, bore eller knuse, og til
Kamp med Uieunesker og Dyr tildannedes Kastekngler og skærpedes Okser
og Pile med tilhugget Flint. Ved vel beregnede Slag med en Sten og med
den afhuggede Ende af Hjortetakkeu formedes Flinten· Den tynde Kant
mellem sammenstodende Ilfspaltniugsflader afgav en fortrinlig Knivsceg og
den sværere Kant dannede Oksens 2Eg, vel brugelig til Ilrbejde i Træ,
uden at den endnu, som det skete i den følgende Tid, blev yderligere skærpet
ved Slibning Til Fodens Tilberedelse formedes og brændtes der gode Lei–
kat-. Men det blode Ler, som stedse tidlig indbyder Mennesket til at forsoge
sig i Tegning og Ornameutik, blev endnu ikke forsiret. Smykker af Rav og
Ben som de, der havdes i den yngre Stenalder, ere endnu næsten ukendte fra
denne ældste Tid, og i det Hele vidne de simple og ofte raa Sager fra den
ældste Stenalder om, at Sind og Tanke endnu vare fuldt optagne af Livets
uodveudigste Krav.
Illle disse Sager findes dels spredt omkring, hvor de tilfældig bleve
efterladte, dels paa de Steder, hvor man levede og til Stadighed opholdt
sig. Paa disse Bopladser heuligge alle Slags Brugsgensiande fra det dag-
lige Liv, der ere tabte eller bortkastede som ubrugelige, itubrudte eller hele
Redskaber af Flint og Ben, Skaar af Lerkar, halvt færdige Flintsager og
Ilffald fra Tilhugningen. Paa de samme Pladser findes fremdeles Levninger
af Ilrnesteder med Lag af Kul, Ilske og forbrændte Sten og endelig Resterne
fra Maaltiderne, Dyrebeu, der tildels ere spaltede for Tliarvens Skyld, og
Skaller af spiste Stranddyr. Hvor der var let Udgang til det sidste Fode-
ænme, dannedes der paa Bopladserne store Skaldynger, de rigeste og
mærkeligste Findesteder fra den ældre Stenalder, hvorefter denne Tid har
faaet Navn af Skaldyngernes Tid. Disse Ophobninger, som for den langt
overvejende Del bestod af (l)stersskaller, dog med rigelig Indblanding af
Blaamusling, Strandsnegle, Hjertemusling og andre Skaldyr, kunde kun dannes
paa de Steder, hvor Oftersen dengang levede, ved de dybt indskaarne Fjorde
fra Kattegat paa den jydske Halvo, paa Fyn og Sjælland, ligesom ogsaa
ned gennem Store Bælt. Men ved de andre Strandbredder, langs Orefund
og om Oerue mod Sydost, ligesom ved Ilalobene og Indsoerne havde Da-
tidens Befolkuiug ogsaa faste Bopladser, hvorfra der haves talrige Kyst-
og Sofund, med Sager af lignende Urt som i Skaldyngerne, men uden
de tykke, dækkende Skallag.
Vel holdt man sig oftest nær til Strand og So, ligesom den væsent-
ligste Bestanddel af Foden hentedes fra Vandet, Skaldyr og Fiske, af hvilke
talrige Levninger henligge i Skaldyngerne. Men ligesaa dristigt som man
færdedes paa Havet i den udhulede Trasstamme, ligesaa dristigt gav man
sig i Kast med Landets store Vildt, Bjorn, Urokse og Kronhjort, og lige-
saa godt forstod nian at betncegtige sig Landets andre Dyr og navnlig Fugle-
vildt fra Strand og Kyst. Det var dygtige Jcegere og Fiskere, som forst
befolkede vore Egne, udbredende sig over hele Landet fra Tlnholt til 2Ero, fra
Mors til Ukoem Kun til det afsidesliggende Bornholm synes man forst at
være naaet i den yngre Stenalder, idet der endnu ikke er fundet Levninger
fra den ældre Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
