Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalder. Med Tegninger af G. Blom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nye og mere udviklede Tilstande fandtes i Danmarks yngre Stenalder.
Ved egne Erfaringer gennem de svundne Aarhundreder og ved Indflydelser
modtagne fra Naboer mod Syd, som atter stode i Forbindelse med fjernere
mere fremskredne Folk i Europa, havde Candets Befolkning lidt efter lidt
omdannet og forbedret baade Redskaberne til Brug i det daglige Liv og
Vaabnene til Krig og Iagt. Værktøjet blev nu tilslebet ved 2Eggen, og
"Afslibningen af Stenens Overflade anvendtes almindelig for at opnaa en
smukkere Form og mere regelmæssigt Arbejde. Jutetsteds paa hele Jorden
have Stenalderens Folk efterladt sig bedre Sager, forfærdigede med storre
Dygtighed eller mere Omhu·
Sandsen for det skonne var nu vaagnet. Mandens Vaaben, Oksen
og Dolken, fik kunstnerisk Form, og Kviuden slyngede om Halsen de lange
Rækker as firlig formede Ravperler. Tetkarrene bleve nu udstyrede med rige
Ornamenter, dog endnu væsentlig kun sammensatte af den lige Linie og Punkter
I denne Tid rejstes de mægtige Steubygniuger, som have staaet ufor-
styrrede gennem Aartusinder indtil vore Dage. Med simple Redskaber-, Foste-
stænger og Bjælker, og ved Forening af manges Kræfter flyttedes de store
Stenblokke, som stilledes paa Kant for at danne Væggene i Bygningen og
løftedes op som Coft over det urokkelige Kammer. I Dysserne hviler en
enkelt Dæksten paa Z til 5 andre Sten, der oftest ere omgivne af en rund
eller aflaug Jordhoj ——— Runddysser og Langdysserz i Jeettestuen
findes der flere Dækstene over et aflangt Kammer, til hvilket der oftest fører
en stensat Gang ind gennem den omgivende Hoj En Stendor lukker for Aab-
ningen, Gulvet er lagt med Fliser af Sten. Og Tærskelstenen ligger paa sin
Plads ved Indgangen. «
Det er Huse, men ikke de Levendes Boliger. Derinde bo de døde, som
vandrede ind Slægt efter Slægt, Mænd, Kvinder og Børn, tæt sammenpakkede,
saa at Rummet blev fyldt indtil Loftetx Mad og Drikke sattes til dem i
Graven, Vaaben, Redskaber og Smykker som til levende Mennesker. Thi
Døden, tænkte man, var ikke Enden paa alt; Livet kunde fortsættes, dersom
kun Legemet blev sikkert værnet. Derfor byggedes det faste, vel indrettede
Hus med dets Dør, ad hvilken Sjælen kunde færdes frem og tilbage.
Men hvorledes opstod den Tanke at skærme Legemet for at sikre den
dodes Eksistens«2’ Hvem lærte Uordboen at tumle med de mægtige Stenblokke
og bygge de faste KamreP Og hvor forunderligt, at man samtidig var saa
ligegyldig for de Levendes Hytter, at de kun have efterladt sig ringe Spor.
Ingensinde, fra de ældste Tider af, har Danmark været lukket for de
nye Tanker, som bredte sig over Europa, og Dyssernes Række fra Nord
indtil Syd betegner den Vej« ad hvilken denne mærkelige Grav-Arkitektur er
naaet til Uorden. Mindre Stenkamre ganske som de danske Stendysser findes
over det nordlige Tyskland imod Vest til Storbritanien og Frankrig og
videre fydpaa indtil Spanien og Portugal, paa mange Steder omkring Middel-
havet og det sorte Hav indtil Kaukasus og Palæstina og videre imod Oft.
Der ligger Klippegraven Side om Side med Dyssen, som sikkert nok kun er
en Efterligning af den ældre Gravhule — en fritliggende Grotte. Der er
vel ogsaa Forestillingen om Cegemets Bevaring og Sjælens fortsatte Til-
værelse først fremkommen, og den nye religiøse Pligt at værne vel om den
dode har derfra bredt sig fra Folk til Folk. Da rejstes bestandig videre
mod Vest og Nord forst Dyssen og derefter bestandig større Grave, de mægtige
Jeettestuer, overalt hvilende paa den samme Tro, som er udtrykt i Orka-
miderne og i de store kunstfærdige Gravkamre i Middelhavets Egne: Livet
efter Doden er den egentlige, den evige Tilværelse; derfor bygge vi de evige
Boliger for de dode; men for det korte Iordelivbehove vi kun forgænge-
lige Hytter. Det var de store Siengraves Tid fra de gamle Kulturlande
i Osten indtil vort Uorden.
I Syden var nu Stenalderen afsluttet, og i Norden rar det ældste
Jæger- og Fiskerliv forlcengst forladt. Man boede endnu ofte paa de samme
Steder som i de ældre Tider, ved Kysterne eller paa Holme; men desuden
søgte man nye Bopladser i det Indre, hvor tabte eller bortkastede Sager
fra denne Tid fortælle om det Liv, som engang rørte sig omkring de Boliger,
der dækkede Pladsen. Stenlægninger, mærkede af Ild. vise, hvor Aniebaalet
har flammet; men kun sjælden er der fundet Rester af Hytten selv i det tLer,
som klinede Væggen, og som endnu bærer Aftryk af de sammenflettede Grene.
Hyttens Bund var ofte dannet af en rund eller aflaug Fordybnmg i Jorden,
dækket af en Brolægning, paa hvilken der heuligger Kulsmuler, ildskornede
Stene, Dyreben, beskadigede Redskaber og Affald fra Tilhugningen —- alt
Sager, som man maa vente at finde paa Gulvet i en Stenalders Hytte.
Man havde nu den hele Række af Husdyr, i Danmark maaske dog kun
Faaret, Geden og Svinet, foruden Hunden, som alt var tæmmet i den ældre «
Stenalder, og med den almindelige Kvægavl fulgte en Forandring af den hele
Levevis Landet blev tættere befolket, og Skovene vege tilbage; hvor før kun
Jægeren færdedes, der græssede nu Hyrderne deres Hjord. Handel og Samkvem
med omboende Folkfik mere Betydning og strakte sig videre ud. Endog fra
Middelhavslandene naaede nu nye Monstre for Sager og Ornamenter rundt om
Guropas Kyster til vore nordlige Egne, og andre Forbindelser strakte sig sydpaa
gennem Landene indtil Donaudalen. Saaledes bleve Vejene aabnede for den
nye mægtige Kulturbevægelse, som i den sidste Halvdel af 2. Aartusinde før
Christi Fødsel satte Grænsen for det første Afsnit af vort tLands Historie.
Det var vel kun en Forberedelsens Tid, som ved Brugen af Sten maa
minde om Ulennefkets første og laveste Tilstande; men Damnarks rige og
hojt udviklede Stenalder rummede dog allerede en vis Kultur, der var af
Betydning for hele den følgende Tid. De gunstige Naturforhold, de mange
havomflydte Kyster med rolige Vande, de afsluttede Egne, som dog vare
forenede ved nære Vandveje, maatte afgive gode Betingelser for Udviklingen
af den tidlige Oldtids Smaasamfuud. Den lette Adgang til fortræffelig
Flint —- dette i Stenalderen uundværlige Raastof — den gode Jagt i skov-
rige nge, siskerige Vande og rigelig Græsvækst til Kvægavl maatte sikre
Befolkningens Vækst og fremme dens Velstand. Saaledes lagdes allerede
i disse ældste Tider den faste og brede Grundvold, hvorpaa hele den følgende
Oldtids Storhed hviler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
