Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sven Tveskæg. — Harald. — Knud. (Louis Moe)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sven Tveslaxg (egentlig Tjngeskæg, d. v. s. Forkeskæg) vandt Konge-
dommet ved Sejr over Harald Blaatand Men Døden udslettede Fjendskabetz
med Ære lod Sven sin Faders Lig jordfcrste i Roskilde Kirke. Jonisvikingasaga
lader ham endog optræde som Haralds Hævner: Sven byder til Gravol over
sin Fader; Palnatoke kommer, om end nodig. Kongen lader Pilen, hvormed
Harald fik Banesaars, bære rundt blandt alle Gcesterz ingen vedkender sig den,
for den naar til Palnatoke; han tilstaar straks, at han er dens Ejermand
,,Hvor skiltes Du sidst fra den Pili’« sporger Sven. »Den var sidst paa
min Buestreng, da jeg ramte din Fader,1(onge!« svarer Palnatoke. ,,Spring
op, alle mine Mænd, og grib ham,« raaber Sven, men Palnatoke nedhugger
den nærmeste Hirdmand, og ingen af de andre vil bære Vaaben paa den
store Høvding, saa han og hans Mænd slippe derfra. Forst drager han til
sine Besiddelser i Bretland, senere farer han til Venderlandet, grundlcegger
Jomsborg og byder der som Hovding til sin Dod.
Det lønner sig næppe at gruble over de historiske Bestanddele af dette
Sagn. Iomsborg havde alt længe været til; men sandt er det, at de kcekke
Vikingers Nybxsgd nu træder i Fjendskab til den danske Konge Thi selv om
Folket ellers med Glæde samlede sig om den vennescele Sven, vilde dog Ioms-
vikingerne, der havde været Haralds tro Mænd, ikke godkende ham, men
losrev sig fra Danmark. Deres snu Hovding Sigvald sluttede Forbund med
Polakkernes Hertug, Miesko, og havde Held til ved List at fange Sven Tve-
skæg i Gronsund og fore ham til Iomsborg Sven maatte ægte Mieskos
Datter Gunhild, med hvem han fik Sonnerne Knud og Harald. Tillige
maatte han, hedder det, loskobe sig med sin egen Vægt i Guld og dobbelt
saa meget i Sølv. For at tilvejebringe Cosesummen solgte han mange af
Skovene trindt i Candetz men endda maatte Kvinderne hjælpe til med deres
Smykker Sagnet tilfojer, at Kongen til Tak gav Kvinden Ilrveret, hvorfra
hun hidtil havde været udelukket. Sikkert er det i alt Fald, at ved Paa-
virkning fra Kristenkulturen har Kvinders Ret til at tage 2er jævnsides
med Mænd tidlig vundet Hævd hos de Danske.
Trods sit Uheld mistede Sven Tveskæg ikke Folkets Undest I hoj
Grad var han elsket af sine Mænd, og det huede mange, at han, skont
dobt Kristen, ikke øvede Tvang i Troens Sag. Dog var der ikke Tale om
storre Frafald, endsige Kristenforfolgelse En og anden har frit kunnet vende
tilbage til Hedendommen; men Ilsernes Tid var dog forbi og lod sig ikke
mere kalde tilbage.
Det er, som om Sven Tveskæg ved Stordaad har villet udslette Mindet
om sin Vdmygelse Sagaen opfattede ogsaa hans Heltefærd som Opfyldelse
af et Gravolslofte· Saa meget er vist, at Sven blev Danmarks vældigste
Vikingekongez ved ham naaede Englandstogene deres storste Omfang og
Planmæssighed og deres storste Virkning. Sammen med den norske Konge-
ætling Olav Tryggveson hcergede han grumt i det sydlige England, indtil
Kong Æthelred udloste sit Land med l6000 Pund Solv (994(). Medens Olav
snart efter drog bort for at vinde Kongedomme i sit Fædreland, hjemsogte
Sven endnu baade Wales og Egnen om Floden Severn. Imidlertid kastede
den mægtige svenske Konge, Erik Sejrsæl, sig over Danmark De Danske
- — sarkastisk-sni–sks«k.»:stsiesssns2ns·I-is
Misl
f-
(l
Ørk-i-
siisksiysisisixsssksktsszjj
s
ftt
»-
- –– –
nikgnrtisxisinisissisnsn
-»
-
nedgrove deres Skatte og samlede sig til Modværgez men deres Drot og Hæren
vare fjernt fra Landet, Svenskernes Hærgninger gjorde dem myge, de bøjede
sig under Fremmedaaget og fulgte Svenskerne paa Vikingefcerd til Sakserlandet.
Slesvigbispen Ekkehard flygtede fra sit mishandlede Bispesæde og kom aldrig
tilbage til Danmark. Snart foer Sven Tveskæg dog hjem med sin sejrvante
Hær, og under haarde Kampe, sæt-lig ved Slesvig eller Hedeby, genvandt
han sit Rige. Som Minde om Svens blodige Hjemfcerd staar to store Bane-
stene, rejste over et Par gæve danske Hirdmcend, der faldt ved Slesvig. Den
ene Sten har en af Kongens Kreniper sat til Minde om en Stalbroder, den
anden har Kongen selv ladet rejse efter en af sine Mænd. Indskriften paa
den første lyder saaledes: »Tolv, Svens Hjemfælle, rejste denne Sten efter
Erik, sin Fælle, som dode, da tapre Mænd belejrede Hedebyz men han var en
Styremand, en saare god Mand.« Kongens TEresminde for hans Hirdmand
er saaledes: ,,Sven Konge satte Stenen efter Skarde, sin Hjemfælle, som var
faret i Vesterleding, men nu døde ved Hedeby«· En tredje Runesten, hvoraf
nu kun et Brudstykke er tilbage, har ogsaa været rejst over en dansk Kriger,
som faldt under de voldsomme Kampe i Sonderjxslland
I den nærmest følgende Tid var Sven Tveskæg væsentligst optagen
af de nordiske Forhold, som hurtig undergik store Forandringer-. Da Olav
Tryggveson forlod England for at genoprejse sin Stamfader Harald Haar-
fagers Kongedomme, havde han stort RY som Sokonge, men han ejede ikke
en Fodbred Cand. Det passede imidlertid, hvad man senere sagde om ham:
overalt, hvor han sejlede, havde han Bor. Haakon Iarl havde vakt Uord-
mcendenes Harme ved at efterstræbe hver fager Kvinde, han saa, og da han
i Gaulardalen frækt sendte Bud efter de Hovdingskvinder, hvis Skonhed han
horte lovprise, brod Uvejret losz Haakon maatte flygte og blev dræbt af en
Træl. Jarlesonnerne Erik og Sven forlode Landet, medens Uordmcendene
slokkedes om den hoje og vaabendjcerve Olav. Den unge Konge medbragte
ikke blot Kristendommen, som han ligesaa hensynslost som daadkraftig paa-
tvang Hovdinger og Illmuez men tillige haandhcevede han en storartet Konge-
vælde, og trindt i Fylkerne maatte de selvraadige Stor-retter boje sig for hans
Bud. Var han end voldsom i sin Fremfærd, forstod han ved sin kække, be-
tagende Personlighed at rive sit Folk med sig. Han var ved at vinde Over-
taget i Uorden, kan hænde han alt var den incegtigste Drot, og ved sine
dristige Planer kunde han blive de andre farlig. Det store Opsving i Norge
crggede derfor de to Nabokongev
Venskabet mellem Olav Tryggveson og Sven Tvefkasg forvandledes under
disse Forhold til Fjendskab. Vel ægtede Olav Svens Soster Tyrez men hun
synes f01«gæves at have krævet sit Gods i Danmark Den danske Konge
mindedes ogsaa det Herredomme, hans Fader i sin Tid havde havt over
Norge, og han har i det mindste fornyet Kravene paa Viken Samtidig
nærmede han sig til Sverige· Der var hans Fjende Erik Sejrswi død. Sven
Tveskæg styrkede nu sin Magtstilling i Norden ved at ægte hans Enke, Sigrid
Storraade, medens han sendte Gunhild tilbage til Polen. Meget havde det
at sige, at Sigrid Storraade var Olav Tryggvesons Dødsfjende; det for-
tælles, at Olav havde bejlet til hende, men da hun ikke vilde blive kristen,
——— 66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
