Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Heen. — Knud den Hellige. — Olav Hunger. — Erik Ejegod. (Louis Moe. Frisen paa Bagsiden af G. Blom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
« ; »tettxbtt ......
» Cs
. J
zs ;
N-
W-
., ..(
X «: »4l .’ » «« 7 14 —
» t?
« Af JJN X
Fortællingen maa da efterhaanden være opstaaet ved Tanken om, at Konge·
og Biskop hvilede i deres Grave Side om Side, ligesom de i Livet havde sønderiydske Kongsgaard Suddatorp, 28· April l075 eller ?6. Liget førtes
samvirket i en stor Gerning Vanskeligere er det at faa rede paa Fortællingen , « , , · . til Trefoldigheds Kirken i Roskilde Sven havde en Mængde Sønner, og :
om Drabet og Boden. Sikkert er det, at Drabet staar i paafaldende Mod: « - ·· ’ Eqsp , · , ; : L -, - HJXHHYJJ der spurgtes kun lidet, om deres Byrd var ægte eller nægte l6 af dem i
seetning til Sven-: kloge Sindighed, og Boden er vanskelig at forene med i " « « « « kendes af Navn, l4 af dem overlevede ham, 5 bleve Kongen-. Desuden
hans enemcegtige Herredømme over den danske Kirke Den ældre Over- havde han mindst Lls Dotre Ilf dem Var Sigkid bleven gift med Vender- i
levering, som den foreligger i Roskildekroniken, ved ikke noget om det hele, fyrsten Gotskalk, der udfoldede stor Iver for at omvende sine Landstncendz
og Efterretningen om Sven- store Gave rummek oitterlig Misforstaaelse men ved en voldsom hedensk Folkerejsning blev han og de kristne Forkyndere i
Paa den anden Side ærede Roskildekirken dog Svens Minde med sæt-lig myrdede, og Sigrid maatte flygte til Danmark (f0(66). En anden af Svens
Høitidelighed Muligvis rummer Fortællingen da en lille historisk Kerue, Dette, Ingerid, ægtede den norske Konge Olav Kyrre
Efter en lang og betydningsfuld Styrelse døde Sven Estridson paa den
xxxx
-Ux xxx
xcvsxxxxx
- kcxn
der ikke let lader sig bestennne Snarest er Drabet i Kirken dog i alt Fald kun
Genklang af det blodige Optrin i Knnd den Stores Dage og Gaven maaske
kun Omtydning af Estrids Testamente-, der bekræftedes af hendes Son, medens
Sagnet i sine Hovedtræk genspejler Oldtidslegenden om Kejser Theodosius’s
Udmygelse for Biskop Umbrosius i Milano Een Ting nicegter den historiske
Det synes, som om Sven højtidelig har forpligtet sine Sønner til aldrig
at dele Danmarks Rige Overleveringen vilde ogsaa vide, at altid en af
dem skulde være Konge, saa længe der endnu var nogen af dem i Live.
Saaledes gik det i alt Fald i Virkeligheden. Men helt igennem fulgte man
ikke 2lldersrækken, saaledes som Sven skal have bestemt-
sex «
Kritik dog ikke at rokke: det er Sagnets poetiske Værd som Udslag af Valdentar-:
tidens Uandsliv, da Præstestanden havde hævet sig hojt, og en mægtig 2Erke- Tif Svenssonnerne optraadte Harald og Knnd som Medbejlere ved
bisp stod som Kongens trofaste, men ogsaa overlegne Ven.
Sven Estridson var en smuk og kraftig Mand, ligefrem og jævn i sit
Væsen og dog kongelig i sin Fremtræden, derfor ogsaa elsket af sit Folk.
Fremmede var han veunesæl og huld. Geestfrit modtog han Adam af Bremen«
og den tyske Klerk lagde den vise Konges Oplysninger til Grund baade for
de Træk af Danmarks Historie, som han indflettede i sit Skrift om det ham-
burgske IEt«kesæde, og for den geografiske Skildring as Uorden, som han
lod slutte sig til det historiske Værk. Kong Svens hoje Dannelse gav ham
levende Sans for Kultnrens Værd Det nordiske Særpræg, der ifremmedes
Kongevalget paa Isore Ting- Kuud var den evuerigeste, men ogsaa den
heftigste og strengeste, og Folket foretrak derfor den milde Harald, saa meget
mere, som han var den ældste Straks paa Cinge viste han Folket sin Vel-
vilje: han indrommede flere Rigslove, som Folket ønskede og forelagde ham.
Saaledes gav han Tllmuen Ret til at bruge Skovene og ændrede Reglerne for
Sogsmaal; hidtil havde den anklagede kun kunnet værge sig ved Tvekamp
eller Iernbyrd, nu veg Tvekampen for Renselseseed, der vel i og for sig
var et bedre Retsmiddel, men dog altfor let lod sig misbruge Folket hang
ved disse Love, krævede dem overholdte af de følgende Konger og lovpriste
Øine tog sig ud som Barbari, blev for en Del trængt tilbage til Gunst
for mere almene Sæder og Skikke; et nyt Tankesaet omdannede i mange
Ukaader Aandslivet. Intet Under da, at »Sven Magnus«, som de kirkelige
Mindeboger kalde ham, regnedes for den første ,,katolske« Konge i Damt1ark.
Ud fra sit ejendommelige Livssyn kom han med Nødvendighed til at sætte
Haralds Minde for Lovenes Skyld. Imidlertid var han ellers ikke nogen
dygtig Konge; han var for veg og blod. Derfor gav man ham ogsaa Til-
navnec »Heen«, Hvæssesten. Riget svækkedes. Flere af Haralds Brødre
rejste Opror og søgte Hjælp i Norge, saa at Pave Gregorius den Syvende
maatte true den norske Konge, og i Danmark forulempede selvraadige Stor-
Prcestestanden højt; han lod endog nogle af sine Sønner faa kirkelig Ud- ».·- ssift -.- s« - mættd Klerkene Harald Heens stilfaerdige Fromhed kunde ikke raade Bod
datmelse Bedst karakteriserer man dog vistnok Sven Estridson ved at kalde ; ss I DK isXX tlss Paa den begklldcllde Splittelse For saa vidt var det ikke Danmark til Skade,
ham den klogt beregnende Politiker, der med Tempe hæver sin Magt. I X sid - at han allerede dode 1080 I Dalby Kirke sik han sin Grav.
Det er ogsaa langt fra, at han i alle Forhold staar som den ædle og s - xv ( lsi :
rene. Egenkcerligheden vandt hyppig Sejr over den ideelle Stræben og I ( Knud, senere kaldet »0en Hellige«.-, havde efter Skuffelsen ved Konge- ; !
kunde drage ham ind i"Handlinger, der just ikke tør roses. I sine unge
Dage havde han brudt Troskabseden til Magnus den Gode, og flere Træk
af hans seje Kamp mod Udalbert vare mere snilde end ærlige Fremfor alt kaster
hans Frillelevned dog en mørk Skygge over hans Personlighed; denne Skam-
plet i den store Konges Liv ved Adam af Bretnen kun at undskylde med,
at den Slags Svagheder vare fælles for hele Folket. En af hans Friller,
Thora, skal endog have ryddet Dronning Gyda af Vejen, hvorpaa hun fik
Sven til at sende deres Son Magnus til Paven for hojtidelig at salves til
sin Faders Efterfølger; men Unglingen døde paa sin Romafcerd, og man
saa heri en Straf over Moderens Ryggesloshed
valget forladt Danmark og levet i Sverige; nu blev han kaaret og hyldet . E’
som Konge Tidligere havde han vist sig som fyrig Kriger. To Gange
havde han været paa Englandstog, men større Ry havde han dog vundet i
øst paa ved sine sejrrige Kampe mod Sember og Efter: en islandsk Skjald ;
skildrede i et Kvad, hvorledes han havde overvundet ti Kongen Nu frem- k
traadte Knud som en stolt og selvbevidst Drot, der vilde udvide Kongemagten » i
og udove et myndigt Herredømme For at naa sit Maal tilsidesatte han 3
alle Hensyn; stod Folkets nedarvede Sced og Skik ham i Vejen, bekymrede
det ham lidet, og hans heftige Sind taalte ingen Modstand. Stormcendene
kuede han ved at unddrage dem kongelige Rettigheder, de hidtil havde nydt.
80 - —— nt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
