Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Plovpenning. — Abel. — Kristoffer. — Erik Klipping. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Sejrs ældste Søn Erst, som allerede i Faderens Levetid var
valgt til Konge, besteg uden Modstand Tronen. Men mægtige Lensmeend,
hans nærmeste Frænder, indsnævrede hans Magtomraade paa alle Sider. J
de østlige Landskaber sad hans Halvbroder Knud som Hertug i Bleking, og
en Halvbroderson Nikolaus var Herre over Norre-Halland. Over Laaland
og Falster raadede Broder-en Kristoffer og i Sonderjylland herskede Abel, ved
Giftermaal noje knyttet til det mod Danmark fjendtlige holstenske Grevehus.
Men foruden Lenene havde Brødrene ogsaa Del i det store over hele Lan-
det spredte kongelige Arvegods. Der kunde saaledes gives Anledning nok
til Strid, saa meget mere som alle Brødrene vare unge, varmblodige Na-
turer — Erik kun 25 Aar gammel, da han blev Konge. Og Striden ude-
blev ikke. Vi kende ikke de ydre Anledninger til Broderkrigen, men allerede
Aaret efter Faderens Død var den i fuld Gang. Vel bilagdes den, men
kun for atter at fortsættes fra Aaret 1246 af med stor Lidenskab og Kraft.
Kristoffer og Knud stod paa Abels Side, og han støttedes tillige af de hol-
ftenske Grever, medens andre tyske Fyrster hjalp Kong Erik J 3 Aar varede
denne Broderkrig, i hvilken Erik jævnlig havde Overhaand og viste sig som
en djccrv, handlekraftig Mand. Baade Kristosfer og Knud bleve tagne til
Fange af ham, og Abels Arvegods i Riget blev erobret og inddraget. Men
ogsaa Kongens egne Besiddelser havde lidt meget, og 1248 fandt begge
Parter det klogest at slutte Fred, uvist paa hvilke Vilkaar.
Erik tænkte nu paa at gøre et Korstog til Estland og paalagde iden
Anledning sine Undersaatter den Skat, der har givet ham hans Tilnavn
plovpenning. Men Bonderne i Skaane gjorde Oprør, og da Striden
med Abel og hans Forbundsfæller, til hvilke nu ogsaa Lybekerne havde
sluttet sig, atter begyndte, maatte Korstoget opgives. Lybekerne ødelagde
København, men Erik erobrede Byen Slesvig og tvang Abel til at under-
kaste sig· Rensborg blev overgivet til Kongen, der derved afskar Forbin-
delsen mellem Abel og de holftenske Grever; men disse angreb nu den vig-
tige Grænsefæstning, og Kongen maatte ile Borgen til Undscetning Under-
vejs besøgte han Abel i Slesvig. Uforsigtig havde han givet sig i Brode-
rens Vold, og denne modstod ikke Fristelsen. Gammelt Nag og Kiv oplivedes,
det ene Ord tog det andet, og efter Abels Befaling førte hans Kammer-
mefter Tyge Bost Kongen lænket i en Baad ned ad Slien. Her dræbtes
han af sin Fjende Lave Gudmundson St. Laurentii Aften (9. August) 1250
Hans Lig kastedes udi Fjorden, men Fiskere opfangede det og førte det til
Slesvig. Siden jordfæstedes han i Kongegravene i Ringsted.
Erik efterlod sig kun Døtre i sit ALgteskab med Jutta af Sachsen-Lauen-
borg, og Abel blev derfor valgt til Konge paa Viborg Thing, efter at han
ved to Tolvmandsed havde frigjort sig for Mistanken om at have haft Del i sin
Broders Mord. Han kronedes i Roskilde Domkirke, men neeppe to Aar efter
Broderens Død bortreves ogsaa han ved.en voldsom Død. Paa Husumbro ihjel-
sloges han af de stridbare Friser, som han forgaeves havde søgt at undertvinge.
Atter var Landet uden Konge. Vel var Abels Søn Valdemar iFade-
rens Levetid hyldet som Tronfølger; men paa Hjemrejsen fra Paris, hvor han
llG —
06
6350 W
havde studeret, var han bleven tagen til Fange af ASrkebispen i Køln, og
det lykkedes da Valdemar Sejrs yngste Søn Kristoffcr at vinde Stor-
mændene. Juledag 1252 kronedes han til Konge i Lunds Domkirke. Dette
skæbnesvangre Valg, hvorved den lige Arvefolge tilsidesattes, medførte den
bitreste Strid mellem Kongehusets to Grene. Uiiderstottede af Holstenerne og
Lybekerne tiltvang Abels Børn sig Forlening med Sønderjylland (1254c), og
da Kristoffer efter Valdemar Abelsons kort efter paafulgte Død ((257) paa
ny inddrog Lenet under Kronen, rejste den yngre Broder Erik Abelson atter
Slægtens Krav paa Hertugdommet, understøttet af Holstenerne. Kilden til
evindelige og bitre Stridigheder var hermed givet.
Som alle Valdemar Sejrs Sønner viste Kristoffer sig i Besiddelse af
Kraft og Foretagsomhed. Men vi se ogsaa hos ham ligesom hos Brødrene
disse Egenskaber udarte til hensynsløs Voldsomhed, der affoder skeebnesvangre
Situationer. Efter at Broderkrigen havde soiiderrevet Landet i et Decen-
ninm, tilfojer Kristosfer et nyt Stridscemne, da han fremkalder Bruddet
med Kirken og den mægtige Hvideæt, hvis noje Tilknytning til Kongehuset
i henved et Aarhundrede havde skabt Danmarks Lykke og Fremgang
Allerede under Erik Plovpenning havde der vist sig Tegn til en fjendtlig
Stemning mellem Kirken og Staten. Paa et Kirkemode iOdense 1245 var
det blevet bestemt, at Ban skulde lyses over alle, sont berøvede Kirken noget
af dens Ejendom, og denne Beslutning skulde læses paa Dansk hver Søndag
i Kirkerne. Samme Aar flygtede Noskildebispen Niels Stigson ud af Riget
efter først al have lyst Ban over sit Stift. Kongen beskyldte ham for at
have tragtet ham efter Livet, og det lykkedes ikke at bringe noget Forlig i
Stand mellem dem.
Det var dog først da Jakob Erlandson, der ligesom Niels Stigson hørte
til Hviderues 2Et, var blevet ZErkebisp i Lund, at Kampen for Alvor brød
ud. Jakob Erlandsøn var en fremragende Mand, der i særlig Grad var
skikket til at være Fører i en Kamp. Han havde opholdt sig i Lyon under
den store Kirkeforsamling, hvor Striden mellem Pave Jnnocens den Fjerde og
Kejser Frederik den Anden var bleven procederet, og han siges her at være bleven
paaagtet i hoj Grad af Paven. Han var en Mester iden kanoniske Ret, hvis
Bestemmelser han satte sig til Opgave at indføre i Danmark, saaledes som
de alt vare gennemforte i det øvrige Europa Det første Skridt hertil var
hans Forsøg paa at forandre den skaanske Kirkelov. Men her mødte han
Modstand hos Bonderne og Kongens Embedsmcend, særlig hans egen Broder
Niels Erlandson
Han sammenkaldte da et Kirkemode i Vejle 5. Ukarts 1256, og skønt Kon-
gen opfordrede ham til at aflyse det, fordi der paa samme Tid skulde holdes et
Rigsmode iNyborg, veg han ikke fra sin Beslutning. J Vejle vedtoges der-
paa den beromte saakaldte Konstitution, der begyndte med de truende Ord:
Da den danske Kirke er udsat for Forfølgelser af Tyranner og Kongen ikke
vil straffe dem, som i hans eget Paahør haane og true Bisperne, maa
Kirken selv tage Forholdsregler derimod. Ban og Jnterdikt skal derfor lyses
over Riget, hvis Kongen eller nogen Adelsmand med hans Vilje tilføjer
nogen Biskop Overlast» Flere jyske Bisper modsatte sig dog disse Bestemmelser.
·«— ll?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
