Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Atterdag. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
..- «
i
s
i!
i
i
l
s « · H-04049004940905049404940494 ooqooocoaoaoaokocoqodoa qqu :
i
i
l
l
i
i
ii-; - ,—
« Miss-En
Da Kristoffer den Anden 1526 drog ud af Riget, medtog han sin yngste
Søn Valdemar. Den unge Kongeson opdroges sra den Tid af ved Kejser
Ludvig af Bayerns Hof, indtil han 1338 tog Ophold hos sin Svoger Mark-
grev Ludvig af Brandenburg Hilset af de nordtyske Fyrster med Kongenavnet
og understøttet af Svogeren og Kejseren begyndte han allerede nu at gribe
ind i de danske Forhold. Trofaste Venner i Danmark af det gamle Konge-
hus, ja selv Hertug Valdemar af Sonderjylland stuttede sig til det nye Kongs-
emne, og Grev Gerts enemaegtige Stilling var allerede takket, da Niels
Ebbesons Daad bortryddede Hindringerne for Valdemars Tronbestigelse. Paa
Møder i Spandau og Cybek mellem de to Valdemar-er og Grev Gerts
Sønner Henrik og Klavs enedes man om Vilkaar-ene for Fred og Forlig, og
allerede St. Hansdag l340 blev Valdemar paa Viborg Ting kaaret og
hyldet til Konge.
Men det var kun en ringe Del af Landet, der kom til at høre umiddel-
bart under Kongen. Ved sit Giftermaal med Hertug Valdemars Søster Hel-
vig fik han Vendsyssel og Ilalborg Cen. Men Resten af Norrejylland skulde
han indløse fra Hertugen, hvem Grevekne havde indrommet Indlosningsretten
mod at faa tilsvarende Dele af Soiiderjylland i Pant. Det gode Forhold
mellem Kongehusets to Linier var derfor en uafviselig Betingelse for den
unge Konges Fremgang. Han havde nemlig ogsaa maattet anerkende Mag-
nus Smeks Ret til Skaane og forpligte sig til ikke at indlose Fyn fra de
holstenske Grever· Kun til Sjælland havde han faaet Indlosningsret ligesom
til Nørrejylland.
Et møjsommeligt Urbejde begyndte nu for den unge Konge Kronens
adsplittede Dele skulde atter samles paa een Haand af en Mand, der var bundet
og bastet paa begge Hænder Men Valdemar besad de Egenskaber, som For-
holdene krævede: Taalmodighed, Snildhed og Hensynsloshedz og over alle
disse Egenskaber straalede det freidige, muntre og spcenstige, ofte satiriske Sin-
delag, der aldrig svigtede, men bar ham ud over selv de tungeste Skæbner.
Først indløste han den nordlige Del af Jylland ved Hjcelp af en Selv-
skat, som Befolkningen selv maatte udrede. Crofast havde den fulgt Niels
Ebbesøn i hans Kamp med Greverne, og udenfor Skanderborg vare over
2000 tapre Iyder faldne for Holstenernes Sværd hin Dag, da Grev Gerts
Sønner hævnede deres Faders Død og lagde Niels Ebbesons Lig paa Hjul
og Stejle (Ulle Sjæles Dag, d. 2. Novbr. 1540). Lidt efter lidt lykkedes
det at faa de store Summer samlede, som Indløsningen af Resten af Jylland
krævede, men først efter 18 Tlars Forløb var Maalet naaet.
Hurtigere lykkedes det at faa hele Sjælland samlet. Her fandtes et sandt
Virvar af fremmede Magthavere. Vel havde Grev Iohan den største Del
af Øen i Pant, men Dele deraf havde han atter pantsat til tyske Riddere
og Pengemænd, og i den nordlige Del herskede Hertuginde Ingeborg, Mag-
nus Smeks Moder, fra Kallundborgs faste Slot, medens Magnus Smek selv
havde Panteret i Kobenhavns Slot og By. Bispen af Roskilde overdrog
imidlertid Valdemar København, og herfra som Udgangspunkt begyndte nu
Kongen en beundringsværdig, paa en Gang med diplomatisk Snildhed og med
djærv Vaabenkraft ført Kamp, i hvilken snart ogsaa de holstenske Grever
126 —
W
SMS «- vmäsrstst
zxdssz
og Hansestoederne bleve inddragne. I flere Aar rasede Krigen paa Sjælland,
men efterat Kongen havde indtaget Kallnndborg og formaaet Grev Johan
til at udlevere Vordingborg, samt forliget sig med Magnus Smek om hans
Panteret i København, var saa godt som hele Oen i hans Besiddelse i Aaret
1340 Vordingborg Slot blev nu hans yndlingsscede, her opførte han det
stolte Gaasetaarn med den gyldne Gaas som Fløjstang, og fra dette Valde-
marernes beromte gamle Kongescrde udgik nu atter en ny Oprejsningstid
for det sonderlemmede Rige.
Det vilde blive for vidtloftigt og treettende her at følge de bugtede
og krogede Veje, som Valdemar fulgte for at naa sit Ufaah at samle Rigets
adsplittede Dele. Hans rasstlose Iland tumlede de forskelligste Opgaver, og
alle Vegne benyttede han sig med Mesterskab af politiske Forhold, der kunde
bane ham Vej. Vi finde ham i Forbund med Eybek og med holstenske Røver-
riddere med det Formaal at skaffe sig Besiddelser i Holsten, som han kunde
benytte til at faa Greverne til at indromme ham Indlosningsretten til Fyn.
Og det lykkedes. Allerede 1348 fik han Nyborg Slot med Halvdelen af
Fyri; samme Ilar blev ogsaa Falster og Uioen indlost, Colland var allerede
tidligere 1 hans Hænder Midler til Indlosning af de pantsatte Lande havde
han skaffet sig dels ved Salget af Estland til den tyske Orden i Preussen for
19000 Mark Sølv (l Mark Sølv = 500 Kroner), dels ved frivillige Skatter,
der ydedes af Befolkningen, dels endelig ved mindre Pantscettelser af Slotte
og sLen. Endnu maa det nævnes, at Kongen straks efter sin Tronbestigelse
begyndte at inddrage Krongods, som paa uretmcessig Maade var frakommet
Kronen i de urolige Tider og hvortil Indehaverne ikke kunde fremvise nogen
retslig Udkomst Denne sidste Foranstaltning vakte ham bitre Fjender i den
jydske 2ldel, og hos denne blussede atter Oprors- og Uafhoeiigighedsaanden
op, der skulde skaffe Kongen mange bitre Timer.
Udadtil optog nu Valdemar sine Forfaedres Politik, idet han blandede
sig i de nordtyske Staters indre Anliggender Med væbnet Haand under-
støttede han sin Svoger Markgreven af Brandenburg imod en falsk Kron-
prcetendent, der støttedes af Kejseren, og hans Heer Viste sig endog udenfor
Berlin. Men medens han saaledes færdedes udenfor Riget, lykkedes det de
holstenske Grever at faa Hertug Valdemar, der hidtil havde støttet sin konge-
lige Navne, til i Forening med dem at paafore Valdemar Krig, og til dem
sluttede sig nu ogsaa de misfornojede jydske Stormcend I en Række af Uar
fortes der nu en, af jævnlige Stilstande afbrudt Krig, under hvilken Valde-
mar sejrede ved Brobjerg i Fyn over Gerts Søn Grev Klavs og efter Haanden
dels erobrede dels indloste Resten af Norrejylland Ogsaa fremmede Fyrster
grebe ind i disse Stridigheder. Den unge Kong Erik Magnusson af Sverig,
der havde tvunget sin Fader til at dele Riget med sig, og Hertug Tllbrekt
af Mecklenburg optraadte som Valdemars Fjender« Men i det store og hele
havde Valdemar Overvægten og hans Fjender bleve nødsagede til at søge
Farlig. Narrejyderne sendte flere af deres bedste Mænd, deriblandt den i
Folkeviserne besungne mægtige Ridder Niels Bugge til Hald, over til Sjæl-
land for at underhandle. Men Mødet mellem dem og Kongen forløb uden
Resultat, og paa Tilbagevejen bleve Sendebudene dræbte i Middelfart, dog
- 12?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
