Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Atterdag. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R
som det synes uden Kongens Vidende. Paa ny brod Krigen ud, men da
de holstenske Grever i Begyndelsen af l360 havde sluttet Forlig med Valde-
mar, bleve ogsaa Jyderne nodte til- at ndsone sig med deres Konge. Paa
Danehoffet i Kallundborg Maj 1560 niodtes Kong Valdemar med sine op-
rørske Undersaatter og med sin Censmand Hertug Valdemar, og her kom
det da til en almindelig Udsoning,, der fandt sit Udtryk i den saakaldte Haand-
fæstning af l360. Denne var dog ikke nogen Haandfeestning iOrdets sæd-
vanlige Betydning, men maa betragtes som et af alle Parter udstedt gensidigt
Forpligtelsesbrev. Valdemar lovede at overholde Kong Valdemar Sejrs sLove
og tilsagde alle sine Undersaatter, Hoje og Lave, Haandhævelse af deres
Rettigheder og Friheder. Hertug Valdemar maatte anerkende Sonderjylland
som et tLen af Kronen, og Undersaatterne forpligtede sig til at værne om
Kronen og dens Rettigheder. — Saaledes havde Kong Valdemar naaet vidt
frem imod sit store Maal: Riget var atter til Dels samlet, Fred og Orig-
hed herskede mellem Kongen og Undersaatterne og Sonderjylland var paa
ny et Led af Danmarks Rige.
Endnu stod tilbage at vinde Provinserne binsides Sundet tilbage fra
Sverig· Tlt dette lykkedes ham hurtigt og uden Blodsudgydelse, skyldtes den
svenske Konges Ziiagnus Smeks Uiangel paa Kraft og Kløgt Under Striden
med sin Søn Erik havde Magnus maattet soge Kong Valdemars Venskab og
Hjælp-, og denne var ogsaa ydet ham, efterat den unge Hakon Magnusson
paa en Sammenkomst i København l359 var bleven trolovet med Valdemars
6aarige Datter Margrete· Ved samme Leilighed skal Magnus have givet
Valdemar Løfte om at overlade ham Helsingborg Slot og Cen. Men da
Erik kort efter døde, trak Magnus sig tilbage fra Valdemar, og denne sogte
nu med Magt at tiltvinge sig Skaane. I Juli Maaned l360 landsatte han
sin Hær i Skaane og tvang Magnus dels med Magt dels ved snilde Under-
handlinger til at afstaa Helsingborg Slot. Hele Skaane, Bleking og Sønder-
halland adlød inden Aarets Udgang Kong Valdemar.
Valdemar Atterdag, hvis Tilnavn skyldes et af ham brugt Mundheld
(det plattydske »der tage«: hvad maa vi høre«), herskede nu lige fra Hallanes-
aas til Ejderenz det var kun et Tidssporgsmaal, naar de faa endnu ikke ind-
løste Dele af Riget (Halvdelen af Fyn, Langeland og Nørrehalland) atter
skulde blive forenede med dette. Da var det, at han skred ud over sin Be-
grænsning og derved forhalede Fuldendelsen af sin Kongeopgave og paadrog
sig Fjender, der skulde bringe hans store Bygning til at ryste i sin Grundvold.
Jcevnlig møde vi et Træk i Valdemars Karakter, der kan betegnes som
en Modsætning til den kolde, beregnende og hensynsløse Kløgt, der ellers
danner Grundfundamentet. Midt under Kampen og Striden med indenlandske
Fjender se vi ham gøre en Valfart til den hellige Grav i Jerusalem og lade
sig slaa til Ridder af Kristi Grav. Hans Jndblanden i det tyske Riges
indre Forhold er ogsaa et Udslag af denne underlige Blanding af Kløgt og
fantastisk Jagen efter Blændværker. J endnu høiere Grad træder dette frem
da han gentagne Gange uden Spor af ydre Foranledninger knytter Forbin-
delser med den franske Konge om et Ungreb paa England Og endelig
sætter dette Karaktertræk sin Frugt i hans berømte Tog til Gulland l56l.
l28 —
IHHT . M ; MN
Herredømmet over den rige O med dens blomstrende Handelsstad Visby,
vidt bekendt som Uordens største og rigeste Stad, Medlem af Hanseforbundet,
fristede hans begærlige Sind. Enhver kender Udfaldet af hans dristige Hand-
ling: Sejren udenfor Visby, hvor »Gullænderne faldt for de Danskes Sværd«,
Nedbrydningen af den stolte Mur, Kongens Indtog i Staden og Brand-
skatning af den. Men alle vide ogsaa, at dette Forsøg paa at grundfaeste
Danmarks Herredømme over Østersøen forte med sig det bitreste Had saavel
fra det svenske Folks Side, som her var bleven berøvet et Cem af sit Legeme,
som fra Hansestasdernes Side, der frygtede for, at Kongen nu vilde lægge
deres Handel i Baand og Tænken Vel lykkedes det ham at ride den forste
Storm af. J Soslaget ved Helfingborg sejrede han over den lybske Flaade,
Sverig tvang han til Ilfstaaelse af enkelte Grænseprovinser, medens IEgte-
skabsforbindelsen mellem Margrete og Hakon blev aftvnnget den svage, vak-
lende Kong Magnus imod hans Folks Onske. Ja selv de holstenske Grever
maatte nu give stip paa Resten af Fyn og Cangeland Men ikke desto mindre
var Grundlaget for den stolte, nu fuldstændig opførte Bygning undergravetz
thi ligesom Svenskerne forjoge deres ndygtige Konge og valgte en af Valde-
mars Fjender, den unge Hertug Illbrekt af Mecklenburg, til Konge, saaledes
ulmede Hadet imod Valdemar bestandig i det mægtige Hanseforbundz og da
dette endelig i Ilaret l367 ndsendte sine talrige Krigserklceringer, stod Valde-
mar isoleret. 2er hans tidligere Fjender sluttede sig til Stæderne, og selv
hans egne Undersaatter, de nørrejydske Stormcrnd med Stig Undersson Hvide
i Spidsen, rejste paa ny Oprorsfanen imod deres Konge, tilligemed Eens-
manden i Sønderjylland, Hertua Henrik Valdemarsson.
Kong Valdemar maatte nu forlade sit Rige og i 3 Ilar rasede Krigen
i Danmark, hvis Forsvar med Dygtighed lededes af Drosten Henning Pod-
bnsk. Fra Udlandet af sogte Valdemar forgæves at rejse de nordtyske Fyrster
imod Stæderne· Urokkeligt var deres Sammenhold, og ved Freden i Stralsund
l570 maatte det kongelige Raad indrømme dem Friheder og Forrettigheder med
Hensyn til lldovelseii af deres Handel og Fiskeri i Danmark, som for en uover-
skuelig Fremtid lagde al Handel i Danmark i deres Hænder og hindrede Ud-
viklingen af en fri, dansk Handelsstand Som Vederlag for den Skade, de
havde lidt, fik de i 15 Ilar Besiddelsen af de skaanske Slotte: Helsingborg,
Malmø, Skanor og Falsterbo med underliggende Herreder, og endvidere den
vigtige Forret, at ingen ny Konge maatte vælges efter den sønneløse Valde-
mars Død ,,uden efter Stædernes Raad-«’ Valdemar maatte gaa ind paa de
haarde Vilkaar, og 1372 vendte han tilbage til Danmark. Efter disse store
Jndrønnnelser lod Hansestcederne imidlertid deres Forbnndsfeellers Sag falde,
og det faldt da Valdemar forholdsvis let at skille sig af med sine andre
Fjender. Uden synderlige Ofre sluttede han Fred med Hertugen af Mecklen-
burg; de holstenske Grever maatte tilbagegive hvad de havde erobret under
Fejden, og de jydske Stormænd maatte paa ny afstaa det Krongods, der under
Fejden var kommet i deres Hænder. Kun med Sverig vedblev Krigstil—
standen, og Valdemar hævdede her lige til sin Død de Besiddelser, han
havde frataget Naboriget.
Med den vidunderlige Spænstighed, der var et saa fremtrædende Karak-
— s29 —
Rose-skȮe
. issesssssWsOtlsssssssss l 31
» MHOWE »
tertrcek hos Valdemar Iltterdag, optog han paa ny sin Gerning· Ligesom
hans Regering indlededes af hans venskabelige Forhold til Hertug Valdemar
af Sønderjylland, saaledes afsluttedes den med et lignende Forhold til dennes
Søn Henrik· De to Mænd vare de sidste IEtlinger af Sven Estridsons Mands-
linie, begge havde de faaet at føle Faren for Rigets Velfærd og Fremtid
ved de holstenske Grevers Indflydelse og Magt. Thi disse besad endnu hele
Gottorp Cen, den sydlige Del af Sonderjylland, og havde endog haft Flens-
borg i deres Besiddelse, da Valdemar vendte tilbage fra sin Udlcendighed og
med væbnet Haand fratog dem den vigtige Fæstning. Nu overdrog Hertug
Henrik Indlosningsretten til Gottorp Cen til Kong Valdemar, og da han
kort efter døde, fik Valdemar ligeledes Værgemaalet for hans Enke. Ilt det
har været Kongens Hensigt at benytte sig af de gunstige Forhold til nu at
inddrage eller indlose hele Sonderjylland, derom tør der vel ikke herske Tvivl.
Hans Hovedsmcend sad allerede paa de vigtigste Slotte i den nordlige Del
af Sønderjylland, og de holstenske Grever forberedte sig til at møde hans
Fremtrænge1c mod Syd. Da døde Valdemar faa Maaneder efter Hertug
Henrik den 24·» Oktober l»375 paa Gurre Slot. Han bisattes i Kapellet paa
Vordingborg Slot, men allerede to Ilar efter flyttedes hans Lig til Soro
Klosterkirke, hvor hans Datter lod oprejse et stolt Mindesmcerke over sin be-
ronnnelige Fader-
Det havde været Valdemar Iltterdags store Opgave at samle det ad-
splittede Rige og at bekæmpe den Selvraadigheds Aand, som under hans
Forgrengeres Regering havde udviklet sig hos den danske Udel« Det første
lykkedes ham; i hans Kamp med Ildelen naaedes derimod ikke noget af-
gorende Resultat. Vi have set, hvorledes denne allerede under Erik Glip-
pings Regering havde sejret over Kongemagten, hvorledes Erik Menved Gang
efter Gang maatte kæmpe en haablos Kamp mod Udelsvaelden, der slaaet til
Jorden stadig rejser sig med fornyet Kraft og ved hans Død sidder som den
sande Indehaver af al Magt i Landet og aftvinger Kristoffer den Anden
den haarde Haandfæstning. Danmarks Søndersplittelse er Resultatet af denne
Udvikling, der giver en enkelt Stand en ensidig Uiagt og Rettigheder uden
Forpligtelser. Det er Kong Valdemars store Fortjeneste, at han standsede
denne Udvikling, helt overvinde den kunde han ikke, og det blev hans be-
romte Datters Fortjeneste at afslutte den Kamp, som han havde indledet for
at udvide Kronens Magt. J sine Bestræbelser herfor havde han ikke fundet
nogen Støtte hos Illmuenz Gang efter Gang havde denne sluttet sig til Ude-
len i sit Had til en Konge, der paalagde dem tunge Skatter og andre Byr-
der. Derimod havde han en trofast Støtte i Gejstligheden, der frygtede for
Ildelens overhaandtagende Magt og store Overgreb. Ved dens Hjælp red
han mangen Storm af, og han var ogsaa stadig rede til at at støtte dens
Anseelse og Indflydelse. Det var derfor kun et synligt Vidnesbyrd om hans
gode Forhold til Midddelalderens mægtige Stand, da han lZStlc mødtes med
Pave Urban den Femte i Uvignon og af dennes Haand modtog Pavedøm-
mets største Udmærkelsestegn, en viet gylden Rose, foruden andre Vidnesbyrd
om Pavens særlige Naade.
—· l30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
