Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristoffer af Bayern. — Christian den Første. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»-
. FN
. — » , » ss -—z · III l
A s ,· -... »« - —s»——- .. » »
Ekristoffcr af Baycrns Regering er mærkelig ved den Bondeopstand,
som i hans Tid hjemsogte Danmark. Illlerede i Erik af Pommerns sidste
» Dage som Konge havde Illmuen paa Oerne rejst sig imod Ildelenz men
denne Bevægelse synes hurtig at være bleven standset. Langt farligere blev
den norrejydske Illmues Opstand Ukka En Ildelsmand, Henrik Tageson
af Slægten Reventlov, var dens Forer, og det lykkedes Bonderne at slaa
Aldelens Opbud i Hanherred Nu bredte Oproret sig længere syd paa, og ! »
mange Herregaarde gik op i Cueiz Kristoffer maatte opbyde Rigets Krigsmagt «- -» - -— « sz Den nye Kongestamme, som hermed besteg Danmarks ældgamle Trone, »
fra Ocrmz men forst efter at man ved Toster og gode Ord havde faaet TIlY- · » » v » : - l begyndte sin Regeriug under hojst vanskelige Forhold. Men Lykken stod den
boerne og Morsingerne til at forlade Bondehasrem lykkedes det at slaa de tapre · . . — sad m · , : »· · l M nlwrkelig Grad bi, ogtmden faa Ilar herskede Nanka et Rige, storre l
Vendelboer. Henrik Tageson blev henrettet og Oprorerne strængt straffede’ " " « » tss « -øs–Z- sz Og Mckgtlgekc end UOLJOU Af dOUS FOUJWUSEW Havde betlddck l
Kristosfer skildres som en godlidende Herre; han var yndet af Ildeleni " ,M-XO-J– Y i F01·st gjaldt det Om At hillde, At Et CEM A Rigslescmck lOSUOchs Karl
" Knutsson havde straks kastet sine Ojne paa Gulland, hvor Erik af Pommern
de tre Riger og han siges at have forberedt et stort Ilngreb imod Hanse-
stæderne, hvis Handelsrettigheder foltes saa trykkende. Men han dode allerede endnn bestandig drev sit Frihytterliv En svensk Hær indesluttede Visborg, ;
den b. Januar ititlcs uden at have sat sig noget varigt Eftermæle-. Hans der utvivlsomt vilde være faldet tilbage til Sverig med den O, hvis Be- i
unge Hustru Dorothea af Brandenburg sad som barnlos Enke efter ham. J, . . liddcllc betragtcdcs fOM Et Tegn PAA HEVWDOMMCT i Oskekloenl hvis ikke
. thsk . — ; · »FJ«» « Kong Frik i sin Rod havde besluttet sig til hellere at over-give Oen til Dan-
DM ved Kkkskoffckz Valg paa ny knyttede Union mellem dc uokdiskc — » ; »—..·.Z»:fh«k"s-’ - mark end til Sverig· Hemmelig fortes en dansk Besætning ind i Borgen,
Riger havde haft en fra Dronning Liiargretes og Erik af Pommerns Union ( dg de Sdmlkd maatte forlade Gulland med Usdrremt Sag-
vldt forsspllig Kamle For det sprle Var Valget ikke sle l Flrllezllxal» I Norge stode de politiske Modsætninger skarpt mod hinanden. Medens
men særskilt af hvert af de m. Uslgcr» Demassk halde hvert af Ri- det sondenfjeldske i det hele var gunstig stemt for at bevare Forbindelsen med i
gerne i langt høiere Grad end tidligere bevaret sin Selvstændighed og egen Danmark, knyttede det nordenfjeldske Uorge, ledet af IErkebistop Ilslak Bolt,
StX»’relse, og endelig var der ikke truffet nogensomhelst Foranstaltning til at lig til derig Jlldkaldi af Uordmwndend kom Kdng Karl ind i Landet og
slltre Unlonslmaudel« Efter Kristoffch Død maatte derfor tilfældige Om- kronedes i Trondhjem af IErkebispen til Uorges Konge. Aften samtidig
ftcriidigheder blive i hdj Grad afgdrende for Udfaldet af de Bestræbelser, lalldddc Kom-i Christian i det sydlige Norge- hvor Rigsraadet likidede ham i
som Tilhængerne af Formle l alle lw nokdjske Riger Vilde gokc for at» og Kongen udstedte en Haandfcrstning Det saa ud til, at Vaabnene skulde
sikke denne afgore Striden. Da samledes danske og svenske Rigsraader i Halmstad l450,
og her lykkedes det at træffe en Overenskomst, der viste, at Unionstanken
ingenlunde var uddod i Sverig. Det bestemtes nemlig, at Sverig og Dan-
mark atter skulde forenes, naar en af Kongerne dode, og det svenske Rigs- l
raad lovede at bevæge deres Konge til at opgive ethvert Krav paa Norge.
Dette Cofte blev indfriet, og samme Sommer kronedes Christian i Trond-
hjem, medens danske og norske Raader i Bergen vedtog den vigtige Reces,
hvorved de to Rigers Forening fastsloges og Bestemmelser bleve trufne, der
skulde sikre hvert Riges Frihed og Selvstændighed
Cedet af dygtige Raadgivere havde den unge Kong Christian vundet
en dobbelt Sejr over sin meget ældre og erfarne Medbejleri Sverig. Den
heraf opstaaede Bitterhed fremkaldte Strid og Uenighed, som endelig gik over
til den blodigste Fejde, som endnu· havde fundet Sted mellem de to Riger.
Kong Karl hærjede 1452 Skaane saaledes, at Sporene deraf endnu saas
l50 Ilar efter. Illle aabne Byer og Tandsbyer afbrændtes; da gik den gamle
Stad Lund op iCuer med sine talrige Kirker og Klostre. Kun LErkebispens
Borg og Domkirken reddedes· Fra dansk Side gjordes ødelæggende Indfald i
ind i Vestergdtland og Mellemsverig, og Kampen bølgede frem og tilbage i : i
flere 21ar, uden at afgorende Begivenheder bragte noget Resultat. Men i
den svenske Illmue trættedes ved de stadige Udskrivninger og Skattepaalæg.
Datter Rikizza nedstammende unge, smukke og djærve Grev Christian af
Oldenborg og Delmenhorst blev den l. September 1448 i Haderslev taget
til Konge af Rigsraadet og hyldedes en Ulaaned efter paa Viborg Lands-
ring. I den af ham underskrevne forelobige Haandfæstning lovede han, at i
Riget skulde vedblive at være et Valgrige og at Rigsraadets Ukyndighed !
ikke skulde lide noget Skaar· Kroningen fejredes i Kobenhavn i Oktober 1449
samtidig med, at Christian ægtede den unge Enkedronning Dorothea«
I Danmark havde Onsket om at forny Unionen under en fælles Konge
selvfolgelig sine kraftigste Talsmcend Fra det danske Rigsraad udgik derfor
gentagne Opfordringer til det svenske og norske Rigsraad om at modes i
Halmstad eller i Lund for at afgore Spørgsmaalet I Sverig sad ogsaa
Unionsvennerne straks efter Kristosfers Dod ved Roret, og Norge vilde utvivl-
somt have fulgt et enigt dansksvensk Valg. Men man har fra forst af ikke
været paa det rene med hvem man skulde vælge, og det danske Rigsraad,
som i Folge Forholdenes Natur maatte faa den afgorende Indflydelse paa et
fælles Kongevalg, spildte Tiden med frugteslose Henvendelser til Hertug Ildolf
af Sonderjylland og muligvis endnu flere Fyrster. Det gunstige Ojeblik gik
tabt o i Slutnim en a· Maj afg·ordes Sporsmaalet paa en uventet Riaade . ’ - «
da Kach Knutssoxn laiidede i Stlockholm med 800 Riddere og Svende og "· , stfo
uden synderlig Modstand valgtes til Sverigs Konge. Med dette Valg mistede ·
Unionen sin Grundvold Illle senere Forsog paa at knytte den paa ny have
kun haft en ganske forbigaaende Betydning.
Det var Efterretningen om Svenskernes Valg, der tvang det danske
Rigsraad til at tage den Mand til Konge, paa hvem Hertug Tldolf havde
henledet dets Opmærksomhed Tldolfs Sosterson, den fra Erik Glippings
—— lZT l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
