Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristoffer af Bayern. — Christian den Første. (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ssssl
x
H 3
s- 3
S 3
W
i
« tiiltitss l..
ti
sit-S
k»«—
NEOMSSER
IIGNEN -
J·-———–.- » s JiMAGT Ak s- . ,-
utssssksskssksssssssu d xstsccr -—
Og Unionsvemierne i Sverig, ledede af den mægtige IErkebisp i Upsala, Ions
Bengtsson Oxenstjerna, der aldrig havde kunnet finde sig i at se deres Tige-
mand som Konge, ventede kun paa et gunstigt Ojeblik til at sætte Kong
Karl Stolen for Doren. Dette kom i Aaret MSZ TGrkebispen og Kongen
havde, som det syntes, i god Fred og Enighed over-været en svensk Stor-
niands Bryllup, da IErkebispen lige fra Bryllupshojtiden ilede tilbage til
Upsala, nedlagde sit ærkebiskoppelige Skrud paa Hojalteret, iforte sig Rustning
og Sværd og svor, at han ikke vilde nedlcegge Vaabnene, for Kong Karl
var fordrevet. Uied rivende Fart udbredte Opstanden sig, og midt i Vinte-
reus Hjerte (Februar l43?) maatte Kongen forlade Stockholm paa et Skib,
der forte ham til Danzig, hvor han fandt et Tilflugtsted hos sin Ven,Kong
Kasimir af Polen. Ved Riidsommertid landede Kong Christian ved Stockholin,
og af den i denne Anledning indkaldte Rigsdag udraabtes han til Sverigs
Konge og kronedes i Upsala·
Saaledes var Nordens tre Riger atter forenede under een Konge; men
det var Partistrid og personlig Had og Rid, der havde hidfort denne Af-
gorelse, og den skulde da ogsaa kun vare saa længe, indtil nye Partistridigheder
og nye personlige Kiv atter losnede den.
Der er i Kong Christians Liv en iHistorien sjaslden paavislig Sammen-
hæng mellem Begivenhederne, en uafbrudt Række af Aarsager og Virkninger.
Næppe sidder Sverigs Krone paa hans Hoved, for den Begivenhed folger,
der i sine Virkninger atter skulde berove ham den. Den Li. December l459
dode Hertug Adolf af Sonderjylland uden at efter-lade sig Born. Hans
nærmeste personlige Arvinger vare Kong Christian og dennes Brodre i Olden-
borg. Uien til Holsten havde den yngre schauenburgske Cinje den bedste Ret.
Hovedspørgsmaalet var dog: hvem havde Ret til SonderjyllandP Vilde man
betragte det som et af de holstenske Grever og sæt-lig af Adolf erobret Cand,
var det jo hans Ejendom og maatte som saadan tilfalde Sostersonnerne.
Skulde Censforholdet til Danmark betragtes som det afgorende, var det nu
efter den ældre Mandslinjes Uddoen, efter dansk Ret, hjemfaldet til Kronen.
Afgorende for Udfaldet blev den slesvig-holstenske Adels Onske om at bevare
Foreningen mellem Holsten og Sønderjylland, og den danske Krones(1·)pgiven
af sit Krav paa Cenets Indlennnelse i Danmark. I Ribe enedes man i
Marts Maaned 1460 om at vælge Kong Christian til Greve i Holsteu og
Hertug i Sonderjylland, medens Kongen anerkendte Stændernes Valgret, dog
med den Indskrænkning, at de efter hans Dod skulde være forpligtede til
at vælge en af hans Sonner uden Hensyn til hvem Stænderne i Danmark
valgte. Han lovede endvidere ikke at dele de to Lande, men forovrigt skulde
Foreningen mellem dem skun være en Personalunionz hvert Land beholdt sine
egne Love og Sædvaner og styredes af særskilte Embedsmcend: en Marsk i
Holsten, en Drost i Sønderjylland.
At dette Resultat, set med Datidens Ojue, var en Sejr for dansk Politik,
derom kan der ikke strides. Den danske Konges Herredomme og Magt var
udvidet med rige Lande og den altid truende Krigsfare fra Sydgræusen var
nu standset. Men en ny Fare, som Samtiden ikke vilde eller maaske ikke kunde
se, var der her lagt Spiren til. Soiiderjyllands og Holstens af den danske
138 —-
«»»» »-;-·
QY :«:.«
nnljsgssz .
, « .: —s· F-
ilil
. « nuniil
, sjjcftfmmsmumm
i -—-
"’ R s-
5 k;
M k-, , Q-
s
Krone anerkendte Forening maatte i Længden losrive Slesvig fra Moder-
landet og give det fælles Interesser og fælles Historie med Holsten·
Uhyre Pengeforpligtelser til Brodrene til Schauenburgerue, til Stor-
mændene i Holsten maatte Kong Christian paatage sig, og hermed begynder
trods Rigets Omfang og tilsyneladende Storhed dets Nedgang. Thi hvor-
ledes skaffe disse Summer tilveje uden Laan, Pantsættelser og uophorlige Skatte-
paalægi’ Og da Sverig maatte ndrede sin Part heraf, og det til For-utaal,
som ikke vedkom det og om hvis Betydning Folket knap havde nogen Anelse,
brød Misfornojelsen med Unionen atter ud. Selv gamle Unionsvenner til-
raadede Forsigtighed og Hensyntagen til Folkets Klager. Men Kong Chri-
stian gik stadig fremad paa denne farlige Vej, og da han ubesindigti Aaret
1403 lod sig forlede til at fore Upsalas IErkebiskop fangen til Danmark,
hændte nu ham det samme, som l457 var overgaaet Kong Karl. En
svensk Biftop, Ketil Karlsson Vasa af Tinkoping, nedlagde sin gejstlige
Dragt paa Hojaltret og greb til Vaaben for at befri IErkebispen Atter
rasede Krigen i Uorden, afvekslende med Sejr og Nederlag for de Danske-
Men midt under Kampen lod den svenske Almne hore fra sig. Hidkaldt as
den vendte Karl Knutsson tilbage til Sverig og snart adlod hele Riget sin
gamle Konge. Da udsonede Kong Christian sig med IErkebiskop Ions,
og paa ny vendte Bladet sig. Den mægtige Prælat samlede atter sine og
Unionens Venner, og Heldet fulgte ham. Fra Raadhuset i Stockholm maatte
Kong Karl ydmyg bede om Tilgivelse og nedlægge Regeringen Et Par
Smaalen i Finland var alt hvad man undte den forhen saa rige og mæg-
tige Uiand (s«s((iks·i. Uien Kong Christian hostede intet Udbytte af denne
Kamp. Magten i Sverig tilfaldt TErkebispen og snart indtraadte en pludse-
lig Vending i Forholdene, der atter bragte Kong Karl til Roret
De talrige TEgteskabsforbindelser mellem dansk og svensk Adel have
ofte spillet en vigtig Rolle i· Unionskanipene. Hensynet til Gods og Arv
var en Hovedfaktor for Adelsmceudenes Partitagen. Der var Slægter, som
derigennem var noje knyttet til begge Lande, og af disse ragede de 9 Axels-
sonner, af den mægtige Slægt Tott, særlig frem, saavel ved deres Rigdom
og store Len, som ved Evner og energisk Sanunenhold« Det blev denne
Slægt, der nu kom til at sætte Afgorelsens Stempel paa Uuionskampene.
tLedede af de to Brodre Iver og Erik, som begge besad store Een iSverig,
knyttede de IEgteskabsforbindelser med Karl Knutsson og den mægtige Slægt
Sture, og da Kong Christian i den Anledning inddrog deres betydelige Een
i Danmark, rejste de paa uy Oprorsfanen i Sverig. Erik Axelsson blev
udraabt til Rigsforstander, Iens Bengtsson for-drevet og Karl Knutsson til-
bagekaldt fra Finland og for tredje Gang Konge (sLs-()(y). I Virkeligheden
var det imidlertid Axelssonnerne og de med dem forenede Stormcend, der
havde Magten, og alle Forsog fra Kong Christians Side. paa atter at fra-
tage dem denne strandede.
Da døde Kong Karl N70, og Aaret efter valgte Stornnendene hans
Søstersou, den ædle, tapre og statskloge Sten Stnre, til Rigsforstander· For-
gceves havde Kong Christian søgt at bevæge Svenskerne til at anerkende
ham som deres rette Herre; kun Vaabnene kunde nu afgore Spørgsmaalet
—139—
-s"
""l
lisll
· Meteret-J-
T—·——iiisL——kYMk8ru
l
h-
mest-S
· H–4s-7
, -« SWEHF Tal-; «
wadxkzk
Med en vel udrustet Hær landede Kong Christian ved Stockholm, og uden
for denne Stad, paa Brunkebjerget, stod den afgorende Kamp den 10. Sep-
tember. Haard og afvekslende var Striden. Forgcrves søgte Svenskerne at
foxsdxsive den danske Hcer fra den stærke Stilling, den havde indtaget paa
Bjerget. Gang paa Gang kastedes de tilbage. Da forlod endelig de Danske
deres Stilling for at bringe Kampen til Afflutningz men nu vendte Lykken
sig; angrebne fra alle Sider maatte de trække sig tilbage, og da en frisk
Bondehcer samtidig brod frem, blev Nederlaget overvældende Tusinder af
Danske faldt, Kong Christian blev haardt saaret og undslap med Nød og
næppe. Fra nu af opgav han enhver Tanke om med Vaabenmagt at er-
hverve Sverig. Unionens Dodsdom var fældet paa Brunkebjerg
Unionssporgsmaalet er den rode Traad, som suor sig gennem Christian
den Forstes Regering· Som et Termometer viser det hans Stjernes Op-
og Nedgaaeir Uien ogsaa Forholdet til Fyrstendommerne indvirkede i hoj
Grad paa hans politiske Stilling, sæt-lig paa Grund af de uheldige pekuniasre
Forhold, hvori det bragte ham. Hertil kom ubehagelige Forviklinger med
hans stridbare Broder Gerhard» hvem han havde sat til Statholder i Fyrsten-
dommerne, men som benyttede sin Magt til at kue Adelen og derved fremkaldte
saa stor Ophidselse, at Adelen forbandt sig med Hansestrrderne og Ditmar-
skerne og tvang Kongen til at afsastte Broderen. Denne vedblev ogsaa her-
efter at volde sin Broder utallige Kvaler, og med Vaabeumagt maatte
denne gentagne Gange skride ind imod ham.
Trods Pengeforlegenhed, der bragte Christian i fuldstændigt Afhængig-
hedsforhold af Hanseaterne og endog forte ham saa vidt, at han maatte
pautsætte Rigets Krone og Insignier til Raadet iCybek, førte han sig stedse
som den mægtige Konge over tre Riger, der gerne vilde lade sig hylde og
beundre. Hans Tog til Rom Nik-is, paa hvilket han ledsagedes af talrige
Riddere og Svende, kostede 25000 Gylden, som han til Dels maatte laane;
men Besoget i den hellige Stad, hvor han blev modtaget med store Hæders-
bevisninger og foran Peter-skikket! modtog den indviede gyldne Rose af Pavens
Haand, ligesom Valdemar Atterdag et Aarhundrede for, bragte ikke store
Fordele i politisk Henseende-’ Derimod opnaaede han enkelte kirkelige Begun-
stigelser og. fik Tilladelse til at oprette et Universitet i Kobenhavu, som ind-
stiftedes 1479 Samme Aar mæglede han i Koln mellem Kejseren og Karl
den Dristige, men ogsaa dette Tog bragte større Udgifter end Fordele, og
med Sorg maatte Nordmcendene se, at han gav Orknoerne og Shetland i
Pant for den Medgift, han skulde udrede i Anledning af sin Datter Uhr-
gretes Giftermaal med Kong Jakob den Tredje af Skotland«
En trofast Stotte havde Kong Christian haft i sin Hustru Dorothea, der
besad stor Viljekraft og ikke ringe diplomatiske Evner. Men hvor mange
ydre og indre fortræffelige Egenskaber — Mod, Ridderlighed og ædel Tænke-
maade — Kong Christian end kan siges at have haft, manglede han dog
den Overlegenhed og den vise Uiaadeholds- og Begrænsningsevne, der ene
vilde have været i Stand til at sikre hans Dynasti en glimrende Fremtid.
Han døde Zi. Rkaj s48s og begravedes idet af ham byggede Kapel i Ros-
- kilde Domkirke.
– isio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
