Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Fjerde. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’«ls t«i"’-(
· x
7·—«3333«·2Zsr«o«szsyssskwrsy · ’ —s · » . « ·— - - «« ————’—— " .« Mere sksxwxwrstykwrkszepsrkas
JA
—s
Frederik den Andens astdskcs son, Christian dca Fjerde, blev fodt
den l2» April 1572 Han var saaledes kun ll Ilar gammel, da Faderen
døde, og Rigsraadet indsatte derfor straks en Formyiiderstyrelse, der under
Navn af »forordnede Regeringsraader« skulde forestaa Riget under Kongens
Mindreaarighed Der beskikkedes hertil 4 Uicend1 Kansleren Niels Kaas,
den egentlige Leder under Forinynderregeringen, Ildmiralen Peder Munk,
Rentemesteren Kristoffer Walkendorf og Rigsraaden Jorgen Rosen-
krands. Regeringsraadet undergik dog dels ved Dodsfald, dels ved Raa-
ders Udtreedelse en Del Forandringer i de S Ilar, Formynderregeriiigen
varede. Enkedronningen deltog ikke iRegeringen, men boede paa Uykobing
Slot paa Falster, opdragende sine yngre Børn og samlende en stor Formue,
der gjorde hende til en af Guropas rigeste Fyrstinder
Den unge Konges Opdragelse lededes efter Faderens Dod af Regerings-
raadet· Hans Hofmester var først den dygtige ponimerske Ildelsmand Henrik
Ramel, senere Hak Ulfstand, hans Lærer ljofprasstem tidligere Rektor paa
Her-lufsholm, Hans Mikkelsen. Undervisningen lededes med Oth; foruden
Latin lærte han Fransk og Italiensk, ikrriig dyrkede-; Iliatetgiatik, Tegning
og Musik. Man kan sige, at Kong Christians Opdragelse tidlig udviklede
hans Evner til selvstændig Tænkning og hurtig Opfattelse og i det hele
blev bestemmende for hans senere Udvikling Hans Sans for al praktisk og
nyttig Virksomhed, ligesom hans Blik for Kunsten i dens forskellige Retnin-
ger blev her grundlagt.
l59tk døde Niels Kaas, men først to Ilar efter overtog Christian selv
Regeringen. Efter at Haandfasstningen var underskrevet, foregik hans Kro-
Embedsmcend, over hvem Nordmcrndene havde ført Klage, iniodekom disses i
Forlangende om Udarbejdelsen af en ny uorsk Lovbog, som blev offentliggjort i
16()4, og lod ligeledes forsatte en ny Kirkeordinans. s
Med særlig Iver hengav Kongen sig i denne sin Ungdomsperiode til ’ i
sin Lyst til at opfore ny og pragtfulde Bygningev Denne Byggelyst hørte i
Tiden til. Illlerede hans Fader havde været stærkt grebet af den —— Kron- i,
borg Slot blev hans Søns Forbillede i Bygningsknnsten — og den danske i i
Ildel havde fulgt i Kongens Fodspor med en vidunderlig Kappelyst I Tiden
fra 1575 til c. 1600 opførtes Storsteparteu af de Rencessanceborge, som
endnu pryde vort Land, hvor ilde medtagne de end ere blevne ved senere
Restaurationer. Uken Christian den Fjerde gik endnu videre. Han var selv
Bygmester, og om end den Stil, der er gennemgaaende for alle hans Byg- i i
ninger, er hentet fra Nederlandene, saa har han dog i Udnyttelsen af den i
vist en saadan Evne til selvstændig Behandling, at man har Ret til at kalde .
Stilen efter ham. Frederiksberg Slot er det første og tillige det største Ud-
slag af hans Talent. Allerede sths begyndte han (,1)nibygningen af sin
Faders Borg« ea inden Kalmarkrigen brod nd, stod Hevedbygningens tre
Floje under Tag; efter Krigen fnldendtes dens indre Udsniykning Ogsaa
Rosenborg Slot paabegyndtes inden Krigen, men forst lost stod Slottet
færdigt.
ny og ticssvarende Bygninger til de mange Krav, Tiden nu stillede til For-
svaret og Udrustningen. Tojhnset og Proviantgcmrden med mellemliggende
Havn opfortes, og Kongens Bryghus, der skulde forsyne Flaaden med Ol,
l
l
I Hovedstaden mærkedes ogsaa den unge Konges Energi for at skabe
l
ning den 29. Ilugust 1596 i vor Frue Kirke med stor Pomp og Pragt-
Mange tyske Fyrster med deres Folge overværede Festen, 4 Rigsraader
bar Regalierne og Diderik Fiurens skonne Krone smykkede den unge Fyrstes
Hoved. Det følgende Aar fejredes hans Bryllup med Ilnna Katrine af
Brandenborg paa Haderslevhus, Fred og Ro herskede overalt ihans Lande,
Regeringsraadet havde efterladt Riget i en blomstrende Forfatning og under
de bedste Løfter for Fremtiden begyndte Kong Christians Regering
Den unge Konge viste sig straks i Besiddelse af en stærk Virksomheds-
trang. Efter gammel Skik rejste han rundt i Riget og undersøgte alt med
egne Ojne Aften sæt-lig var dog Norge Genstand for hans Interesse. Efter
at han allerede to Gange havde besogt dette af hans For-gængere saa til-
sidesatte Land, foretog han 1599 sin store Sorejfe langs Uorges Kyst forbi
Nordkap og indtil Bugten ved Kola. En Hovedhensigt med denne Rejse
var den at se med egne Ojne de nordligste Landskaber mellem Norge, Sve-
rig og Rusland, hvor der altid havde hersket Usikkerhed med Hensyn til
ernseforholdene Illle tre Riger gjorde Fordring paa at kræve Skat af
byggede-s. Men ogsaa Kirkerne, Raadhuset, Universitetet forsynedes med ny
Cilbygninger og Spir, ligesom Tugt- og Bornehuset oprettedes og Spring-
vandet paa Gammeltorv flyttedes til sin nuværende Plads.
Under denne travle Virksomhed, i hvilken Kongen overalt tog personlig
Del, forsomtes heller ikke Landets Værn1 Hovedstaden befæstes, Kristianopel
(»Styrkalmar«) i Bleking opfores som Værn imod Ilngreb fra Kalmar, nyt
Skyts indføres, og alle Fæstningerne paa Greensen mod Sverig omgives med
ny tidssvarende Volde. Selve Herren lykkedes det ikke Kongen at bringe paa
Fode, thi her mødte han Uiodstand hos Ildelen, der frygtede for at oge
Kongens Magt ved at skaffe ham en staaende Hær. Dog lykkedes det ham
at gennemfore en bedre Ordning af Ildelens Rostjeneste, ligesom Borger-
væbningen i Kobstæderne stilledes under et skarpt Tilsyn
Endnu et Omraade var Genstand for den virkelystne Konges Omsorg.
Handelen skulde udvikles, en Borgerstand skabes, der kunde støtte ham imod
Ildelen. Rigsraadet havde 1604 hindret ham i at samle Kobstcrdernes Fuld-
l
mægtige til fælles Overvejelse om, hvad der kunde tjene til Byerues Op- i
den 0111stl««’jfellde FjeldbefOlkUlUg Og UY Skkidighchk Vare l den Anledning komst. Selv tog han derfor fat. Handelsomraadet skulde udvikles, derfor
opstaaede med Sverig, som ved en Fred med Rusland havde erhvervet sig · ; « «» · f- «ii«llssiss sendte han Gang efter Gang Flaader ud for at opdage Grønland, derfor i
nogle Rettigheder her, som den danske Krone ikke kunde anerkende. Den i" iilisliis "«,."( , « Hsis overdrog han Handelen paa Jsland udelukkende til HandelsselskaberiKoben-
store Rejse, paa hvilken Kongen selv som Kaptajn forte Skibeue, er beskrevet i « « i havn, Uialmo og Helsingorz derfor indførte han Forbedringer i Mønt-,
af en af Deltagerne i Rejsen, Ildelsmanden Sivert Grubbe· —-— Ogsaa i Maal- og Vatgtforhold Uked stor Iver søgte han at fremme Bjergværk-
den indre Styrelse af Norge greb han ind med kraftig Haand, afsatte uduelige driften i Norge og selv ndrustede han Skibe til Handelsfart paa fremmede Lande.
lTl »
- lTI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
