Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Fjerde. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikk-
Isse-sp-
Crods de store Udgifter, som alle disse indre Foretagender medforte, var
Kongens Finanser i en glimrende Forfatning. Han kunde hvert Tlar udbyde
Penge til Caans paa Kieler Omstag, og en stor Del af Rigets Ildel stod i
Gaeldsforhold til ham. -
I ydre politisk Henseende indtog Danmark dengang en heldig Stilling.
Med den protestantiske Stor-magt, England, stod Kongen i det venskabeligste
Forhold. Kong Jakob, Marie Stuarts Son, var gift med Christians Soster
Ilnna, og gentagne Besøg, som begge Konger gjorde hinanden, vidnede om
det fortrolige og hjertelige Forhold, der herskede mellem dem. Ogsaa til
talrige tyske Fyrster var Kong Christian nær knyttet ved Blodets Baand og
ved sin Stilling som Hertug af Holsten og Medlem af det tyske Rige. Kun
fra Sverig truede en Fare, som dog vilde have kunnet undgaas, hvis ikke
det bitre gensidige Nationalhad, som foltes fra den hojeste til den laveste, havde
pustet enhver lille Strid op til den blodigste Uret
Forholdene i Sverig vare ret indviklede« Gustav Vasas Slægt havde
oprevet sig selv i indre Kampe. Kong Erik var stodt fra Tronen af sine
Brodre, Johan og Karl. Iohans Son Sigismund« hvis Moder var en
polsk Prinsesse, var blevet Konge i Polen og havde antaget den katolske Tro.
Da Faderen dode, forenede han Sverigs og Polens Krone, men hans Forsog
paa at indfore Katolicismen i Sverig kostede ham Tronen. Tedet af Far-
broderen Hertug Karl reiste det svenske Folk sig, og med uhyre Kraft og Energi
tilintetgjorde Karl enhver katolsk Spire og paasatte sig endelig Kronen 1604.
Fra da af var der Strid paa Liv og Død mellem Vasacetteus to Grene.
J Lifland udkæmpedes den blodige Kamp, og her uddannedes det svenske
Folk under aarelange Kampe til den Overlegenhed i Krigskunst, som skulde
gøre det til Europas forste Krigsmagt.
Uarsagerne til den blodige Kalmarkrig (16U- Mis) vare dels per-
sonlige, dels politiske· Kong Karl hadede som sin beromte Fader de Danske
og var tillige forbitret over, at svenske Landflygtige fandt Tilhold i Danmark.
Han krævede vedblivende Skat af Indbyggerne i de omstridte Egne i Fin-
marken og antog Titlen af Konge over Lapperne i Uordlandz under Krigen
med Polen fandt han det formaalstjenligt at forbyde al Handel paa Lif-
land og Kurland, og en Vinteruat 1610 lod han Forbudet hemmelig opslaa
paa selve Helsingors Toldbod. 21nlæget af Goteborg truede med at lede
Handelen paa Sverig bort fra Sundet og gav tillige Anledning til, at Hol-
lcenderue, med hvem Kong Karl stod i nær politisk Forbindelse, lod Skibe
under svensk Flag, som de forskaffede sig i Göteborg, sejle gennem Oresundet
og derved unddrog sig for Toldafgiften, som Svenskerne fra gammel Tid
vare fritagne for at udrede. Mode paa Mode afholdtes for at udjcevne Stri-
dighederne, men forgæves; skarpere og skarpere bleve de gensidige Klager
og Skrivelser, man rustede sig fra begge Sider, og skont Flertallet as begge
Laudes Rigsraader vare imod Krigen, stod den ikke til at hindre. Kong
Christian tvang det danske Rigsraad til at give efter ved at erklære, at han
i alle Tilfælde selv som Hertug af Slesvig og Holsten vilde begynde Krigen;
i April les sendtes den danske Krigserkleering til Sverig, og den l. Uiaj
overskred den danske Hær Brøinseaaen, den ældgamle Greense mellem Rigerne.
175 —
Christian den Fjerde havde tænkt at begynde Krigen med to Hære paa
tilsammen c. 25,0()0 Uiand, af hvilke den ene under Kongens egen Ilnforsel
skulde angribe Kalmar, medens 71«larsken Sten Maltesen Sehested skulde gaa
imod Elfsborg Naar disse to Fæstninger vare indtagne, skulde begge Herre
modes i Jonkoping og herfra foretage Hovedangrebet paa Sverig. 2Erger-
rige Planer om hele Sverigs Erobring og Unionens Fornyelse gcerede i den
unge Konges Hoved. Uien det gik ikke saa let med Udforelsen. Danmark
selv kunde kun stille en ringe Del af de store Troppemasser, og med Udrnst-
niugen og Hvervningen af de fremmede Tejetropper gik det saa langsomt,
at Kongen ved Krigens Udbrud kun havde c. 6000 Mand samlede ved
Grasusen Med denne lille Hær rykkede han den l. Maj frem mod Kalmar.
Skout Sverig længe havde forberedt sig paa den uundgaaelige Krig,
var dog her heller intet i Orden. Den gamle Konge samlede sin Hovedhær
ved Orebro, men paa Grænseu var kun mindre Afdelinger-, væsentlig bestaa-
ende af Bouder, samlede. Fcestiiiiigerne vare derimod satte i Forsvarsstand,
og da Kong Christian viste sig foran Kalmar, blev han modtaget med Skud
fra Byen og Slottets Niure og Volde Ln regelnieessig Belejring var nods
vendig, og den danske Hær lejrede sig derfor om Byens Volde. Fra den
3. til den 2?. Maj laa Kong Christian foran Staden, inden han turde vove
at foretage en Storm paa den sonderskudte Vold. Tre Gange stormede de
Danske, førend det lykkedes dem at faa Fodfæste. Palle Rosenkrands var
den forste, der plantede sin Fane paa Valden, og Besietningen flygtede der-
paa ind paa Slottet, medens den gamle Stad plyndredes.
Paa Slottet fortes Kommandoen af den tapre Per Hammarskold; længe
vilde han ikke have kunnet holde sig imod den store Overmagt. Da kom
endelig Hjælpen. Den ll. Juni rykkede Kong Karl med 2(’-000 Uiand til
Undscrtning, og hans Flaade forjog de danske Skibe, der havde lagt sig i
Kalmar Sund og spærret Tilforsel til Slottet. En ejeudommelig Situation
indtraadte un. Den danske Hær i Kalmar By forvandledes fra Belejrere
til Belejrede» Udenfor Byen laa den store svenske Hær, og fra Slottet truedes
Danskerne med Angreb, saa at de vare udsatte for at komme idobbelt Ild.
Kong Christian forlod for en Tid Krigssknepladsen for at skaffe Undseetning
frem. Imidlertid erobrede den unge Gustav Ildolf Kristianopel ved Krigslist,
og neeppe var Kongen vendt tilbage med Forstærkningen, for Kong Karl
forsogte at fange den danske Hær. Den l?. Juli foretoges et dobbelt Un-
greb fra Slottet og den udenfor Byen lejrede Hær. Fra den tidlige Morgen-
stund varede Kampen, og mere end en Gang saa det ud til, at Islngrebet
skulde lykkes. Fjenderue vare trængte dybt ind i Staden, men Kong Christians
dygtige Ledelse forvandlede Nederlaget til en glimrende Sejr, og da den
danske Marsk den følgende Dag naaede op til Kalmar med Undscetuing,
havde Lykken vendt sig. Kong Karl trak sig tilbage til Ryssby, 2 Mil fra
Kalmar, efter at have indsat Krister Some til Kommandant paa Kalmar i
Stedet for Hammarskold Da han havde erfaret, at den ny Kommandant
forrædersk havde overgivet Slottet til de Danske den Z. Ilugust, og at disse
kort efter havde indtaget Gland, forlod han sin befeestede Cejr og trak sin
Hær tilbage til Jönköping. Det var i Harme over de Danskes Held, at
— 174 »-
.. -»-.»-»— .«.,– » -
han sendte Kong Christian det bekendte grove Udfordringsbrev, som denne
besvarede i en ungdommelig, kaad og overlegen Tone. Den 50. Oktober
dode derpaa Karl den Niende, og hans unge 17aarige Søn Gustav Ildolf
besteg Tronen.
Med Kalmars og Olands Erobring standsede forelobig Krigen Mii.
Men næppe havde Vinteren lagt sit Snedeekke over Landet, før den begyndte
igen med de afskyelige Hær-gningstog, som var et Hovedpuiikt i Datidens
Krigsforelse. Efter at de Danske havde hærget Smaaland og opbraendt
Vexio og Krouoberg Slot, trængte Gustav Ildolf i Februar Maaned 1612
indi Skaane. Uden Modstand brændte og ødelagde han Gonge Herrederne,
og han var allerede paa Tilbagevejen nærved Grænsen, da han en mork
Vinternat blev overfaldet ved Vidso af Skaaningerne under Unforsel af Unders
Bille og Breide Rantzan og led et stort Nederlag. Med Nød og ueeppe
nndslap han over den tilfrosne So, hvor hans Hest faldt igennem Isen og
han selv kun reddedes fra Fangenskabet ved trofast Hjælp af en nplandsk
Rytter· Omtrent samtidig var en anden svensk Afdeling trængt ind i Halland
og havde opbi·ændt Varberg Kong Christian vilde selv ile til Undseetning
og forsoge et Overfald paa Svenskerne. Uien det mislykkedes, og paa Flug-
teu over Kolleryd Hede i Skeellinge Sogn var det, at den unge Sten Rosen-
sparre, den sidste Mand af sin Slægt, faldt ligesom Rigsraaden Kristian
Barnekov, om hvem et senere Sagn beretter, at han hjalp Kong Christian,
da dennes Hest blev stikkeude i et Morads, ved at give ham sin Hest og
selv derefter faldt for Fjendernes Sværd·
J Foraaret Usz begyndte den regelnicrssige Krig igen, denne Gang
med et Angreb paa Fæstningen Elfsborg, som faldt efter en kort Belejring
Nu var Ojeblikket kommet for de Danske til at udfore det store Hovedangreb.
Baade fra Kalmar og Elfsborg rettedes gentagne Gange kraftige Angreb paa
Sverig. De danske Herre trængte frem til Ioiikoping og til Vestervik, men
Hnnger og Sygdom tvang dem til atter at vende tilbage.
Da besluttede Kong Christian at angribe Sverig fra Søen. J 2lugust
Maaned sejlede han med 36 Skibe op til Stockholms Skærgaard. Stor blev
Bestyrtelsen i Sverig, men den danske Flaade medforte ingen tLandgangshcer,
og efter nogle Dages Ophold i Skeergaarden styrede Flaaden hjem. For-
søget havde dog vist Sverig, at ogsaa dets Hovedstad kunde trues af et al-
vorligt Angreb, og det bidrog til, at der kom Fart i de Fredsunderhand-
linger, som engelske Fredsmeeglere længe havde forsogt. Ogsaa Kong Chri-
stian var nu stemt for Fred, og ved Knærod i Halland afsluttedes denne paa
de Vilkaar, at Gustav Ildolf opgav sin Titel af Konge over Lapperne, at
Handelen paa Lifland og Kurland frigaves, at Goteborgs Privilegier ikke
maatte blive til Skade for Oresundstolden og at Sverig ndbetalte en Krigs-
erstatning af l Million Rigsdaler imod at faa de erobrede Fæstninger tilbage;
dog skulde Elfsborg forst tilbagegives, naar Summen var fuldt udbetalt.
Krigen var endt. Men den havde kostet Stromme af Blod, den havde
uddybet Hadet mellem de nordiske Folk og skabt Danmark en uforsonlig Fjende
i den Stat, som fra nu af under Ledelse af en genial Kriger og en Stats-
mand af forste Rang skulde blive en af Europas Stormagter·
— i75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
