Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Tredje. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks Rige havde ingen Tronfolger, da Kong Christian døde.
Rigsraadet overtog derfor selv ved de fire øverste Rigsembedsmeend Nege-
ringen og indkaldte Stænderne til en Valgrigsdag i Ilpril Maaned.
Sjælen i denne to Maaneders Regering var det saakaldte ,,Svigerson-
nernes« Parti. Kong Christians og Kirstens Munks Dotre vare blevne
gifte med unge danske 2ldelsmændt Korsits Ulfeldt, Hamiibal Sehested,
Ebbe Ulfeldt, Kristian Pentz og Hans Cindenov 2er havde høstet per-
sonlige Fordele af deres Giftermaal, men ingen mere end Korsits Ulfeldt
og Hamiibal Sehested. Ulfeldt havde siden i6455 været Rigshofmester og
tillige administreret Monten og Sundtolden· Trods talrige Rivninger mellem
ham og den gamle Konge havde han dog hævdet sin Stilling ved den Kcer-
lighed, Kong Christian nærede til sin yndlingsdatter Leonora Kristine. Store
Rigdomme i Gods og Penge havde han samlet, og da han senere maatte
gaa i Landflygtighed og opgive sit Jordegods iDanmark, havde han endnu
store Uiidler staaende i Holland og England, der satte ham i Stand til
at spille en selvstændig politisk Rolle. Han var en i ydre Henseende glim:
rende Fremtoning, men hans egenkceriigc og hovmedige Karaktcr bragte ham
til overalt at sætte sine egne personlige Interesser over Statens· Sehested,
der var gift med Kongens Datter Kristine, havde faaet Statholderskabet i
Norge, der blev en Rigdoniskilde for den suu og havesyge, men i hoj Grad
talentfulde Mand.
Dette begunstigede Parti indenfor Højadelen betragtedes med Misundelse
og Fjendskab af dets Staiidsfæller; men dets Sammenhold var endnu saa
stærkt, at det under Interregnet satte sine Planer og Ønsker igennem, der
særlig gik ud paa at hævde dets retslige Stilling som den afdode Konges
Børn og Urvinger· Farer truede det dog fra alle Sider, oa særlig viste
disse sig, da Rigsdagen traadte sammen og kaarede Hertug Frederik, Chri-
stian den Fjerdes iieestceldste Søn, til Danmarks Konge.
Frederik den Tredje var opdraget uden Forventning om at blive
Konge i Danmark. Siden lOZZ havde han været Biskop i Verden og siden
1654 TErkebiskop i Breinen· Under Krigen med Sverig l045—4s5 havde
han haft en Kommando, men var stødt alvorlig sammen med Uiarsken
Unders Bille, der var en af FOrerne for 21ristokratiet» Nogen Folkeyndest
nød han ikke, men hans rolige og besindige Optræden, ledet af dygtige
Raadgivere, blandt hvilke særlig Kristosfer Gabel gjorde sig gceldende, skaffede
ham hurtig Indflydelse. Hans unge, smukke og ærgerrige Hustru Sofie
Umalie fra Brunsvig sLyneburg førte ham frem ad den Vej, ad hvilken
han senere skulde forvandle Rigets Forfatning fra aristokratisk-republikansk
til monarkisk Enevælde.
Det var en bevæget Rigsdag, som i Maanederne April-Juli forhand-
lede om Fastsaettelsen af Haandfcestningen For første Gang i lange Tider
lod de uadelige deres Stemmer høre, ligesom den lavere Udel for en Tid
udsondrede sig fra Højadelen, Rigsraadets begrænsede Kres, og sluttede
sig til Borgerstanden. Uken det lykkedes denne Gang at afværge Stormen.
Haandfcestningen, ved hvis Affattelse særlig Ulfeldt spillede en afgørende Rolle,
181 ss-
skrdv mwmw « ,,-
- -·-
-««»-««,»,»««
«- - « ,
,
· · MB i, C «
. nuunchlnuUU
ut »
. » Om
· C
Psxl -
fastslog Kongedoimnets Afhængighed af Ildelen saa vel med Hensyn til Valget
til de høje Rigsembeder som med Hensyn til Regaler som Møntvæsenet, og
Rigsraadet stilledes som hojeste Ilutoritet over Kongen; i det hele bestemtes,
at naar Kongen ikke vilde føje sig efter Rigsraadet, havde dette selv Ret
til ,,at statuere og forordne det, som ret og billigt er«.
Saaledes besteg Frederik den Tredie Tronen som deni Ulagt mest ind-
skrænkede LNonark, Danmark endnu havde hast. Naar han ikke desto mindre
viklede sig ud af de Baand, hvormed Rigsraadet havde bundet ham, skyldtes
det dels den almindelig-europceiske politiske Strømning, som mere og mere
førte hen imod Enevceldem og i Forbindelse hermed en stedse større og rigere
Udvikling af de Interesser, som Borgerstanden repræsenterede. Foreløbig
benyttede imidlertid Kongen sig med Held af den Splid, sont herskede mellem
Svigersennepartiet og dets Standsfceller
Korsits Ulfeldt havde været Sjælen i den Udenrigspolitik, som var blevet
fulgt i Christian den Fjerdes sidste Aar. Jo mere Sverig grundfæstede sin
Magt ved Erobringen af Oftersolandene og Beswttelsen af de vigtigste Flod-
adgauge til Tyskland — Oder og Weser — desto nodvendigere blev det
for Danmark at sikre sig Venskabet med Datidens store Sømagt, de forenede
Uederlande Ligesaa forhadt Danmark tidligere havde været paa Grund
af det Tryk, Oresundstolden lagde paa Skibsfarten, ligesaa frygtet blev nu
Oftersøeus ny Herre, Sverig. Et Forbund mellem Danmark og Nederlandene
var derfor opnaaeligt, og Korfits Ulfeldt satte hele sin Kraft ind paa at faa
dette oprettet 1649 drog han selv til Holland, og det lykkedes ham at faa
afsluttet den saakaldte Redemtionstraktat, der sikrede Hollcendernes Han-
delsskibe og i visse Tilfælde ogsaa deres Krigsskibe fri og uhindret Sejlads
gennem Sundet imod Udredelse af en betydelig Pengesum en Gang for alle.
Da Ulfeldt vendte hjem med Traktaten, mødte han vel nogen Modstand,
men den blev dog underskrevet af Kongen og Rigsraadet. Derimod havde
hans Fraværelse givet Kongen Lejlighed til at gribe ind i hans Finans-
forvaltning, og Resultatet heraf var, at Ulfeldt ved sin Tilbagekomst fuld-
stændig trak sig tilbage fra sine tidligere Forretninger som Rigshofmester.
Hertil kom smaalige Forfølgelser imod ham og hans Hustru fra Hoffets,
særlig Dronningens Side, en bevidst Tilsidescettelse i alle Regeringsanliggen-
der og tillige Unklager og Processer mod hans Svogre, fremfor alle Hanni-
bal Sehested og Ebbe Ulfeldt. I alle disse Ilngreb fandt Kongen og Hoffet
en Støtte i Rigsraadet, og der behøvedes nu kun en Draabe til at faa
Bægeret til at flyde over. Denne kom, da en nederdrægtig og lav Be-
skyldning imod Ulfeldt og hans Hustru førte til Katastrofen.
Hovedmanden i denne Sag var en Oberstlojtenant Walter fra Holsten,
der stod i yndest ved Hoffet og særlig hos Dromiingen. Hvilke hemmelige
Motiver han har hast, vides ikke. Ved Hjælp af sin Elskerinde, Dina Vinhof-
vers, indbildte han Kongeparret, at Ulfeldt og Leonora Kristine vilde myrde
Kongen ved Gift. Kort efter fortalte Dina Korfits Ulfeldt, at nogle Per-
soner havde til Hensigt at dræbe ham ved Nattetid. Baade ved Hoffet og
i Ulfeldts Hus vakte disse Rygter en Skræk uden Tige. Det endte med,
at Ulfeldt gik til Kongen og bad ham om at tage ham i sin Beskyttelse
— is2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
