- Project Runeberg -  Danmarks Historie i Billeder /
221-222

(1898) [MARC] Author: William Mollerup With: Sophus Müller, Fr. Winkel Horn, Hans Olrik, Aage Friis, Christian Blache, Gustav Vilhelm Blom, Rasmus Christiansen, Karl Hansen-Reistrup, V. Irminger, Louis Moe, Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Ottende. (G. Blom og R. Christiansen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

WoVacm Oe

Danmark gik ud af Krigen med ødelagte Finanser og nedbrudte Sam-
fundsforhold. For at skaffe Penge havde Regeringen udstedt Seddelpenge, til
hvilke der ingen Valuta svarede; deres Værdi sank da ogsaa ned til en Ube-
tydelighed, og Staten maatte til Slutning erklære sig ude af Stand til at
fyldestgore sine Kreditorer. En ny Ordning indtraadte ved Oprettelsen af
en Rigsbank, grundet paa Landets urorlige Formue, idet alle Grundejere
maatte indskyde en i Forhold til deres Ejendomme storre eller mindre Sum,
for hvilken der blev taget Hirftelse i Ejendommen (den saakaldte Bankhæf-
telse). Rigsbanken fik senere en af Staten uafhængig Bestyrelse og omdobtes
med Navnet Nationalbank. Illle Seddelpengene bleve indloste til en Sjette-
del af deres Værdi, og saaledes kom man med store materielle Tab udover
Ulykken. Men nu indtraadte der samtidig en pludselig Nedgang i Korn-
priserne, da de store Krige ophorte, og hermed et Fald i iLandejendommenes
Værdi, som medførte en Katastrofe i Tandbruget Overalt maatte Staten
overtage Godser, hvis Gjere ikke kunde opfylde deres Forpligtelser, og først
henimod Riidten af Tyvcme begyndte der atter at indtrckde nok-male Forhoid

Under alle disse Ulykker havde Kong Frederik den Sjette vidst at be-
vare sit Folks Kærlighed. Man nærede 2Erefrygt og Hengivenhed for den
gamle Konge, som delte alle Ulykkerne med sit Folk, og selv med Sparsom-
melighed og Nojsomhed søgte at anvise densVej, ad hvilken Landet atter
kunde komme til Kræfter. Og da han trods den Fasthed, hvormed han
hævdede Enevældens Principer, imod Slutningen af sin Regering — som
det senere skal vises — imodekom Fordringer om Folkets Deltagelse i For-
handlinger om Statens Anliggender, vendte han tilbage til sin Ungdoms
smukke Minder, da han og Bernstorsf iForening arbejdede paa Folkets Frem-
gang og Lykke. Han dode paa Ilmalienborg Slot den Zdje December 1859·
Hans sLig førtes ad Candevejen til Roskilde, overalt sluttede Bonderne sig
til Toget, og paa Begravelsesdagen bar de Kisten til Domkirken, hvor den
gamle Konge fandt sit sidste Hvilested.

I Frederik den Sjettes sidste Aar, da det okonomiske Tryk, der havde
lammet Folkets Mod, begyndte at vige, var der frembrudt Bevægelser af
indgribende Betydning. Medens Freden fra 1814—l850 væsentlig udmær-
kede sig ved et aandeligt, æsthetisk præget Liv, hvori Mænd som Ohlen-
schläger, Baggesen og Grundtvig var de forste, saa vaagnede der l850 et
nyt politisk Røre. Den franske Julirevolntion vakte Frihedstanker over hele
Europaz herhjemme sattes de i Svingning af den holstenske Embedsmand,
Friseren Uwe Jens Lornsen, der paavirket af de tyske Friheds- og Enheds-
bestrcebelser i Efteraaret 1850 udgav et lille Flyveskrift, hvori han krævede,
at Slesvig og Holsten skulde forbindes ved en fri Forfatning men kun stilles
i Personalunion til Kongeriget. Dette var ikke blot en Formulering af det
farlige flesvig-holstenske Program men ogsaa et Varsel om, at konstitutionelle
Krav var naaet over Ejderen Frederik den Sjette skræmmedes, og medens
han vel lod Lornsen fængsle og straffe, ansaa han det for klogest at imøde-
komme Tidens Krav og lovede ved Forordningen af 28· Maj 1831 raad-
givende Provinsialstænder for Øerne, Nørrejylland, Sønderjylland og Holsten.

221 —-

Dem-.-

1835 traadte de første Gang sammen og modtes siden i Roskilde, Viborg,
Slesvig og Rendsborg, og skondt Stændernes Rettigheder vare meget ind-
skrænkede, blev de dog snart Midtpunkt for en før aldeles ukendt Drøftelse
af Statens Anliggender En liberal Bevægelse skod frem i Løbet af Tredi-
verne. «Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug« bidrog til at vække San-
sen for offentlige Sager, og Bladene »Fædrelandet« og »Københavnsposten«
bearbejdede den offentlige Mening i frisindet Retning trods alle Hindringer,
som Regeringen ved Hjælp af de strænge Presselove kunde lægge i Vejen
for Ordets frie Brug. Mænd som Universitetsprofessorerne J. F. Schouw,
H. N. Clausen og den ganske unge ogThojtbegavede Jurist Orla Cehmann
blev Ledere af den liberale Bevægelse, medens denne lidt efter lidt drev
ret fremskridtsvenlige Tilhængere af Enevælden som Juristen Anders Sandoe
Orsted, der var ræd for en for hastig Udvikling, over mod Reaktion.

Men samtidig havde Lornsens Skrift aabnet Ojnene for den Fare, der
laa i Hertugdommernes Forhold. Hans Krav om en Forening af det danske
og det tyske Hermgdonnne var en Frugt af de danske Kongers ukloge—Politik,
der havde tilladt den Forbindelse mellem de to Cande, der havde givet Dansk-
heden i tysk Vold, og nu havde fordunklet den rette Opfattelse af de to Lands-
deles statsretlige Stilling, af Slesvigs som et dansk Land uadskilleligt fra
Kongeriget, af Holstens som et (siden 18(5) tysk Forbundsland statsretlig uden
Tilknytning til Slesvig men som det under Danmarks Konge. Vel havde
Frederik den Sjette for længst i nogen Maade indset den Uret, der var øvet
mod det danske Sprog, der næsten var trængt ud af det danske Sønderjylland,
og vel afviste han Cornsens Krav ved at give hvert Hertugdomme sin Stæn-
derforsamling, men samtidig undlod han at forene Slesvigs og Nørrejyllands
Stænder, ja udvidede tværtimod HertugdoinmernesJFællesstyrelse. Nu fængede
Cornsens Ideer i Hertugdommernes Befolkning, især da Bevægelser hos Hol-
stens adelige Godsejere og i Kiels Universitetskredse havde forberedt Jord-
bunden’, og snart mødte et slesvig-holstensk Parti op til Kampen for at løsrive
Slesvig fra Danmark. Men Tryk avler Modtryk. Nu vaagnede ogsaa
Nordslesvigs kraftige Bonder og Smaaborgere til Bevisthed om, af hvad
Rod de vare rundne, og hvad Sprog de talte. De følte, hvor dybt deres
nationale Retrvarfskrcenket i Tidens Løb og snart rejste de ogsaa deres Krav
med Talsmcend sonrKielerprofessorerne Kristian Paulsen og Flor, Bonden
Nis Corenzen, Kobstadsmoendene, Urmager Fischer og Kobmand P. Chr.
Koch, der snart fik sit Blad .,,TDa-nnevirke« til Værn mod Fjenden. Baggrun-
den for Slesvigholstenismen var den nationale Stromning i det store Tyskland,
men snart blev ogsaa det sonderjydske Spørgsmaals Betydning forstaaet i
Danmark. Det liberale Partisx,bedste Mænd grebes deraf; Orla Lehmann
lagde Trykkefrihedsforeningen paa Sinde at arbejde for dansk Oplysning i
Slesvig. Vejen banedes, saa det liberale Parti kunde blive til det national-
liberale.

Saaledes gærede det med nyvakte Modsætninger i Riget ved Frederik
den Sjettes Død. En vanskelig Kongegerning laa til hans Efterfølger Chri-
stian den Ottende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 13 00:04:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dahibill/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free