Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Ottende. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ro -« .
-
.- «—·c«
Z- ; —: ..
,- ,
. As-
Msd LQE 471 -.-«–x«- JJLLUM
Først- JZJHsezwepMJ
(
Han var en Mand over de halvhundrede, meden, fint dannet og velbe-
gavet, klar over sine Kongepligter og villig til i uophørligt Arbejde at røgte
dem. Men han var ikke overlegen fast og klarsynet nok til at kunne løse
de saare svære Opgaver, der stilledes ham. Store Forventninger mødte
ham imidlertid, thi man mindedes, at han havde været med til at give
Norge en fri Forfatning i 18147 og man vidste, at han, der var mere
bevidst dansk end nogen dansk Konge før ham, følte varmt for den under-
trykte Danskhed i Sønderjylland og under sin Forgængers Regering jævnlig
havde ydet den Støtte. Men bestemt afviste han alle Krav paa en Foran-
dring i Kongeloven, endnu støttede han sig mest til Kong Frederiks Mænd,
af hvilke A. S. Orsted siden blev en af hans Ministre, og vilde lade Udvik-
lingen gaa fremad med den største Langsomhed I den nationale Strid
ansaa han det for sin Opgave at mægle og forsone de stridende Parter, en
Tanke der i og for sig sund dog ikke lykkedes for ham, alle Partier vendte
sig efterhaanden fra ham og ikke lykkedes det ham at stille de stride Vande.
kravet om Indførelse af friere Forfatningsformer lød stadig stærkerei
Pressen og i Stændersalene og den offentlige Mening følte sig ikke tilfreds-
stillet ved betydelige Reformer, der skabte en bedre Finansstyrelse, en bedre
Hærordning og Fremskridt ved Love om Byernes og Candkonnmmernes Sty-
relse, der allerede var begyndt at udkomme i Frederik den Sjettes sidste Aar
men nu bragtes til Afsiutning. Misfornøjelsen kom jævnlig til Orde og det
hjalp lidet, at Regeringen, der ellers optraadte humant og roligt, nu og da
greb til Sagsanlæg mod liberale Ordførere· Nye Mænd traadte frem i Op-
positionens Rækkerz ved Siden af Orla Lehmann stod nu i Fyrrerne Magister
Monrad og »Fædrelandets« Redaktør, Studenten og Sangeren Carl Ploug.
Af ældre traadte den københavnske Borgerrepræsentations Formand, Grosserer
L. N. Hvidt frem ved H. N. Clausens og Schouws Side. Bevægelsen vandt
i Omfang og i Dybde; medens det nationalliberale Parti samlede den vel-
staaende Borgerstand og de akademisk dannede Kredse kom ogsaa Bonderne
med. 1846 stiftedes »Bondevennernes Selskath der ledet af den for frisin-
dede Ideer afskedigede Artillerikaptajn A. F. Tscherning, Overretsprokurator
Balthasar Christensen, Papirmølleren Iohan Christian Drewsen og Skomager-
mesteren I. A. Hansen kæmpede for, at Bondestanden kunde faa sin Del af
de politiske Rettigheder, der tilstræbtes« Uden for Partierne stod det skarpe
satiriske Hoved M. Goldschmidt, der i »Korsaren«, Danmarks første politiske
Vittighedsblad, brugte sin hvasse Pen mod alle, men netop derved skærpede
Folkets Aarvaagenhed og Kritik.
Stærkere end noget andet sattes dog i Fyrrerne Sindene i Bevægelse
af Kampen mellem dansk og tysk i Hertugdemmerne. Modsætningerne til-
spidsedes Aar for Aar, og medens Slesvigholstenernes Ønsker traadte tydeli-
gere og mere udfordrende frem, blev Danskheden ogsaa sin Side mere og
mere maalbevidst og kraftig. Især i Slesvigs Stænder stødte Partierne
sammen. I Trediverne havde Tyskerne dog endnu anerkendt noget berettiget
i de danske Krav om Indførelse af dansk Sprog i Retspleje og Styrelse,
hvor det var Kirkens og Skolens Sprog. Efter lange Forhandlinger og
223 —
i ,
) ,-,-s Alt-’- -
lys-Ak
O
-
kj- i
FcAvi ,
lang Betænkning under Frederik den Sjette bleve disse billige Fordringer nu
snart væsentlig fyldestgjorte af Christian den Ottende ved Sprogreskriptet af
1840 Med Glæde kunde nordslesvigske Bonder i Tingsalen i Gram lade
ophænge en Tavle med Tak til Kongen, fordi »I Lov og Rettens Sale han
løfte bundne Tale. Nu skal alene klinge vort Modersmaal paa Tinge«.
Men nu voksede Uviljen mod alt dansk, og det kom især til et voldsomt
Brud, da Haderslevkebmanden Peter Hjort Lorenzen, der fra at være liberal
Slesvigholstener var bleven dansk Fører, fordi han indsaa den danske Ratio-
nalitets Ret,i November 1842 i Slesvig Stændersal talte dansk. Tyskerne
vilde ikke taale dette, men han ,,vedblev at tale dansk«, og da Kongen, til
hvem Sagen henskødes, i sin Iver efter at mægle ikke gav ham ubetinget
Ret, erklærede Hjort Torenzen og hans Venner at de ikke vilde møde, før
Modersmaalets Ret fuldt ud var bleven anerkendt. Disse bevægede Op-
trin gav den danske Bevægelse et stærkt Stød fremad. I Nordslesvig
stiftedes i Iuni 1843 »den slesvigske Forening«, der skulde værge den danske
Nationalitet mod Tyskernes Angreb og Regeringens Lunkenhed, der kun gav
Fjenderne Vaaben; Flor stiftede Redding Højskole, hvor unge Bøndersønner
skulde hente Oplysningens Styrke. I Bladene »Dannevirke« og »Freja«
bekoempedes Slesvigholstenerners Agitation, og foran i Kampen især efter
Hjort Lorenzens tidlige Død gik den unge kærnekraftige Bonde Laurids Skau.
Mellem danske paa begge Sider af Kongeaaen stiftedes et Fostbroderskab,
der besegledes ved de store Skamlingsbankemøder i 1843 og følgende Aar,
hvor Skau og Torenzen førte Ordet sammen med Cehmann og Ploug, Grundt-
vig og Goldschmidt. Og medens Slesvigholstenerne iFyrrerne begyndte atbear-
bejde Stemningen i Tyskland og fastslaa, at Danmark med Vold vilde tilrøve sig
Slesvig, der sagdes at være tysk til Kongeaaen, vilde Danmark finde en Mod-
vcegt mod Nord Længe havde Følelsen af Uordens aandelige Enhed været
i Vækst, nu vaktes»«» Længselen efter og Troen paa en politisk Enhed; den
skandinaviske Bevægelses Tid var inde. Først sluttede Cunds og Kebenhavns
Studenter Venskab med hinanden, i Begeistring over den nordiske Enheds-
tanke gik det første nordiske Studentertog til Upsala og i Iuli 1845 mødtes
Studenter fra Notdens fire Universitetet i København. Ved Festen i Chri-
stiansborg Slots Ridehus bevægede Orla Lehmann Sindene ved stærke løf-
tende Ord,i sine Sange jublede Carl Ploug over, at ,,atter det skilte bojer
sig sammen«, og naar det forhaabningsfuldt lød »En Gang iTiden"vorder
det et«, skuede man et mægtigt Uorden, der kunde værge ogsaa Sønder-
jylland mod Fjenden fra Sydf
Saaledes løftedes Folket højt i stærke Stemninger. Tyve Aar før havde
det været knuget ned af Nederlag og trælsomt Slid fors dagligt Brod, nu
var der Opgang i alt, og store Idealer straalede for Ojet Alle haabede
paa en stor og lykkelig Fremtid med Frihed og Fremskridt.
Men langsomt voksede Faren, der truede Syd fra, sig større, og Krisen
nærmede sig, da Kampen ’ogsaa kom til at staa om Rigets Arvefelge, og
den Spire til Forrædderi, der laa i Slesvigholstenismen udvikledes ved de
Augustenborgske Fyrsters Krav.
—224·—
Hertug Christian af Augustenborg og hans Broder Prins Frederik af
Rør var nære Frænder af det danske Kongehus. De tilhørte en af de faa
overlevende Grene af den sønderborgske Familie, der i det 16. Aarhundrede
ved Delingerne havde faaet sin Part af Sønderjylland; deres Fader Hertug
Frederik Christian havde ægtet Frederik den Sjettes Søster Louise Augusta,"nu
sad deres Søster, Karoline Amalie paa Danmarks Trone som Christian den
Ottendes Dronning. Men allerede i Faderens Tid var der i Slægten opstaaet
den Tanke, at den havde Arvekrav paa Slesvig og Holsten; Troen her-
paa nedarvedes til Sønnerne, og skøndt i høi Grad forskellige fra det fles-
vigholstenske Parti, blev de dog nu lidt efter lidt dets Ledere paa Grund af
det fælles Krav om Hertugdommernes Enhed og Adskillelse fra Danmark.
Forgævesssøgte Christian den Ottende, der meget vel kendte sine Svogres Tan-
ker, at holde deres Planer nede ved Eftergivenhed; i 1842 gjorde han
saaledes Prinsen af Rør til kommanderende General og Statholder i begge
Hertugdemmerne Men dette Skridt, der vakte dyb Mistillid hos det natio-
nale Parti gjorde ingen Virkning; Frygten for de augnstenbokgske Arvekrav
vaagnede i Danmark, og Stænderne, der længe havde holdt et vaagent Oje
med Forholdene i Hertugdømmerne, bad Kongen om at lade Arvefolgen
undersøge og ved en offentlig Udtalelse fastslaa den danske Stats vedvarende
Udelelighed, som Slesvigholstenerne vilde antaste. Kongen gik trods de hol-
stenske Stænders Forbitrelse ind herpaa, og efter at en Kommission havde
undersogt Sagen, udstedtes det saakaldte aabne Brev af l84«6, der erklærede,
atISlesvig var uadskilleligt forbunden med den danske Krone.
Men dette var Indledningen til en Bevægelse voldsommere end før.
Vel udelukkede det aabne Brev ikke de Rettigheder Augustenborgerne mulig-
vis kunde have til Holsten, men dog ansaa de sig saavel truede paa dette
Punkt, som berøvede deres formentlige Ret til Slesvig. Forbittret protesterede
de, og Prinsen af Rør nedlagde sine Embeder. Ved den skete Afgørelse
ansaa de den fredelige Vej til deres Ønskers Maal spærret, og hemmelig
arbejdede de fra nu af paa at sætte deres Vilje igennem ved Tysklands
Hjælp. Slesvigholstenerne sprængte den slesvigske og den holstenske Stæn-
derforsamling, Forbundsdagen i Frankfurt protesterede og til Gæringen i
Hertugdemmerne svarede Ophidselsen mod Danmark i Tyskland.
Nu besluttede Kong Christian at træde bestemt op imod den slesvighol-
stenske Bevægelse, hvis farlige Karakter var aldeles aabenbar. Og sam-
tidig syslede han med Tanken om at ·imødekomme Oppositionen i Kongeriget,
der var tiltaget i Omfang som i Skarphed i Aarenes Løb Han havde
tænkt paa i Aaret 1848 at højtideligholde Oldenburgernes Llc00aarige
Kongejubilæum med Indførelsen af en fri Forfatning for hele Riget, og
Udkast dertil laa næsten færdig Men Planen skulde ikke naa frem til
Offentlighed i hans :Tid. Hans Bortgaccg var nær forestaaende, og hans
sidste Dage bekymredes af mangehaande Ængstelser for, hvorledes Forhol-
dene i Hertugdommerne vel kunde udvikle sig, og han tumlede med mange
Planer til at besværge Stormen. Da kastedes han paa Sygelejet: ,,Nu brister
det derovre«, skal han have sagt paa det sidste. Den 20. Ianuar l848
døde han paa Amalienborg Slot.
— 225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
