Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Niende (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s, s s: , ,- - — .- — ·.–Z.——«-s-os-—Y»-s— .·« «’ – , , — ·-« Des-«s»tk.kf»-gg«kk k- « — (-’- « — ,» — , , — »«· »»— —«- »
,·««-,,,,
.-
- O’
- .
- 9
II
xxxxx
UM
« mWi
mi-
,
0
» x
minlltlll
0
’
C
- stkmss
-ts1UlUU
»—–1-g
»-
O
« BDQ
TSO
, , -
« !-
,’,
Jin
rc:
- M
.-
tit-skilt
Zismaws—
Es-
-’R-c HKs s
Cronskiftet modtoges imidlertid ikke med Ro i Tyskland De tyske Stor-
magter havde vel i 1872 bundet sig til den ny Tronfolgeordning, men ikke
destomindre erklærede de nu, at de ikke længere var bundne ved denne, da »
Novemberforfatiiingeu stred mod Ilftalerne af sssl. Samtidig optraadte
Hertugen af Ilugnstenborgs ældste Son, Prins Frederik, som Prætendent, uagtet
Faderen i 1852 havde opgivet enhver 21rveret· Han lod sig af (J)prorspar-
tiet i Holsten udraabe til Hertug under Navn af «Frederik den Ottende«,
og det tyske Forbund afsendte Trapper til hans Understøttelse
Under disse kritiske Forhold ovede E11gland, Rusland og Frankrig i De-
cember Maaned et stærkt Tryk paa den danske Regering for at faa den til ·
at besværge Stormen ved at tage Novemberforfatniitgen tilbage. Hall vilde
imidlertid ikke gore dette, da han ikke troede, at de tyske Magters Angreb
alligevel lod sig afvende. Derfor traadte han tilbage, og den Zi. December
1863 dannedes et nyt Tilinisterinm under Monrads Cedelse Monrad tilbod »
at tage Noveinberforfatningen tilbage, men dette maatte ske paa lovlig Vis i
To af Martsmiitistrene Tlionrad og Cehmann indtraadte i Tliinisteriet,
og i 1863 fremkom et nyt Forfatningsforstag. I Marts dette Jlar
4 erklærede Hall at man vilde give en særlig Forfatning for Holsten og Tonen-
borg; da Stormagterne protesterede, og det tyske Flertal i den slesvigske
Stænderforsamling nedlagde sine Mandater og derved sprængte Forsamlingen,
; saa Slesvig ingen Reprassentation havde, gik Hall endnu et Skridt videre ved
at forelcegge Rigsraadet et Forslag til en Fællesforfatning for Kongeriget
l og Slesvig. Henimod Slutningen af Aaret var Behandlingen af dette
Forslag færdig, og troes den usikre europæifke Situation var Frederik den
Syvende ved at under-skrive det æ Rigsraadet vedtagne Forslag, da hans
pludselige Dod med et Slag forandrede alt.
Kong Frederiks Dod vakte ikke blot ?Engstelse, men ogsaa Candesorg
Hans Regering havde vel ikke været saaledes, at den havde friet ham for
stærk Kritik. Hans Personlighed-; store Mangler var ofte traadt grelt frem
og hans private Liv havde langtfra været heldig. Det var dog kommen ind i
. - .. . » . » « v« . . — -· .
roligere Former» da han asgtede sin Llfkermde» der under Tlavn at Grevinde vee qjgsdagxns Hjælp
Danner l»850 viedes til hans venstre Haand. Vel rejstes der stærk Tliodstand
mod denne Forbindelse og mod Grevinden-; Indblanding i politiske Forhold,
men alt i alt blev Kongen-; Popularitet i de brede Tag usvaskket, og af alle
anerkendtes det, at han, den sidste Konge af den oldenborgske Cinje, havde Evne
til at optræde kongeligt og, om der kom onde Tider, samle Folket om fig.
Derfor ramtes man dybt ved Budskabet om, at han efter faa Dages Syg-
dom var dod paa sit yndlingsslot Cyksborg den 15. November l8()3.
De tyske Stormagter nægtede at afvente dette, der jo vilde tage nogen
Tid. Illlerede i December var det tyske Forbunds Tropper rykkede ind i Holsten.
Den danske Regering besluttede imidlertid ikke derfor at lade Krigen udbryde;
Holsten var jo et tysk Forlmndsland, og forst naar tyske Trapper gik over
Ejderem vilde man gore Modstand. Derfor veg de danske Soldater tilbage
for Forbuiidstropperne — Sachsere og Hannomsraneie —— og saa fra Danm-
»4 .
s Hos-—
virkestillingen paa, at Ilugnstenborgereii under tyske Vaabens Beskyttelse holdt
sit Indtog i Kiel og overalt i Holsten anerkendtes som Hertng.
Imidlertid rykkede i Januar Maaned ogsaa de forenede Preussere og (
Ostrigere ind i Holsten. Dette var Bismarcks Værk; han forstod at drage j
Ostrig med sig og Skridt for Skridt tvinge det frem til den Krig mod Danmark, i
som det egentlig ikke selv onskede, og som da ogsaa udelukkende skulde tjene
Det var under saare vanskelige Forhold, at Christian den Uieude
Danmarks forste Konge af det lyksborgske Hus besteg Tronen De storeuro-
pæiske Forhold var os ikke længere saa gunstige som faa Ilartidligere Den
polske Opftand var af Preussen benyttet til at nærme sig Rusland og koer
denne Magts Interesse for Danmark. Ogsaa Napoleon den Tredje, hvis
. y- - s-«
-»-s–.-s-s-s,il-
,
Preussens Interesser. Forelobig trængte de to Stormagter aldeles det tyske
Indflydelse allerede havde kulmineret, onskede ikke at støde Berlinerhosfet, og
dettes Planer blev overvældende farlige fra det Ojeblik, da Bismarck, der
allerede i Efteraaret lsOZ var bleven preussisk Uiii1isterpræsident, bevidst lagde
an paa en Krig med Danmark, der kunde styrke Preussen overfor Ostrig og
den preussiske Regering i dens indre Forfatningskamp. Ufodsat skulde det vise
sig, at Karl den Femtende trods sine varme Onfker om at hjælpe Danmark
blev holdt tilbage af fine Ministre, der under ingen Omstændigheder vilde
bringe Sverige-Norge i Krig; et Forbund mellem de nordiske Riger, der længe
havde været paatænkt, blev ikke afsluttet.
Kong Christians forste Opgave blev at tage Stilling til den vedtagne,
men endnu ikke underskrevne Fællesforfatning. Det var klart, at dennes Jkraft-
træden vilde volde de største Vanskeligheder overfor Udlandetz Preusfens Pro-
test lod allerede truende, og i tre Dage tovede Kongen. Men Stemningeu
i Folket var stærkt bevæget, det fandtes ikke raadeligt for den nye Fyrste at
gaa imod den, og den 18. November underskreves Novemberforfatningen.
Ministeriet Hall blev ved Roret for at gennemfore den Politik, det havde
paabegyndt
Forbund, der stottede Ilugusteiiborgeren, til Side; det erklæredes, at man vilde
tage Slesvig i Pant for Noveinberforfatni1igens Tilbagetagelse og Opfyldelsen
af Ilftalerne fra 1851, men forovrigt forelobig anerkende sLondonerprotokollen
og det danske Llionarkis Integritet
Sidst i Iauuar Tliaaned krævede de to Stormagter af Danmark, at
Uotwmlusrforfatningen skulde fjernes inden to Dages Forlob Da denne
umulige Fordring afsloges, overskred den forenede Hær under General 1Vran-
gels Ilnforsel Ejderen den l. Februar l864 og besatte Landet op imod
Dannevirke. f i : ·T
Fra dansk Side var der uagtet den truende Stilling i de foregaaende
Ilar kun gjort lidt for a·t·’ stytrke Daimevirkestillingei1, hvori Fjendens Un-
greb nu skulde 1nodes. En Række Skanser var der dog bleven anlagt, men
Stillingen, der strakte sig fra Slien til Trenen var alt for lang i Forhold
til den danske Forsvarshærs Styrke. Hertil kom de store Vanskeligheder
overfor et Ilngreb ved Vintertid, at baade Slien og Otwrsvommelseriie mod
Vest, der om Sommeren var et Værn, frøs til og derved krævede særlig
Forsvar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
