Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Niende (R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l s «- - ..».. - —-(
: . · « -( « Sky-lets- «-
J « — Uk-; . sq «» l. . « LFUO Q:
» - ’ - ts - » ’· »· »»« d— - -lx
s-
!
Vi-
x
l
s-. Af-
!
»
·-
s
Den l. Februar var Ostrigerne gaaet frem over Rendsborg mod Dan-
nevirkestillingens Centrum, medens Preusserne var rykkede frem over Kiel
og Ekernforde mod Overgangstederne over Slien. Den 2, Februar provede
Preusserne under Prins Friedrich Karl at komme over ved Uiysunde men
blev efter seks Timers Kamp slaaede tilbage. Dagen efter angreb ogsaa
Oftrigerne uden Held i Centrum. Fredag den S, Februar var Overkomman-
doen imidlertid bleven klar over, at Stillingen ikke i Længden lod sig for:
svare, og paa Forslag af den konunanderende General de Uieza vedtog
Krigsraadet, at Dannevirke skulde forlades. Man frygtede for at sætte hele
Hcrren i Fare ved at forblive og ængstedes især for at blive omgaaet af
den preussiske Styrke Ost fra.
Straks Natten mellem den Z, og G. Februar tiltraadtes Tilbagetoget.
J Kulde og Ukorke drog omtrent 35,()00 Tlland Iiord paa; det blev Tovejr
med Jsslag, og Ufarschen blev overmaade besværlig og langsom. Dagen
efter naaede Ostrigerne den danske Bagtrop ved Sankelmark og Over-so, men
Kobenhavnere og Vendelboer l. og ll. Regiment under Mar Iliiillers
Kommando standsede dem tilstrækkelig længe Den ?. Februar drog Hæren
fra Flensborg dels mod Dybbol og Tlls, dels længere imod Uord.
Budskabet om Tilbagetoget fra Dannevirke bragte Forfærdelse overalti
Folket. Man havde stolet trygt paa den gamle Stillings Uindtagelighed, og
Skuffelsen gav sig Udtryk ikke blot i en Uedtrykthed, der vedblev at holde sig
hele Resten af Krigen, men ogsaa i ur«etfa«r«dig Vrede mod Overgeneralen; de
Ukeza blev fjernet fra sin Stilling, og den Is. Februar tog General Gerlach
Overkommandoen·
Kampen kom nu til at dreje sig om Dybbolstillingen. Tllod denne
gik Preusserne, medens Ostrigerne trængte op i Norrejylland og indesluttede
Fredericia; denne Fæstning holdt sig til Dybbolstillingen var opgivet, saa over-
gav den sig og Bescetningen droges tilbage til Fyn· Dybbellmnkesvar af Na-
turen vel skikket til at være Forsvarsstilling mod en fra Syd f1«eintrængende
Fjende, der ikke har Ulagten til Sos. Ulen de Skanser, der i l864· fandtes der,
var hojst utilstrcekkelige og svage, ikke meget mere end lave Jordvolde. Hertil
kom Fjendernes store Overmagt- For det forste i Tal - til 76,00() Mand
forogedes den fjendtlige Styrke i Felttogets Tob, medens den storste danske
Styrke ikke naaede hojere end 4Z,000 Ukand, dernæst ved deres Vaaben.
Mod vore gamle glatlobede Kanoner og gammeldags Forladegevcrrer kunde
Preusserne anvende rislet Belejringsskyts og hurtigskydende Bagladegevcerer
af ny- Konstruktion.
Dette blev afgorende, thi snart viste det sig, at Stillingen ikke kunde
holdes mod det overlegne preussiske 21rtilleri. Ulen alligevel forsvarede den
danske Hch sig paa Dybbolbanke i over l0 Uger med en Dodsforagt og
Udholdenhed, der vakte Verdens Beundring og har faa Sidestykker i
Krigshistorien. Skanserne skodes ned til Grushobe; langt borte fra sendtes
Granat efter Granat ind i Stillingen, Blokhusene kunde ikke holde Projekti-
lerne ude, og til sidst var der i Virkeligheden ingen»Dækning at finde noget-
steds. Men Uge efter Uge holdtes det sidste Punkt paa Sonderjyllands
Fastland alligevel, og da Fjenden den 28. Marts forsogte en Storm, dreves
ZZR —
". KZXY
st-
.. .
«
Ul-
Mi-
–«»:—-
han tilbage. Men en Liiaaned efter stormede Preusserne paany, den is.
April om Formiddagen brod de fjendtlige Stormkolonner frem, efter at en vold-
som Beskydning yderlig havde svækker Forsvarernes Tliodstandsevne og bragt
de fleste Kanoner til Tavshed. Stormen modtoges med den storste Tapperhed
og en blodig Kamp paafulgte, indtil Danskerne maatte vige og trække sig
over Sonderborgsbroen tilbage til Tlls. Under Stormen havde vi mistet
over 4,000 Uland dode, saarede og fangne. Deraf var over l00 Officerer·
Hele Forsvaret havde ialt kostet henved 8,000 Uiand
Faa Dage efter opgaves Fredericia, Jylland var i Fjendens Vold og
Ostrigerne naaede lLimfjordeir Til Sos var Danmarks (1)iwrlegenhed langt
fra saa stor som i Treaarskrigen; nn havde Preussen en Flaade, og selv om
denne ikke vovede sig frem til aaben Kamp, saa havde man ogsaa Ostrigerne
at frygte. En ostrigsk Eskadre kom fra Tliiddelhavet op i Vesterhavet; ved
Helgoland modtes den under Ilnforsel af Ildmiral Tegethoff med en dansk
Flaadeafdeling, der fortes af Suenson Der kæmpedes heftigt, men de danske
Skibe stod sig og de ostrigske maatte unddrage sig Kampen ved at soge ind
i neutralt Farvand ved Helgoland.
Ilt Dybbolstillingen var bleven holdt saa længe, var sket efter Tlionrads
Vilje af Hensyn til de diplomatiske Forhandlinger. Disse fik dog forst vir-
kelig Fart og Retning mod Fred sidst i Ilpril, da der efter Englands Forslag
sammentraadte en Konference i London. Her modte chpræsentanter for de
fem Stormagter, for Sverige-Norge og for Danmark, mellem hvis Befind-
mægtigede Krieger var. Konferencen bevirkede, at der den 9. Maj sluttedes
Vaalnsnstilstand, for at For-handlingerne kunde fores i Ro. Tondonerkonfe-
rencen var sammen fra den 2(). Ilpril til den 25. Juni, men endte uden
Resultat. Tanken om en Personalunion imellem Kongeriget og Hertngdom-
merne afvistes af Danmark, der derimod beredvillig gik ind paa at forhandle
paa Grundlag af et af England fremsat Forslag om, at Slesvig ved en Linie
Slien til Dannevirke skulde deles mellem Kong Christian og den Ilrving som
det tyske Forbund maatte anerkende. Preussen og Ostrig gik vel ind paa
Delingstanken men stillede et Modforslag om en Delingslinje fra Ilabenraa
til Tonder. Tllan forhandlede længe frem og tilbage herom, og omsider
fremkom England med et Uiæglingsforslag, der gik ud paa, at Grænsen i
Slesvig skulde drages efter en venskabelig Magts Mægling, dog ikke sydligere
end Dannevirke og ikke nordligere end Ilabenraalinjen. Dette Forslag
stottede Rusland og Frankrig stærkt- og man tænkte sig Kong Ceopold af
Belgien som Voldgiftsmand. De tyske Tliagter afviste dog indirekte Forslag-et,
idet de nasgtede at modtage en definitiv Voldgiftskendelse, hvorimod de nok
vilde modtage en Kendelse som Mæglingsgrundlag Den danske Regering
vilde imidlertid ikke gaa ind paa nogen Grænse nordligere end Dannevirke,
Konferencen oplostes derfor uden Resultat, og Krigen udbrod paa ny den
26. Juni.
Men alle Forhaabninger om engelsk eller russisk Hjælp brast, og i Folket
var der ikke Kraft til den Politik, Monrad endnu stadig ansaa for den rettet
at kæmpe til det yderste og ikke slutte Fred, for Fjenden stod i Kobenhavn.
Allerede den 29. Juni mistede vi saa Tlls. Preusserne havde benyttet Vaa-
- 239 —
- « ««—— » 1- «
Ak- YWU NZMAZZ .«-;
Nocsc
benhvilen til at forberede Oens Erobring og med stor Dygtighed udfortes
den Natten til den 29. Juni. Den danske Styrke blev overvældet og maatte
fra Kegenæs trække sig ombord paa Skibe, der overførte den til Fyn. Vort
Tab var thk Officerer og over 5000 Ukenige, Fjendens kun ZZ Ofsicerer
og 350 Menige.
Samtidig kom ostrigske Krigsskibe atter op i Nordsoen og truede Sjæl-
land til Sos, medens man ikke var vis paa at kunne sikre Fyn ret længe.
Det var under disse Omstændigheder kun faa, der holdt paa Monrads Po-
litik; den s. Juli gik han og hans Lliinisterium af, og Ulinisteriet Bluhme,
der væsentlig bestod af gamle Hels·tatsniæ11d, skulde nu skaffe Fred.
Forst kom Vaabenstilstand, og den Sl. Oktober lSGLk sluttedes Freden i
lVien. Vilkaarene blev haarde. Danmark maatte afstaa Slesvig, Holsten og
Canenborg Illt hvad der havde været kæmpet for siden l848 var tabt.
Llien heller ikke Ilugustenborgeriie og Slesvigholsteneriie vandt ved
Kampen. Bismarck satte igennem, at Hertugdonnnerne nnddroges ,,Frederik
den Ottende«
sikkert styrede Bismarck frem mod det endelige Maal. Det naaedesi l8()6,
da Krigen mellem Preussen og Ostrig ved Pragerfreden skaffede Prenssen
alle tre Hertugdommer. Forbeholdet i Fredstraktatens Paragraf 5 om, at
de nordligste Distrikter efter en Folkeafstemning skulde tilbagegives Dan-
mark, tog man intet Hensyn til; l82·8 ophævedes Paragraf 5, og lige siden
Gods har Preusserne med større lldholdenhed end Held stræbt at fortyske
det danske Sonderjylland Endnu er Sonderjyllands Jord paa danske Mænds
Hænder lige ned til Flensborg F·jord, endnu er Folkesproget dansk ned til de
samme Egne og Folkets Vilje til at bevare sin danske Nationalitet gennem
al Fremtid usvækket.
Forelobig regeredes de af Preussen og Ostrig i Forening-» men
Efter Krigen maatte der nodvendigvis finde en Forfatiiingsforandriiig
Sted i Kongeriget, og Kampen herom optog Tankerne de forste to Ilar.
Venstre krævede, at man skulde vende tilbage til Junigrundloven, hvorimod
Hojre fandt, at Junigrundlovens Candsting gav alt for ringe Garantier for
de konservative Jnteresser. Under Kampen herom afløstes Ulinisteriet Bluhme
af Ministeriet Frijs·-Frijsenborg, og dette gennemforte omsider en ny Forfat-
ning. Dette skete ved en Sammenstutning mellem Godsejerpartiet og en
Gruppe af Venstre under Cedelse af J. Il. Hansen· Disse ,,store og smaa
Bonder«, som de kaldtes, vilde med fælles Kræfter bekeempe det nationalli-
berale Embedsmandsparti. Resultatet blev »d en gennemsete Grundlov
af 28. Juli 1866« ; Folketingets Valgmaade blev som under Junigrund-
loven, Candstingets Sammensætning blev derimod langt mindre demokratisk
end for.
Under denne Forfatning gik Danmark ind til en Fremtid, der hidtil har
bragt rig Udvikling og Fremgang paa alle aandelige og materielle Omraader,
men ogsaa stærke indre Brydninger, medens Forholdet ndadtil efter Her-tug-
dommernes Tab ikke har udsat Landet for Fare.
— 240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
