- Project Runeberg -  De romanske Sprog og Folk /
120

(1871) [MARC] Author: Johan Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

De romanske Sprogs Lyrlform.

I Rom findes endnu mange andre Afsigelser i Udtalen,
men Sproget, som man oftest liører det lier, er
paavirket af det dannede Sprog, og Udtalen har en langt
behageligere, renere Klang end i Toskana. Dialekten
i Roms Omegn nærmer sig allerede stærkt til det
Neapolitanske.

Ogsaa i Fransk ere betonede Vokaler oftest bievne
korte eller have faaet middels Kvantitet, naar de ikke
staa eller have staaet i Position; f. Ex. fidele, halerne,
épine. Visse Konsonanter virke derimod lang Vokal
som r eller Lyden s (blødt s): heure, rose. Oprindelig
eller senere Position fordrer principielt lang Vokal,
navnlig Konsonantfordobling, der i Udtalen forenkles, men
overfører sin Længde paa Vokalen: clåsse, basse, grosse,
fosse. Derimod bliver c, hvad enten det kommer af c
eller cj, tj, der i oldfransk blev til ts (skrevet c), i
Regelen behandlet som enkelt Konsonant: face, piéce,
race; ligeledes chasse, je fisse, som efter Oprindelsen
skulde skrives chace, face (cfr. eng. chace og chase).
Derimod har den ubestemte og svage Vokal, det
saa-kaldte stumme eller halvstumme c, faaet stort Indpas
i Fransk, maaske. ved de germaniske Sprogs Indflydelse.
Men fraregnet denne udtales de øvrige Vokaler oftest
med middels Kvantitet og altid lige Tydelighed: repeter,
décidément. Hertil bidrager det meget, at Accenten er
betydelig svagere i Nordfransk end i de øvrige romanske
Sprog; især naar den ubetonede Stavelse er lang som
i raison, coté, gjør Accenten, der dog i Virkeligheden
ligger paa Endestavelsen, et svagt Indtryk; Diez troede
derfor, at begge Stavelser havde lige Vægt, men Gast.on
Paris udtalte sig med Rette herimod i en Samtale, jeg
havde med ham derom. Overhovedet er Vægten lier
mere fordelt paa alle Stavelser, som ikke have stumt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:44:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deromanske/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free