Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fransk og spansk Udtale.
1*21
e. saa at den betonede Stavelse kun har en lidt større
Del deraf end den ubetonede.
I Spansk forsvinder al Ulighed i Behandlingen af
Ordets forskjellige Dele med Undtagelse af Accenten,
der er kraftig, kort og bestemt (akut). Alt er lige
kort og lige tydeligt. Vokalerne ere altsaa aldrig, hvad
vi forstaa ved lange, undtagen hvor et ualmindeligt
Eftertryk udfordres f. Ex. i Udraab. Desuagtet er man
i Spanien endnu naiv nok til at lære i Skolerne, at
en betonet Vokal har det dobbelte Tidsmaal af en
ubetonet, idet de optage den latinske Lære, at en lang
Vokal har to morae og tillige forvexle Kvantitet med
Accent. Naar man kjender til. hvorledes lange Vokaler
lyde i andre Sprog, og har Anledning til at
iagttage den spanske Udtale, kan man ikke et Øieblik
være i Tvivl herom. Heller ikke Konsonanter lyde i
Spansk langt eller fordoblet: det er en falsk
Gjengi-velse, naar Tydskerne betegne Udtalen f. Ex. af niso
som russo; den virkelige Udtale er rriiso, med
kort-betonet Vokal og dog enkelt efterfølgende Konsonant. Den
eneste Undtagelse danner r, som fordoblet artikuleres
overmaade kraftigt: tiérra, guérra. I Virkeligheden
fordobles det ogsaa i Begyndelsen af Ord. derfor ruso
som rruso. Ogsaa for Fransk er Konsonantfordobling
i Grunden fremmed; tt i je jette lyder som t i fachéte.
Naar Franskmændene dog udtale
Konsonantfordoblingen i fremmede og videnskabelige Ord, kunne de ikke
gjøre dette uden at overdrive det d. e. holde
Konsonanten endnu længere, end det sker i det fremmede
Sprog, f. Ex. Gambétta, Yiolétta (italienske Navne).
I Almindelighed kan det forskjellige Indtryk, som
de tre romanske Hovedsprog gjøre paa Øret.
karakteriseres saaledes, at Fransk lyder som det mest deli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
