Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lavlandet nedhvirvles, berge smuldre,
mens jævnt det skyller mod evigheden.
Hvad hen det drager, må vejen vandre.
Hvad engang synker, det stiger ikke.
Ej bud der kommer, ej skrig der høres;
dets egen tale kan ingen tyde.
Mod havet er det, langt ud mod havet,
som aldrig kennel- en stunds forsoning!
For alt, som sukker, det er forløser;
men drager vid’re sin egen gåde.
Føl denne sælsomme pagt med døden,
at alt det gir ham, — sig selv kun ikke.
•leg føres, hav, af dit store tungsind
og slipper ned mine matte planer,
og lader flyve de bange længsler:
din kolde ånde mit bryst skal svale!
Lad døden følge, på byttet lure:
vi skal nok spille en stund 0111 brikken!
Jeg slider timer ifra din rovlyst,
mens frem jeg skær’ under vredesbrynet;
du skal kun fylde mit spænte storsejl
med dine susende dodsorkaner;
din bølges rasen mer’ skyndsomt bære
mit lille fartoj mod stille vande.
Hvad lieller ensomt og morkt ved roret,
forladt af alle og glemt af døden,
’il
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
