Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
når fremmed sejl fra det fjærne vifter,
og andre stryger forbi i natten,
at mærke stramningens underdønning,
— havlijærtets suk, når det drager ånde —, •
og bølgens smågang mod bjælkelaget,
— det stille tidsfordriv i dets tungsind.
Da skyller længslerne langsomt over
i alnaturens havdybe smerte,
og nattens, vandets forente kulde
min sjæl udruster for dødens rige.
Så kommer dagen! og modet springer
i lange buer mod lys og hvælving,
og skibet snøfter og lægger siden
med vellyst ned i den kolde bolge,
og gutten klavrer med sang mod toppen
at rede sejlet, så det kan svulme,
og tanker jager soin trætte fugler
om mast og ræer, men får ej fæste . ..
Ja, ja, mod havet! Did drog jo Vidgar!
Som han at sejle og så at synke
i skibets forstavn hos Olav Trygve’!
Med kølen klove den kolde tanke,
men fange håb af den mindste luftning!
Med dødens fingre bagefter roret,
men himlens klarhed udover vejen!
Og så engang i den sidste time
at mærke naglerne give efter
og døden trykke på plankelaget,
så vandets frelsende strom kan komme!
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
