Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
I Kupéen.
Moderen tog ham ved Haanden og ledede ham ind
i Stuen.
Maja hængte bly med Hovedet og saa ulykkelig ud.
«Hvor har du været henne i Nat, Maja?» spurgte
Inspektøren strengt.
«Til Høstgilde hos Jeppa Månsson,» læspede Maja.
«Og det synes du er passende for Inspektørens Fæstmø
at springe og danse med Bondekarlene? Nei, Maja, det er
bedst, at alt er forbi mellem os. Jeg tager mig en anden
Fæstmø.»
«Snille, gode Hr. Inspektør, jeg skal aldrig, aldrig
gjøre saadant mere,» tudede Maja.
«Nu, vi faar se. Saa faar du Tilgivelse for denne
Gang; men lad ikke saadant hænde oftere.»
Vinteren kom og gik, den mørke, kolde Vinter med
Storm og Snefog paa den skaanske Fladbygd.
Maja holdt sig for det meste inde, og naar han engang
imellem var nede i Landsbyen, løb han, som om han var
pisket, naar en af Karlene talte til ham.
Saa blev det atter Foraar.
I de lange Bede i Præstegaardens Have prangede
Tulipanerne i Rødt og Hvidt, og Guldregnen stod og dryssede
sine tunge Blomsterklaser ud over Dammen, hvor Fiskene
var døde.
Det var Søndag og stor «Bjudning» paa Præstegaarden.
Gjæsterne var bedt til Middag, og en af de lange Alléer
med Kirsebærtræer tjente som Spisesal.
Øverst stod Smørgaasbordet med alle mulige kolde
Retter og forskjellige Sorter Brændevin, baade «Renat» og
«Kummin», og lidt længere nede stod et langt Bord,
hvorpaa den ene Ret blev baaren ind efter den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
