Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REISEN TIL PARIS. HISTORISK FORFATTERSKAP 89
ikke oplagt til å le. Han hadde bunnskrapet sitt sinn og følte sig tom og
trett. I denne nedslåtte sinnsstemning grep han til sitt gamle middel:
å reise. I juni 1725 reiste han ut med det formål å ta bad i Aachen.
For første gang virket ikke midlet. Reisen besværet ham, det gamle
universalmiddel, å gå til fots, hjalp hverken for humør eller kropp. Han
reiste over Hamburg til Amsterdam og det er denne gang ikke ende på
hvor han er misfornøid med hollenderne. Og da han kom til Paris, var
der dyrtid, optøier og uhygge. Allikevel tar han her til å vinne humøret
tilbake. Han får et værelse i Rue St. Jacques nær Luxembourg-haven som
han holdt så meget av, besøkte bibliotekene, hilste på en del lærde, gikk
flittig i teatret, men feller en hård dom over det han ser. Det satte ham
også i dårlig humør at det mislyktes ham å få opført en oversettelse av
«Den politiske Kandestøber». «Alle vidner,» skriver han, «at smaken i våre
dager er så fordervet, at hvis selve Moliére var i live, vilde den av hans
komedier som ansees for den beste, bli pepet ut, og at de fleste av dem
kun holdes oppe i kraft av respekten for deres elde.» Men det var ikke
bare dårlig smak, men også en ny ham fremmed ånd som gjorde sig gjel-
dende. De nye stykker ergret ham, urostifteren og antipedanten, fordi de
ikke var «formet i overensstemmelse med Aristoteles” regler».
I midten av februar drar han hjemover. I Amsterdam, hvor han
besøkte den berømte teolog Le Clerce, fikk han et brev om å påskynde
hjemreisen, «da mine fiender under min fraværelse la onde råd op
mot mig.»
Vel hjemme igjen gav han sig i gang med arbeidet, fullendte et par
komedier og et dikt han hadde begynt på før reisen, «Metamorphosus
eller Forvandlinger i Ovids stil» — et arbeide som interesserer ved sin
prøve på beskrivende lyrikk. Men ennu mere interesserer fortalen, i hvis
efterskrift det står:
«Dette bliver uden Tvil mit sidste poetiske Skrift; thi jeg bliver nu
meget alvorlig, iligemaade noget magelig, vil derfor overlade unge stærke
Mennesker et Haandværk, som jeg selv ikke er mer voksen. Det er med
lystige Poeter (sans comparaison) ligesom med Katte, hvilke fra en over-
maade Kaadhed, som Naturen har indplantet i dem udi Opvæksten, hen-
falde til en overmaade Alvorlighed. Mit Blod, efter min Barbers Sigelse,
begynder nu at blive temmelig flegmatisk og ser nær ikke saa levende ud
i Aar som i Fjor, hvorudover jeg har resolveret at slutte en evig Fred med
Jordens Klode, saaledes at vi lade hinanden herefter være uskaarne paa
begge Sider; thi Jorden bliver gammel, saa der bider ingen Tugt mer paa
hende, jeg bliver ogsaa gammel og derfor gerne planter Gevær.»
Holberg slutter fred! I en bitter-spøkefull tone erklærer han at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
