Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 FRA HOLBERG TIL WERGELAND
Tak være dig for alt, o Gud!
Alt er af dine Hænder;
Velsignelser du breder ud
Til alle Verdens Ender.
For Sommer, Vinter, Høst og Vaar,
For Huus og Hjem, og Fæe og Faar,
Tak være dig for alt, o Gud!
Alt er af dine Hænder.
På høide med Petter Dass når han i diktet «Den norske Fisker».
Det er eiendommelig å legge merke til hvordan dette dikt i sanndru real-
isme, i knap virkelighetsmettet skildring ikke er overtruffet av noe nyere
dikt, fra Bjørnsons festsang «Den norske sjømand» til Andreas Hovdens
Sunnmørsdikt. Den eneste strofe i hele diktet som bryter stemningen er
henvendelsen til «I guldklædte Høie»:
Ondt ofte lider den Fiskermand,
Som ud maae fare, før Hanen galer,
AI Dagen plaske i kolde Vand,
Paa Hjem ei tænke, før Solen daler,
I vaade Trøie,
Sneedriv i Øie —
O, sad I der, I guldklædte Høie!
I andet fandt.
Og fullkomment er slutningsversets interiør:
God Hustrue hjemme seer ud igjen;
Det qvælder tidlig, og kold er Stuen,
I Krogen sætter hun Rokken hen,
I Asken rager, gjør Ild paa Gruen.
Tung op fra Stranden
Ind stamper Manden,
Tree vaade Trøier, en efter anden,
Han slænger hen.
Til hans ypperste dikte hører også «Strikkevise», med sin eiendom-
melige dype undertone:
Min uldende Traad,
Naar Vinteren bruser, skal varme min Fod;
Saa knytter jeg Traad,
Saa øver sig Haanden i qvindelig Daad;
Ved Haanden at hænge man blive saa træt,
Ved Haanden at røre gaar Tiden saa let.
Jeg knytter ei Silke, jeg knytter ei Guld,
Med intet paa Stikke, med intet paa Teen,
Saa mangen maa skjælve paa iislagte Steen.
Gud see til de Usle, som nøgne og blaa
Min Traad er af Uld. I Snee-Vandet gaae!
Min knyttede Traad
Mig minder om Livet; — mit Liv er en Traad:
Hver maskeklæd Stikke er fuldendte Dag,
Hver Maske, hver Knude et Pulsaareslag —
Naar Livet har Ende, O Gud, i din Haand
Annam da min Aand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
