Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det tyvende århundre. 1900—1933 - Herman Wildenvey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 DET TYVENDE ÅRHUNDRE
den lette charme med den dype naturfølelse. Et par spredte vers vil vise
hvordan dette deilige dikt er bygget op av gleden over igjen å møte i na-
turen alt det store og alt det små, alt det jevne og alt det himmelfjerne,
møte det slik han selv er i naturen, møte det på sin måte, på en gang daglig-
dags spøkefullt og dypt ærbødig:
O, endnu at være den samme, den samme
flakkende sanger og seer som før,
et billed av Gud uten glas og ramme,
en blomst mellem sommerens fagre millefleurs!
Endnu at hvile blandt kløver og vikker
og høre at himmelens stueur tikker
inde bak skyens regnbueslør.
O, endnu at dvæle til dagen er omme
ute i ensom og ædel natur.
Endnu at vente den elskedes komme
lokkende sødt paa skalmeie og lur.
Endnu at sætte en plet paa sit rygte
uten at være en Josef og flygte
for frue i borg eller jomfru i bur!
O, endnu at spørre: er sjælen og sansen
en gnist fra en ildgud, hvis flamme er hel?
Og derpaa at svare: at Gud er substansen,
hvorav dette levende liv er en del!
Endnu at føle sig et med det hele
og øine en guddom i alle dets dele
og spørre: har dyret og blomsterne sjæl?
Men det vil også av slike vers forståes at om han enn er poeten for de
mange, så er han også dikteren for den enkelte. Denne charmante poet,
denne sjeldne, muntre sommerlige sanger i vårt kolde grå land, har dype,
varme og inderlige toner. Han er ikke dypsindig i sine tanker, det faller
ham heller aldri inn å søke dypsindighet. Han gir ikke uttrykk for noen
merkelig livsopfatning, hos ham ligger alt i følelsen. Men han er levende i
sin poesi, og fordi han lever nær til naturen, er hans livspoesi likeså merke-
lig som alt av natur, likeså dyp som naturliv ellers. Under den lette form,
gjennem de morsomme og overraskende ordvalg klinger der skjønne toner
av ekte følelse. Ikke alene ekte, men også dyp følelse. Nu er man, straks
man hører nevnt dype følelser tilbøielig til å knytte dem sammen med be-
grepet varighet. Men også det flyktige har sin dypsindighet og sin dybde,
og Wildenveys poesi har all den flyktige stemnings blivende efterklang,
dens uhåndgripelige dypsindighet, den dybde som er i nuet — nettop fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
