Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
ESTHER.
Politiet saa sjældent kan udstede — af Hensyn til selve Sam
fundet — og som jeg har hørt Dem ønske med den sande
Angers Lidenskab — det har jeg her," sagde Præsten og frem
drog et Dokument af sit Bælte. „Vi saa’ Dem igaar, dette Fri
brev er dateret i Dag; deraf kan De se, hvor mægtige Folk der
interessere sig for Lucien."
Ved Synet af dette Papir grebes Esther, som ikke havde
turdet tænke paa en saadan Lykke, af en krampagtig Skælven,
og paa hendes Læber lejrede der sig et stivt, næsten vanvittigt
Smil. Præsten stod stille og saa’ paa dette Barn, om hun, be
røvet den frygtelige Styrke, som fordærvede Mennesker henter
af selve deres Fordærvelse og henvist til sin oprindelige sarte
og svage Natur vilde kunne modstaa saa voldsomme Indtryk.
Hvis Esther havde været en udlært Tøjte, vilde hun have spillet
Komedie; men netop fordi hun paa ny var bleven uskyldig og
ærlig, kunde hun dø, som en blind, der er bleven opereret, paa
ny kan miste Synet som Følge af altfor stærkt Dagslys. Denne
Mand saa’ da i dette Øjeblik dybt ind i en Menneskesjæl, men
han bevarede ligefuldt sin frygtelige Ro : det var en kold, hvid,
himmelstræbende Alp, rynket og furet, med Sider af Granit —
og alligevel godgørende. Letsindige Piger er letbevægelige Væ
sener, der uden fornuftig Grund skifter fra den sløveste Mistro
til absolut Tillidsfuldhed. I denne Retning staa de under Dyrene.
Tilbøjelige til Yderligheder i alle Retninger, i deres Glæder, i
deres Sorger, i deres Tro og deres Vantro, vilde de næsten alle
ende som sindssyge, hvis ikke den store Dødelighed imellem
dem ryddede saa stærkt op i Rækkerne, og hvis ikke lykkelige
Tilfældigheder løftede en Del af dem op fra det Dynd, hvori de
lever. For tilbunds at forståa dette ynkværdige Livs Kvaler,
maatte man have sét hvor langt en Skabning kan naa frem
paa Vanviddets Bane uden dog at blive der; Zitteraalens Extase,
som hun dér vred sig for Præstens Fødder, var i Sandhed be
undringsværdig. Den stakkels Pige stirrede paa det befriende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
