Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 HONORÉ DE BALZAC
beordret, ud til en af disse smukke Skove, der ligger omkring
Paris, Boulogne, Vincennes, Romainville eller Ville-d’Avray , ofte
ledsaget af Lucien, undertiden kun i Selskab med Europa.
Ude i Skoven kunde Esther staa af Vognen og spadsere uden
Frygt, thi nåar Lucien ikke var med hende, ledsagedes hun af
en vældig Jæger, der var klædt som de eleganteste Huses
Jægere og bevæbnet med en Kniv, en frygtelig Kæmpe at se jtil.
Efter engelsk Mode var denne Vogter tillige udrustet med en
lang og svær Stok, med hvilken han vilde være i Stand til at
holde sig en hel Skare Angribere fra Livet. Efter Abbedens
Ordre havde Esther aldrig sagt et Ord til denne Jæger; nåar
hun ønskede at stige til Vogns igen, kaldte Europa paa ham og
Jægeren fløjtede da efter Kusken, der altid holdt sig i passende
Afstand. Naar Lucien spadserede med Esther, fulgte Europa og
Jægeren dem i en Afstand af en hundrede Skridt som to af
disse dæmoniske Pager, man læser om i Tusind og én Nat,
og som en Troldmand skænker dem, han tager under sin Be
skyttelse. Pariserne og især Pariserinderne har ikke Anelse om,
hvor henrivende en Spadseretur i Skoven kan være i en
smuk Nat. Stilheden, Maanelyset, Ensomheden øver samme
forfriskende og beroligende Indflydelse som et Bad. I Al
mindelighed kørte Esther fra Paris Kl. 10 om Aftenen, spadserede fra
Midnat til Kl. ét og vendte hjem igen Klokken halvtre. Det
blev aldrig Dag i hendes Hus før Klokken elleve om For
middagen. Saa tog hun Bad og beskæftigede sig med det
omhyggelige Toilette , som de færreste Pariserinder kender til,
thi det tager for lang Tid, og kun Kurtisanerne eller de fine
Verdensdamer, der ogsaa har hele Dagen for sig, kan tillade
sig det. Hun var i Regelen ’netop bleven færdig hermed, nåar
Lucien kom, og frembød sig saaledes altid for hans Blikke som
en frisk udsprungen Blomst. Hun havde ingen anden Tanke
end at gøre sin Digter lykkelig; hun var ham hengiven
som en Ting, der tilhørte ham, og lod ham i alle Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
