Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. En Glædespiges Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 HONORÉ DE BALZAC
en smuk Augustnat vendte tilbage til Paris fra et Besøg paa
Landet hos en udenlandsk, i Frankrig bosat Bankier, hos hvem
der havde været Middagsselskab. Bankierens Landsted laa i
Brie, otte Mil fra Paris. Da nu Baronens Kusk havde paataget
sig at køre ham frem og tilbage med samme Sæt Heste, var
det ikke saa underligt, at denne Kusk tog sig den Frihed at
køre langsomt, efter at Natten var falden paa. Da de kørte
ind i Vincennes-Skoven, befandt Dyrene, Folkene og deres Herre
sig som følger: Kusken var bleven flot trakteret hos den frem
mede Bankiers Tjenerskab, han var fuldstændig drukken og sad
og sov, alt medens han dog holdt Tømmerne, som om intet
var i Vejen. Tjeneren sad bagpaa og snorkede. Baronen selv
havde forsøgt at tænke paa sine Forretninger, men omtrent ved
Gournay-Broen havde en blid, sundt fordøjende Søvnighed lukket
hans Øjne. Af de slappe Tømmer kunde Hestene slutte sig til
Kuskens Tilstand; de kunde høre den regelmæssige Bastone fra
den snorkende Lakaj paa Tjenersædet; de opdagede da, at nu
var det dem, der var Herrer og benyttede sig af dette lille
Kvarters Frihed til at gaa, som de selv havde Lyst. Som
intelligente Slaver tilbød de lysthavende Tyve en ypperlig Lejlig
hed til at plyndre en af Frankrigs rigeste Kapitalister og maaské
dets drevneste Pengespekulant. Kort sagt, Hestene, der følte sig
som Herrer og lokkedes af den Nysgærrighed, der er eiendomme
lig for alle vore Husdyr, gjorde pludselig, paa et aabent Sted i
Skoven, Holdt foran nogle andre Heste, hvem de utvivlsomt paa
deres Hestesprog spurgte: „Hvem tilhører I? Hvad bestiller I
her? Har I det godt?" Da Kaleschevognen ophørte med at
rulle, vaagnede den indslumrede Baron. I første Øjeblik troede
han, at han endnu var i Parken hos sin Kollega; straks efter
overraskedes hån ved et himmelsk Syn, der traf ham blottet
for hans sædvanlige Vaaben, Beregningen. Det var prægtigt Maane
skin og saa lyst, at man havde kunnet læse et Avis. I den
tavse Skov, i dette rene, hvide Lysskær saa Baronen en ensom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
