Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kostbar Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
ESTHER.
Personer omtalte Luciens og Frøken de Grandlieus Forbindelse
som noget højst rimeligt. Hertugen af Chaulieu, den forhen
værende Gesandt i Spanien, for en kort Tid endogsaa Udenrigs
minister, havde lovet Hertuginden af Grandlieu at bede Kongen
om Marki-Titelen til Lucien. Efter at have spist til Middag hos
Fru de Sérizy havde Lucien altsaa denne Aften begivet sig fra
Chaussée-d’Antin-Gade til Faubourg St. Germain for at aflægge
sin daglige Visit. Han kommer derhen, hans Kusk kører ind i
Porten og holder udfor Forhallen. I Gaarden ser Lucien, idet
han stiger ud af Vognen, at der holder fire Ekvipager. Ved
Synet af Hr. de Rubempré træder én af Tjenerne, der var be
skæftiget med at aabne og lukke Døren til Forhallen, frem foran
denne Dør, som en Soldat, der indtager sin Post.
„Hans Naade er ikke hjemme," siger han.
.Hendes Naade Hertuginden tager imod i Aften," gør Lucien
Tjeneren opmærksom paa.
„ Hendes Naade Hertuginden er kørt ud, " svarer Tjeneren
alvorligt.
„ Frøken Clotilde . . ."
„Jeg tror ikke, at Frøken Clotilde modtager Herren, nåar
hendes Naade Hertuginden ikke er til Stede ..."
„Men der er jo Fremmede," indvender Lucien ude af
sig selv.
„ Kender det ikke," svarede Tjeneren og søgte at sætte en
dumtærbødig Mine op.
Ingen Magt er saa frygtelig som Etiketten for dem, der
selv har vedtaget denne ukrænkelige Lov for Selskabslivet. Lucien
fattede hurtigt, hvad denne Scene, der for ham var saa forfærdelig,
betød: Hertugen og Hertuginden vilde ikke modtage ham! Der
løb en isnende Gysen langs hans Rygrad, og paa hans Pande
sprang smaa Svedperler frem. Samtalen var bleven over
været af hans egen Tjener, der stadig stod ved Vogndøren og
tøvede med at lukke den. Lucien gav ham et Vink, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
