- Project Runeberg -  Esther /
245

(1899) [MARC] Author: Honoré de Balzac Translator: Oscar Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kostbar Kjærlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245
ESTHER.
En Vogn var lige ved Haanden, i den sprang Asia ind, og
Vognen for bort som et Vindpust. Men ialt holdt der fem
Vogne, og Peyrades Folk var følgelig lige kloge.
— — Da Corentin vendte hjem til sin smukke lille Villa
i Passy, hvor han gik for en fhv. Købmand, der nu kun inter
esserede sig for Havedyrkning, fandt han Chifferbrevet fra sin
Ven Peyrade. I Stedet for at hvile sig, satte han sig igen i
den Droske, der havde kørt ham derud og lod sig køre til
Moineaux-Gade, hvor han kun traf Katt. Af Flamlænderinden
erfarede han Lydias Forsvinden og forbløffedes selv over den
Mangel paa Omtanke, som han og Peyrade havde lagt for Dagen.
„De kender ikke mig endnu," sagde han til sig selv.
„De Folk er i Stand til alt. Jeg maa have at vide, om
de agter at slaa Peyrade ihjæl. For i saa Tilfælde maa jeg for
Fremtiden holde mig skjult."
Jo mere infamt et Menneskes Liv er, desto fastere klamrer
han sig dertil. Corentin gik hjem til sig selv, forklædte sig
som en lille, ynkelig Olding og vendte saa tilbage, drevet af
sit Venskab for Peyrade. Han vilde give sine hengivneste og
sikreste Betjente Ordrer. Medens han gik gennem Saint-Honoré
gade for fra Vendome-Pladsen at naa til Saint-Roch-Gade, kom
han til at gaa bagved en Pige, der var klædt i Tøfler og Nat
dragt med en Natkappe paa Hovedet; fra Tid til anden udbrød
hun i Hulken og jamrende Klager. Corentin gik nogle Skridt
forbi hende og genkendte Lydia.
„Jeg er en Ven af Deres Fader, Hr. Canquoélle," sagde
han med sin egen Stemme.
„Aa, saa træffer jeg dog én, jeg kan betro mig til!" ud
brød ham.
„Lad som om De ikke kender mig," vedblev Corentin,
„thi vi forfølges af übamhjærtige Fjender, og vi er nødte til at
forklæde os. Men fortæl mig, hvad der er overgaaet Dem . . ."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:57:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/esther/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free