Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvor de onde Veje fører hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
ESTHER.
„Godt, Krigsraadet er endt, kom saa og kys din Malle.
Klokken er ét."
Og Fru Camusot gik til Sengs, medens hun overlod sin
Mand at bringe sine Papirer og sine Ideer i Orden til de For
hør, han næste Dag skulde underkaste de to Anholdte.
Medens Salatfadene førte Jaques Collin og Lucien til Con
ciergeriet, begav altsaa Forhørsdommeren, der dog forinden havde
spist Frokost, sig til Fods gennem Paris — i Overensstemmelse
med de jævne Sæder, Parisér-Embedsmændene altid have beflittet
sig paa — paa Vej til sit Retskontor, hvor allerede alle Sagens
Aktstykker var bragte hen. Camusots Sekretær, en ung Mand
paa 22 Aar, Cocquart ved Navn, havde hentet samme Aktstykker,
om Morgenen og havde allerede lagt alt til Rette i Kontoret,
medens Embedsmanden selv endnu gik langsomt langs Kajerne,
seende paa Butiksvinduernes Nyheder og spørgende sig selv:
-Hvordan skal man nu gribe Sagen an med saa durkdreven
en Slyngel som Jaques Collin, forudsat, at det virkelig er ham?
Opdagelsespolitiets Chef vil jo kende ham igen. Og alt maa
synes, som om jeg opfylder min Pligt, om saa blot for Politiets
Skyld! Jeg ser saa mange Vanskeligheder for mig, at det
allerbedste vilde være at underrette Grevinden og Hertuginden
om det hele ved at vise dem Politiets Noter; dermed vilde jeg
tilmed hævne min Fader, fra hvem Lucien tog Coralie. Naar
jeg afslørede to saa sorte Forbrydere, vilde min Dygtighed blive
almindelig anerkendt, og alle Luciens Venner vilde hurtig for
nægte ham. I Guds Navn, Forhøret maa afgøre det!"
Han gik ind hos en Antikvitetshandler, lokket af et morsomt,
gammelt Uhr.
„lkke at lyve for min Samvittighed og alligevel gøre de to
fornemme Damer en Tjeneste — det vilde være et Mesterstykke
af Behændighed," sagde han til sig selv. „Naa, er De ogsaa
her, Hr. Generalprokurør," sagde Camusot højt, -De ser paa
Medaljer!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
