Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 GEORGES SPERO.
skal dø, men vi tror det ikke. Og hvorledes skulde
vi ogsaa kunne tro det? Hvordan skulde vi kunne
begribe Døden, som kun er en Overgang fra en
kendt til en ukendt Tilstand, fra det Synlige til
det Usynlige? At Sjælen existerer som Kraft, derom
erne endu mn dener Er kmedader
organiserende Hjerneatom, tør vi antage, og der-
igennem fatter vi, at den kan overleve Legemets
Opløsning.«
— »Men hvad bliver der af den — hvor gaar
den hen?«
— »De fleste Menneskesjæle har slet ikke nogen
Anelse om deres egen Tilværelse. Af de fjorten
hundrede Millioner Mennesker, som befolker vor
Planet, er der næppe mere end en Hundrededel,
som tænker. Hvad, i alle Guders Navn! skulde de
øvrige nioghalvfems Hundrededele bruge Udødelig-
heden til? Véd Jærnmolekylen maaske af, at den
for en Tid sidder fast i Cæsars Sværd, eller at
den flyder i det Blod, som banker bagved en
Lamartines eller en Victor Hugos Tinding? Véd
Brintmolekylen af, at den lyser i en Gasflamme
i den store Operas Foyer, seller at den er med til
at danne den Vanddraabe, som en Fisk sluger
i Havdybets Mørke? Og paa samme Maade gaar
det med de levende Atomer, som aldrig har tænkt:
de sover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
