Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEORGES SPERO. 107
»Det er det intellektuelle Livs naturlige Forret
at skabe tænkende Sjæle, som bevarer Menneske-
hedens aandelige Arvegods og atter overgiver det
forøget til Fremtidens Slægter. Hvis ikke de af
vore Sjæle, som har Bevidsthed om deres Existens
og lever et aandeligt Liv, besad en saadan Udøde-
lighed, vilde hele Jordens Historie jo til sidst løbe
ud i det store Intet, og al det Skabtes Mangfoldig-
hed, saavel paa de mest udviklede Planeter som
paa vort eget lille Sandkorn af en Klode, vilde da
være et meningsløst Hokuspokus, ikke mere værd i
sin jammerlige Idiotisme end Exkrementet af en
Maddik. Dens Tilværelse har dog et Formaal, og
Universets skulde ikke have det! Kan Du tænke
Dig Milliarder af Verdener, hvor Livet og Tanken
naaer den mest glimrende Udvikling, og som ved-
bliver at følge efter hverandre i endeløs Række
gennem Stjærneverdenens Historie uden andet Maal
end at fostre bestandigt skuffede Forhaabninger
og støre Mennesker, der ubønhørligt synker ned i
det tomme Intets Grav? Om vi end betragter os
selv med aldrig saa stor Ydmyghed, maa vi dog
vægre os ved at se et Intet som det sidste Maal
for det uafbrudte Fremskridt, der træder for
Dagen i hele Naturen. Men Sjælene er den
Udsæd, hvoraf Verdensaltets Menneskeheder spirer
frem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
