Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 HIMMEL OG JORD.
frigøre sig for dette første Indtryk og indse, at den
Verden, hvori vi leve, svæver frit i Rummet uden
nogen som helst Understøttelse og drejer sig hastigt
om sig selv, meden den samtidig farer rundt om
Solen. Men i de Aarhundreder, -da man endnu ikke
kendte til videnskabelig Analyse, medens Kultur-
folkene traadte deres Børnesko, ja endnu den Dag i
Dag, er de tre Fjerdedele af Menneskeslægten over-
beviste "om, at den faste Jord, vi træde paa; er
urokkeligt forenet med Universets Grundvold, og at
den hviler paa Underbygninger, som strække sig i
det Uendelige ned i Dybet.
Fra det Øjeblik af da man opdagede, at den
Søl, som hver Dag gaar ned i Vest, er den samme
som den tdernt staar Kop: Øst skatedetr ogsaa ter
en og samme Maane, samme Stjærner og Stjærne-
billeder, der dreje sig rundt om os —, fra det Øje-
blik maatte selve denne Kendsgerning lede til en
. uomstødelig Vished om, at der nede under Jorden
er et stort Rum, hvorigennem Firmamentets Stjærner
kunde" vandre fra deres Nedgang til deres Opgang.
Denne første Erkendelse blev af afgørende Betyd-
ning Den SF Antagelse;trat Jorden svævede frit i
Rummet, var Astronomiens første store Erobring.
Dermed var det første, men rigtignok ogsaa det
vanskeligste Skridt gjort. Man tænke blot, hvad det
vil sige, at lade Jordens Grundvold falde bort! En
saadan Idé vilde ingen Hjerne have fostret, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
