Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIMMEL OG JORD. 253
man ikke havde kunnet iagttage Stjærnerne, med
andre Ord: hvis ikke Atmosfæren havde været
gennemsigtig. Under en Himmel, der altid var
skjult af et Skydække, vilde Menneskets Tanke
klynge sig lige saa hjælpeløs fast til Jordbunden som
Østersen til Klippen.
Da Jorden saaes frit svævende i Rummet, var det
første Skridt gjort. Men forinden denne Omvæltning
skete i vor Forestillingskres, — en Omvæltning,
hvis filosofiske Rækkevidde ikke er mindre end dens
videnskabelige Værd —, havde man givet vor sub-
lunariske Verden alle tænkelige Former. Fra første
Færd betragtede man Jorden som en Ø, der skød
sig op i et grænseløst Ocean og strakte sine Rødder
i uendelige Dybder. Derpaa mente man, at hele
Jorden med alle dens Have var dannet som en flad,
rund Skive, langs hvis Kanter Himmelhvælvingen
fandt Støtte. Senere gav man den Skikkelse: af
en Tærning, en Cylinder, et mangekantet Legeme
0. s. v. Imidlertid medførte Skibsfartens Fremskridt,
at Jordens Kugleform maatte komme for Dagen, og
da man havde faaet uomstødelige Beviser for dens
Isolerthed i Rummet, blev Kugleformen betragtet
som en ganske naturlig Bekræftelse paa denne frie
Stilling og paa Himmelsfærernes Kresbevægelser
omkring vor Klode, der antoges at befinde sig i
deres Centrum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
