Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIMMEL OG JORD. 263
Fart, eller forandte- sim Beyægelse. 4 Ja, selvom
Jorden delte den evige Ensomhed med Maanen,
vilde dette ikke forandre Sagen; de vilde begge
krese om deres fælles Tyngdepunkt, delende
Skæbne paa samme Sted i Rummet; og satte i Be-
vægelse, vilde de begge følge samme Retning, Men
da Solen nu er til som Centralklode i sit System,
er baade vor Jord og alle de andre Planeter med
deres Drabanter underlagte dens Herredømme og
dele uigenkaldeligt Skæbne med den.
Er det faste Punkt, vi søge, den solide Grund-
vold, vi synes at ønske som en Betryggelse for
Universets Stabilitet, er det da at finde i den køolos-
sale Solkugles uhyre Vægt?
Nej, visselig ikke, thi Solen selv er jo ikke i
Hvile, men fører os og hele det øvrige Planetsystem
med sig paa sin Flugt mod Stjærnebilledet Herkules.
Der rejser sig nu det Spørgsmaal, om Solen
ikke «muligvis bevæger sig i en Bane om…en
umaadelig Centralklode, en »Sol« af højere Orden,
hvis Tiltrækning skulde udstrække sin Virkning til
den og beherske dens Løb, ligesom den behersker
Planeternes. Med andre Ord: leder Forskningen paa
Fixstjærneastronomiens Omraade os til den Slutning,
at der i en Retning, som danner en Vinkel paa 90
Grader med vor Kurs imod »Herkules«, maa existere
et saa vældigt Himmellegeme? Nej! Vor Sol er
vel underkastet Tiltrækningen af de andre Stjærner;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
